Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pentateuchen - Pentathionsyre - Pentathlon - Pentatoma - Pentekoste - Pentelikon - Pentenisia - Pentere - Penthesileia - Pentheus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tjeneste ved Landhelligdommene, til Straf skal gøre
underordnet Tjeneste i Jerusalems Tempel.
Wellhausen’s hele Bevisførelse gaar altsaa ud
paa, at Præsteskriftet er udformet i Eksilet efter
Ezechiel. Dermed stemmer dets abstrakte
Karakter, som viser, at det ikke har direkte
Forhold til Folkelivet. P. er altsaa efter denne
Opfattelse opstaaet paa flg. Maade: J. og E. blev
til i den ældre Kongetid og forenedes saa til
JE. I 7. Aarh. fremkom Deuteronomium, der
udarbejdedes videre til D. og derpaa forenedes
med JE. til JED. I Eksilet udformedes Pskr. paa
Grundlag af ældre Samlinger af en Redactor,
hvorpaa det samledes til et Hele med JED. af
en Redactor. Dette samlede Værk mener man
det var Ezra bragte hjem fra Eksilet, den
Lovbog som den jødiske Menighed vedkendte sig,
da den forsamledes med Ezra paa
Tempelpladsen, hvorom der berettes Neh. 8—10. Nogle
mener dog, at denne Lovbog var Præsteskriftet,
og at den endelige Sammenføjning af P.
saaledes først fandt Sted noget senere. —
Kildehypotesen gælder ogsaa for Josva Bog, der i
Reglen sammenfattes med P. under Navnet
Hexateuchen. Den er i øvrigt blevet yderligere
udvidet og anvendt paa Dommerbogen og
Samuelsbøgerne.
Gennem Præsteskriftet har den senere
Jødedom lagt sit Syn paa Israels ældre Historie for
Dagen, og dette Jødedommens Syn er blevet
fastholdt op igennem Tiderne, idet man har
betragtet Præsteskriftet som Hovedvejleder.
Kildekritikkens største Bet. ligger i, at den paa
dette Hovedpunkt har brudt med
Overleveringen, hvorved de ældre Kilder kommer til deres
Ret. For hele den Generation, der gennemførte
de ny Synspunkter, var det af stor Værdi, dels
at Israels Religion nu kunde ses i Udviklingens
Tegn, dels at der kunde tilkendes Profeternes
Kraftige Personligheder en skabende Indflydelse
i denne Udvikling. Med Kildekritikken fulgte
den Betragtning af Israels Religion, at denne i
den ældste Periode i Kana’an ikke adskilte sig
meget fra Nabofolkenes, men at Profeterne, i
Fortsættelse af Ørkentidens profetiske
Skikkelse, Moses, forkyndte Monoteisme, Humanitet og
Etik, og at denne Forkyndelse derpaa satte sig
Spor i Lovene. I Gennemførelsen af
Kildesondringen er der gjort et stort og imponerende
Arbejde i Kommentarer, i »Indledninger«, i
literærkritiske Afhandlinger; alle Værker, der
angaar Israels Historie og Religion, har taget Del
i dette Arbejde. At et saadant Brud med en
Tradition, der havde Forbindelse med religiøse
Overleveringer, ogsaa vilde vække Modstand, er
naturligt; dog har denne kun i ringe Grad gjort
sig gældende inden for Videnskaben.
Hollænderen B. D. Erdmans har søgt at gøre andre
Synspunkter gældende og stærkt understreget
de svage Punkter i Kildekritikkens Metode. Det
er dog næppe sandsynligt, at Kildekritikken
som saadan vil blive opgivet. Præsteskriftet og
Deuteronomium lader sig udskille med en
saadan Lethed, at der næppe kan rokkes derved.
