- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
1066

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Penn, William - Pennalisme - Pennant, Thomas - Pennants Laksesild - Pennatulidæ - Pennatæ - Penne - Penne, Charles Olivier de - Pennell, Joseph - Penni - Penni, Gianfrancesco - Pennin - Penninske Alper - Penninske Bjerge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev stedse mørkere. Hertil kom ogsaa
Familiesorger; hans Søn sluttede sig til Urostifterne i
Philadelphia, og der blev anlagt flere Processer
mod ham, saa han blev økonomisk ruineret.
Kort før sin Død havde han den Glæde at
erfare, at Pennsylvania som den første Provins
paa det amerikanske Kontinent havde forbudt
Indførselen af Negerslaver, og til Trods for alle
Skuffelser i Enkeltheder blev dog noget af P.’s
Livsideal naaet: den politiske Frihed, der
hviler paa ægte Religiøsitet. (Litt.: Stoughton,
W. P., the Founder of Pennsylvania [Lond.
1883]; F. Linderberg, »W. P.« [Kolding
1887 f.]).
(H. O-d.). A. Th. J.

Pennalisme, en daarlig og raa Skik, der
opstod c. 1600 ved de tyske evangeliske
Universiteter og bestod i, at de nyoptagne Studenter,
Pennalerne, et Aar igennem maatte underkaste
sig de ældre Studenters (Schoristernes)
ubetingede og som oftest tyranniske og brutale
Herredømme, indtil de fik »Absolution« derfor og saa
kunde øve Gengæld paa de nyankomne. De
ældre tog de yngres gode Klæder, lod dem
betale for sig, udnyttede og mishandlede dem.
Forskellige Forbud søgte at hemme dette
Uvæsen, men først omkr. 1660 lykkedes det at
undertrykke det. Lgn. Forhold fandt ogsaa Sted
i Latinskolerne.
Cl. W.

Pennant [’penənt], Thomas, eng, Zoolog
(1726—98). Hans Hovedværker er: British
Zoology
(4 Bd, 1766—76), History of quadrupeds
(2 Bd, 1791) og Arctic Zoology (3 Bd, 1784—87).
(J. C.). R. H. S.

Pennants Laksesild [’penənts-], se
Laksesild.

Pennatulidæ, se Octactinia.

Pennatæ, se Diatomeer, S. 118.

Penne [’pen.e], By i Mellemitalien, Provins
Teramo, ligger ved Foden af Gran Sasso d’Italia
og har Ruiner fra Romertiden, Domkirke,
Seminarium, Vin- og Olivenavl samt Tilvirkning
af kunstige Blomster. (1911) 10700 Indbyggere.
C. A.

Penne [pæn], Charles Olivier de, fr.
Maler, f. i Paris 1831, d. 1897, Cogniet’s og C.
Jacque’s Elev, har udført mange livfulde,
gennem Reproduktion vidt udbredte Jagtbilleder
(især Hunde): »Chiens bieus de Gascogne«, »Cerf
forcé«, »Chiens vendéens« etc.
A. Hk.

Pennell [’peni£], Joseph, amerikansk-eng.
Raderer, Tegner og Kunstskribent, f. 4. Juli
1858 i Philadelphia. Hans Virksomhed er dog
væsentlig knyttet til London, hvor han har
spillet en ledende Rolle som Kunstkritiker og
-forfatter. Han har udført mange Raderinger (St
Callowhill Bridge i Philadelphia etc.), ogsaa
malet noget og leveret dygtige Illustrationer til
amer. Tidsskrifter. Skrifter: Pen drawing and
pen draughtsmen
(2. Opl. 1894); J. og E. R. P.,
Litography and litographers (1895). 1917 udk. i
London J. P.’s pictures of the wonder of work.
Reproductions of a series of drawings, etchings,
lith. made by him about the world 1884—1916
.
1909—17 Præsident! for Senefelder-Klubben.
A. Hk.

