Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pension - Pensionat - Pensionist - Pensionsanstalt - Pensionsfondet - Pensionsforsikring - Pensionskassedirektion - Pensionsvæsen - Pensionær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Invalidepension, som udgør et større Beløb, fratræder
før opnaaet Aldersgrænse, hvis Summen af hans
Tjenestetid og Alder udgør mindst 85 Aar.
Dersom han ved Fratrædelsen har en Tjenestetid
af 30 Aar ell. mere, skal han have fuld
Alderspension. Denne udgør 66 % af ethvert
Pen-sionsgrundlag, som ikke overstiger 6000 Kr.
For højere Grundlag synker Procenttallet med
0,003 for hver Kr., hvormed Grundlaget
overstiger 6000 Kr., til og med et Grundlag af 10000
Kr. Højeste aarlige Alderspension bliver
saaledes 5400 Kr. Har Tjenestemanden ved
Fratrædelsen en Tjenestetid af mindre end 30 Aar,
faar han en afkortet Alderspension. Fratræder
en Tjenestemand sin Stilling med mindst 10 Aars
Tjenestetid, men uden Ret til straks begyndende
Pension, tilkommer der ham en opsat
Alderspension fra den Aldersgrænse, som er fastsat
for hans Stilling. Naar en Tjenestemand
fratræder sin Stilling p. Gr. a. saadan Svækkelse
af Aands- ell. Legemskræfter, at han anses
udygtig til Udførelse af sine Tjenestepligter, og
han ikke har Ret til straks begyndende
Alderspension, faar han Invalidepension. I visse
Tilfælde kan Pensionskassen for nogen Tid give
en fratraadt Tjenestemand Vartpenge. Enke
efter en pensionsberettiget ell. pensioneret
Tjenestemand er berettiget til Pension; fuld
Enkepension kan gaa op til 2700 Kr pr Aar.
Efterlader et Medlem af Pensionskassen Børn under
18 Aar, faar disse Børnepension.
Pensionsberettigede Børn, hvis Moder lever, skal have enkelt
Børnepension, som for et Barn er 40 %, for to
60, for 5 ell. flere Børn 100 % af Enkepensionen.
Er Moderen ogsaa død, faar Børnene forhøjet
Børnepension, som udgør det dobbelte af
Satserne for enkelt Børnepension. Enkemand efter
en afdød kvindelig Tjenestemand kan faa
Enkemandspension beregnet paa samme Maade som
Enkepension. Betingelsen er dog, at Manden har
været forsørget af sin Hustru.
K. Ø.
Pensionat [paŋ-], Kostgængeranstalt,
Kosthus, Kostskole; Pensionær, Kostgænger;
Person, der mod Vederlag faar Forplejning og
Ophold i et P. ell. i en privat Familie.
Pensionist [paŋ-], pensioneret Embedsmand;
den, der lever af sin Pension.
Pensionsanstalt [paŋ-], se Pension. Af
slige offentlige Anstalter tæller Danmark
foruden de militære to af større Bet.: nemlig Sorø
Akademis Skole og Opdragelsesanstalt og
Herlufsholm.
Pensionsfondet [paŋ-] for Gejstliges Enker
i Norge er oprettet ifl. L. 26. Septbr 1845 af
de ved Salg af gejstlige Enkesæder indkomne
Købesummer og udelukkende bestemt for Enker
efter gejstlige Embedsmænd. En i Loven af
1845 nærmere bestemt Andel af Fondets
Renteindtægt skal aarlig tillægges Fondets Kapital.
Ved Udgangen af Regnskabsaaret 1922—23
udgjorde Fondets Kapital 4415592 Kr. Fondet
bestyres umiddelbart under Kirkedepartementet.