Men de andre Kilders indbyrdes Forhold er
stadig under Diskussion, og hvad Dateringen
angaar, maa man have for Øje, at et
Kildeskrifts Alder han være uden Bet. for adskilligt
af dets Indhold. En mere realistisk Opfattelse
af det ældre Israels Folkeliv vil ændre den
ældre Generations Betragtning af Israels Religions
Udvikling; dette vil føre til en anden
Betragtning af meget af P.’s Stof, men vil næppe ændre
meget i Kildehypotesen, for saa vidt Talen er
om de rent litterære Forhold. (Litt.: Bortset
fra de allerede nævnte Værker: Holzinger,
»Einleitung in den Hexateuch« [1803]; A. Merx,
»Die Bücher Moses und Josua« (Religionsgesch.
Volksbücher II 3) [1907]; J. E. Carpenter,
The Composition of the Hexateuch [1902].
Endvidere de alm. »Indledninger«, bl. a. af
Driver [eng., ogsaa tysk Overs.], Steuernagel
[tysk], Cornill [tysk], Wildeboer [holl.],
Stave [sv.], samt Kommentarværker,
hvoriblandt de tyske: »Kurzer Handkommentar zum
Alten Testament« udg. af Karl Marti;
»Handkommentar zum Alt. Test.« udg. af W.
Nowack; »Kommentar zum Alt. Test.« udg.
af E. Sellin [ufuldendt] samt Dillmann’s
Kommentarer og det eng. International
critical commentary).
J. P.
Pentathionsyre [-ti-], H2S5O6, dannes, naar
Svovlbrinte indvirker paa en kold mættet
Opløsning af Svovlsyrling i Vand (se
Polythionsyrer).
M. M-r.
Pentathlon [-tlån] (gr.), se Femkamp.
Pentatoma, se Tæger.
Pentekoste [gr. -’ste’] (gr.), den 50. [Dag
efter Paaske], Pinse (fr. Pentecôte).
Pentelikon, i Oldtiden ogsaa kaldet
Brilettos, Bjerg i Attike, omtr. 16 km NØ. f. Athen.
Det naar en Højde af 1110 m og har fra
Toppen en vid Udsigt. Berømt er det især ved sine
Marmorbrud, som allerede i Oldtiden gav et
fortræffeligt Marmor. Ogsaa nu brydes der
Marmor ved P., men paa andre Steder end i
Oldtiden.
H. H. R.
Pentenisia, Diaporia, en Gruppe af flere
Smaaøer i Ægina-Bugten i Grækenland, ligger
SV. f. Salamis og dannede sammen med det
nuværende Hypsili Oldtidens Pelopis insulæ.
(H. P. S.). N. H. J.
Pentere (gr.), femradaaret Skib, paa Latin
quinqueremis. Saadanne skal først være blevne
byggede af Tyrannen Dionysios i Syrakus,
medens man tidligere mest havde brugt
treradaarede Skibe (Trierer). Fra den Tid af var det
den alm. Slags Krigsskibe baade hos Grækerne
og hos Romerne.
H. H. R.
Penthesileia [-te–’læ^i], gr., Datter af Ares,
Dronning over Amazonerne, en af
Hovedpersonerne i Arktinos’ Aethiopis. Hun kom
Trojanerne til Hjælp efter Hektor’s Død og havde
god Fremgang, indtil hun blev dræbt af
Achilleus. Rørt over den døende Amazones Skønhed
lod han Trojanerne hjemføre hendes Lig til
hæderfuld Jordfæstelse, og da Thersites
haanede ham i denne Anledning, dræbte han ham.
P. og Achilleus er fremstillede paa en Del
Vasebilleder (navnlig en Skaal i München) og
Sarkofagrelieffer; Pausanias omtaler et Maleri
af Feidias’ Broder, Panainos, i Olympia.
H. A. K.
Pentheus [-tæ^us], Kadmos’ Efterfølger som
Konge over Theben, Søn af Echion og Kadmos’
Datter Agaue. Han søgte at gøre Modstand mod
den indtrængende Dionysos-Dyrkelse og navnlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
