Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pensionær - Pensling - Pensum - Pent- - Pentacrinus - Pentade - Pentadesma - Pentaeder - Pentaeteris - Pentaglot - Pentaglykoser - Pentagon - Pentagonaldodekaeder - Pentagonaltal - Pentagram - Pentakosiomedimner - Pental - Pentamera - Pentamerone - Pentamerus - Pentameter - Pentametylendiamin - Pentangas - Pentapolis - Pentarki - Pentas - Pentastemon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Øvrighed, den ledende Aand i den kommunale
Styrelse. I Prov. Hollands Stænderforsamling
»Staterne«, der væsentlig bestod af Deputerede
fra de stemmeberettigede Stæder, kaldtes den
lønnede Sekretær, Advocatus generalis, ligeledes
P. ell. til Forskel fra Stadpensionærerne
Raads-Pensionær (holl. Raadpensionaris); af eng.
Oprindelse er Benævnelsen Storpensionær. Som
Statssekretær havde han de udenrigske Sager
under sig og var i Virkeligheden
Premierminister, hvorved han, skønt han ikke havde
Stemmeret ved Stændernes Forhandlinger og altsaa
ikke hørte til »Regenterne«, blev den egl. Styrer
af Holland, og da denne Prov. p. Gr. a. sin
Rigdom og Folkemængde havde Overvægten paa de
forenede Prov.’s Stænderforsamling,
»Generalstaterne« (der havde deres egen Sekretær, som her
blot kaldtes Griffier, af fr. Greffier, Retsskriver),
var Ledelsen af Republikkens Politik lagt i
Hænderne paa Hollands Raadspensionær. I
Nederlandenes Stormagtstid havde disse
Embedsmænd derfor europ. Bet., og Mænd som Jan v.
Oldenbarneveld, Jan de Witt, Gaspard Fagel og
Anthonij Heinsius har spillet en Hovedrolle i
Europas Historie.
(C. F.). C. A. T.
Pensling, Anbringelse af et Lægemiddel ved
Hjælp af en Pensel.
Pensum (lat.), egl. »det afvejede«; særlig
betegnedes derved en afvejet Mængde Uld, som
Slavinderne fik til at spinde paa en bestemt
Dag, deraf i Alm. et bestemt tilmaalt Arbejde;
nu bruges Ordet sædvanlig for at betegne den
bestemte Stofmængde, som ved Undervisningen
skal gennemlæses inden for en vis Tid.
H. H. R.
Pent- (gr. pente, fem) benyttes hyppig i
sammensatte Ord i Bet. af fem.
Pentacrinus, se Søliljer.
Pentade (gr.), hvad der indeholder 5 (Ting
o. s. v.); Tidsrum, af 5 Aar.
Pentadesma Sabine, Slægt af Guttiferæ med
en enkelt Art P. butyraceum Don (Smørtræ),
et Træ, i Vestafrika ved Sierra-Leone-Kysten,
med læderagtige og fjernervede Blade og store,
enlige og røde Blomster. De bæragtige Frugters
tykke, gule Saft spises af de Indfødte som
Smør.
A. M.
Pentaeder (mat.), Polyeder med 5 Sideflader.
Pentaeteris (gr.), et Tidsrum af 5 Aar
efter antik Beregningsmaade; men da man altid
ved Angivelsen af Tidsrummet mellem to
Begivenheder talte begge Aar helt med, bliver det
i Virkeligheden kun et Tidsrum af 4 Aar.
Grækernes Olympiader var saaledes P.
H. H. R.
Pentaglot (gr.), en Bog (især Bibelen),
forfattet i 5 Sprog.
Pentaglykoser, d. s. s. Pentoser.
Pentagon, Polygon med 5 Sider.
Pentagonaldodekaeder, se
Krystalformer.
Pentagonaltal, Femkantstal, se Figurtal.
Pentagram, se Drudefod.
Pentakosiomedimner kaldtes i det antikke
Athen efter Solon’s Forfatning de Borgere, der
hørte til den første Beskatningsklasse, hvilket
var dem, hvis Jord gav et aarligt Udbytte af
mindst 500 Medimner (se Medimnos) Korn
ell. en tilsvarende Mængde Olie. Opr. havde de
alene Adgang til de højeste Embeder.