Penni [’pæni] (Flert. Penniæ), finsk
Regningsenhed = 1/100 Markka = 0,72 Øre
(Pariværdi).
Th. O.

Penni [’peni], Gianfrancesco, kaldet il
Fattore
, ital. Maler, f. c. 1488 i Firenze, d,
c. 1528 i Napoli, kom ung til Rom, hvor han
blev Rafael’s Elev. Sammen med Giulio Romano
har P. arbejdet efter sin store Mesters Udkast
i Stanza dell’ Incendio, i Vatikanets Loggier,
paa Tapetkartonernes Sokkelfrise, paa Loftet i
Villa Farnesina o. a. St. Efter Rafael’s Død
malede P. i Konstantin-Salen i Vatikanet:
Konstantin’s Daab og største Delen af Billedet:
Konstantin overgiver Rom til Pave Sylvester. En
udmærket Kopi efter Rafael’s Christi
Gravlæggelse, som P. udførte 1518, findes i Museet i
Torino. — En nyere radikal —, men sikkert
højst fornøden — kritisk Sondring af Rafael’s
senere Arbejder har tillagt Mesterens Elever en
ikke ringe Del af disse Værker, der hidtil er
blevne beundrede som egenhændige Arbejder af
Rafael. Man har saaledes tildelt P. Udførelsen
af de berømte Tæppekartoner i South
Kensington samt flere Madonnabilleder (Madonna dell’
Impanata, Madonna med Diademet o. fl.), jfr
Wanscher, Raffaello (1919, Side 99 m. v.).
(Litt.: Dollmayr, »Rafael’s Werkstätte«
[»Jahrbuch der Kunsthistorischen Sammlungen
des AUerhöchsten Kaiserhauses«, Bd XVI, Wien
1895]).
(A. R.). A. Hk.

Pennin, se Klorit.

Penninske Alper, se Alperne, S. 567.

Penninske Bjerge, The Pennines,
Betegnelse for Nordenglands største Bjergsystem.
Med nord—sydlig Retning naar de fra
Trent-Dalen til Hadrians-Volden tæt ved den skotske
Grænse og har en Længde af 225 km. De
fremtræder som en Rk. brede Plateauer, der ved
Kløfter og Tværdale er opløst i en Mængde
mere ell. mindre sammenhængende
Bjergpartier, som kun i ringe Grad svarer til Navnet
Peak-Bjergene, der stammer fra
Omraadet omkr. The Peak (636 m) i Derbyshire.
Større Højder forekommer mod V. paa
Grænsen af Cumberland og Westmoreland, saaledes
Kulminationspunktet Cross Fell (882 m),
Bow Fell (875 m), Whernside (736 m)
og det for sine Vandfald, talrige Huler og vide
Udsigt bekendte Ingleborough Hills
(723 m). I hele deres Udstrækning bestaar de
p. B. af Kultidsdannelser; men den opr.
horisontale Lagstilling er forstyrret ved talrige
Jordforskydninger, der navnlig paa Vestsiden har
medført de store Terrainsænkninger, hvor nu
Eden og Ribble har deres Leje. En videre
Udformning er sket ved Gletscherisens, Vandets
og Luftens Indvirkninger, saa Overfladen har
faaet et højst forsk. Præg. Midterpartiet, hvor
en tæt, haard Sandsten Millstonegrit er
fremherskende, er ensformige, lyngklædte
Flader med talrige Moser, kun benyttede til
Faareavl. Skraaningerne mod Ø. og V., hvor
Kulsandstenen er herskende, er mere afvekslende
og bærer Rester af Fortidens store Egeskove.
Særlig smukke og ejendommelige er de Egne,
hvor Kulkalken træder frem i Dagen, hvad der
navnlig er Tilfældet i Derbyshire. Her har
Regn- og Flodvandet udvasket ejendommelig
formede Klipper og under jordiske Huler, ofte
med dybe Kløfter i det Indre og
Drypstensdannelser. I den berømte Devils Cave har man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/1116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free