K. Ø.
Pensionsforsikring [paŋ-] er en forholdsvis
ny Forsikringsform, der drives af særlige
Pensionsforsikringsselskaber, og som navnlig
benyttes af saadanne større, private
Erhvervsvirksomheder, der vil sikre deres Funktionærer
ell. Arbejdlere en Efterløn. Det sidste søges vel
hyppigt opnaaet gennem Oprettelsen af
Pensionskasser inden for de enkelte Virksomheder,
men da saadanne fagligt og stedligt snævert
begrænsede Kasser forsikringsteknisk set som
Regel er mangelfulde, afløses de i stigende Omfang
af P., der bygger paa fuldt rationelle
Forsikringsprincipper. Man kan betegne P. som en
kombineret Alderdoms- og
Erhvervsudygtighedsforsikring, hvortil som Regel tillige kommer en
Overlevelsesforsikring til Sikring af eventuel Enke
(og efterladte Børn). Mod Betalingen af en
Præmie, der i Alm. udgør en bestemt
Procentdel af den forsikredes vekslende Gage og oftest
udredes med lige Dele af Arbejdsgiveren og
den forsikrede, yder
Pensionsforsikringsselskabet den forsikrede en Garanti for en vis aarlig
Pension, der begynder at løbe, naar den
forsikrede har opnaaet en forud bestemt Alder —
f. Eks. 65 Aar —, ell., hvis den forsikrede
forinden bliver erhvervsudygtig, da fra det
Tidspunkt, Invaliditeten indtræder. Den forsikredes
eventuelle Enke — undertiden ogsaa hans
efterladte Børn — kan ligeledes ved
Pensionsforsikringen sikres en aarlig Indtægt, der
almindeligvis udgør en vis Del af den forsikredes Pension.
Selvfølgelig kan ogsaa Enkeltpersoner helt for
egen Regning tegne P. — P. drives her i Landet
af tre særlige Selskaber, nemlig den af
Erhvervene 1917 oprettede
»Pensionsforsikringsanstalten A/S.«, »Pensions- og Livrente-Institutet af
1919 A/S.« og »Den gensidige
Andels-Pensionsforening«, der er stiftet 1919.
Chr. Th.
Pensionskassedirektion [paŋ-]. En
væsentlig Del af de af Staten udredede Pensioner
blev i ældre Tid udredede af Postvæsenets
Indtægter. Til Bestyrelse af denne
Postpensionskasse blev der 1786 oprettet en særlig P., ved
Siden af hvilken den daværende
Skatkammerdirektion, senere Skatkammeradministrationen,
stod som Bestyrer af en anden Del af
Pensionsvæsenet. 1816 ophævedes de nævnte
Myndigheder og erstattedes med en alm. P., under
hvilken hele Pensionsvæsenet samledes. Denne
P. bestod til 1842, da den gik op i
Finansdeputationen, hvorfra Pensionsvæsenet atter 1848
overførtes til Finansministeriet.
P. J. J.
Pensionsvæsen [paŋ-], se Pension. — P.
hører for Statens Vedk. i administrativ
Henseende under Finansministeriets 3.
Departement, Præsters og Folkeskolelæreres
Pensionering dog under henh. Kirkeministeriet og
Undervisningsministeriet. M. H. t. Ordningen i
ældre Tid, se
Pensionskassedirektion.
P. J. J.
Pensionær [paŋ-] (fr. pensionnaire
[pãsiå’næ.r]), Indehaver af en Pension, Aarpenge,
var tidligere i de større holl. Byer en særlig
Benævnelse for en kommunal Embedsmand,
Advocatus civitatis (Byskriver), der i Modsætning til
de egl. Magistratsmedlemmer oppebar en aarlig
Lønning og derfor i Alm. kaldtes Pensionarius
(holl. Pensionaris). Han var Magistratens jur.
Konsulent og i Reglen dens Ordfører, ledede i
vigtige Sager Forhandlingerne, førte
Protokollen ved Møderne, udfærdigede alle officielle
Skrivelser og var i det hele taget, skønt han
ikke var stemmeberettiget Medlem af Byens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