H. H. R.
Pental, Trimetylætylen (se Amylen), blev
i sin Tid anbefalet til Bedøvelse i St f.
Kloroform ved mindre Operationer, men finder nu
kun ringe Anvendelse, da det har vist sig at
have uheldige Bivirkninger.
(A. B.). E. K.
Pentamera, se Biller.
Pentamerone, af gr. pénta, 5, og heméra,
Dag, 5 Dages Værk. Saaledes kaldte Italieneren
G. B. Basile sin i neapolitansk Dialekt
skrevne Samling af Fortællinger og Eventyr,
indfattede i en Ramme, idet et Selskab fortæller dem
i Løbet af den nævnte Tid; han efterlignede
heri Boccaccio med hans berømte
»Decamerone«.
(E. G.). E. M-r.
Pentamerus, en til Armfødderne hørende,
uddød Slægt med trekantede, stærkt hvælvede,
hyppigst helt glatte Skaller. Den findes meget
vidt udbredt i den gothlandiske Formation. I
Dalarne har en til denne Formation hørende
Kalkstensaflejring p. Gr. a. sit Indhold af P.
faaet Navnet Pentameruskalk.
J. P. R.
Pentameter (gr.), 5-fodet Versemaal, især
den 5-fodede Daktylos, der mest bruges
sammen med et Heksameter; Forbindelsen kaldes
et Distichon.
O. Jsp.
Pentametylendiamin, NH2(CH2)5NH2, faas
ved Reduktion af Trimetylencyanid og er
identisk med det i Forraadnelsesprodukter fundne
»Cadaverin«. P. er ved lavere Temperatur fast.
Det koger ved 179°. Ved Fraspaltning af
Ammoniak giver det Piperidin, C5H10NH.
(O. C.). R. K.
Pentangas, se Luftgas.
Pentapolis (gr.), en Forening af 5 Byer.
Saadanne nævnes i Oldtiden i Kyrenaika, i
Filistæernes Land o. fl. St.
H. H. R.
Pentarki (gr.), Femmandsstyre, er brugt
som Udtryk for den Ledelse af Forholdene i
Europa, som de 5 Stormagter tiltog sig efter
1815. Ogsaa var P. i Italien Samlingsnavn for
de 5 fremragende Venstremænd, som 1883—87
ledede Modstanden imod Ministeriet Depretis,
nemlig Baccarini, Cairoli, Crispi, Nicotera og
Zanardelli, deraf 3 senere Førsteministre.
E. E.
Pentas Benth., Slægt af Krapfam.
(Kinatræ-Gruppen), Urter ell. Halvbuske med ægdannede
ell. æg—lancetdannede Blade og lilla ell.
kødfarvede Blomster i Kvaster. 10 Arter. P.
lanceolata (Forsk.) K. Sch. (P. carnea Benth.) fra
Østafrika dyrkes i Haver (Varmehus) som
Prydplante.
A. M.
P. lanceolata dyrkes i halvvarmt Hus og
fordrer en Vintertemperatur af 10—14°. De
formeres ved Stiklinger om Foraaret paa
Undervarme.
(L. H.). P. F.
Pentastemon Mitchell (Pentstemon), Slægt
af Maskeblomstrede (Løvemundgruppen),
fleraarige Urter ell. Halvbuske med store og stærkt
farvede Blomster i Top ell. Klase; Kronen har
et langt cylindrisk ell. blæreformet udvidet Rør
og 5-lappet ell. 2-læbet Krave; 4 tomægtige
Støvdragere. 82 Arter, især i Nordamerika. En Del
Arter ell. Hybrider findes dyrkede i Haver.
A. M.
P. anvendes som Udplantningsplante. Den
formeres ved Stikning i Aug.—Septbr paa kold
Bænk, som dækkes med Vinduer, indtil
Planterne har dannet Rod, men efter den Tid tages
Vinduerne af, saa snart Vejret tillader. Naar
de unge Planter er afhærdede, plantes de hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>