Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Periode (i Astronomi) - Periodedrift - Periodeflade - Periodekort - Periodicitet - periodisk Decimalbrøk - periodiske Forandringer - periodiske Funktioner - periodiske Livsytringer - periodiske Opkastninger - periodiske System
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Periode. I Astronomien bruges ofte P.
i Bet. af Omløbstid, deraf periodiske
Kometer, ɔ: Kometer, hvis Bane er lukket
(Ellipse), og som derfor viser sig igen i Modsætning
til de Kometer, der gaar i parabolske Baner.
Ved foranderlige Stjerner er P. Varigheden af
Stjernens Veksling i Lysstyrke. I Kronologien
bruges P. om et længere Tidsrum (se
Cyklus). Om Hundestjerneperioden se
Kalender (Ægypterne). Om Sarosperioden se
Solformørkelse.
J. Fr. S.
Periodedrift er et nydannet Ord, som skal
betegne vor hidtil alm. Højskovsdrift i
Modsætning til de i de senere Aar opstaaede
Driftsformer, ved hvilke Træsamfundet paa den
enkelte Afdeling er sammensat af ulige høje
Træer.
C. V. P.
Periodeflade kaldes i Skovbruget det, oftest
samlede Areal, hvis Bevoksning skal forynges i
et vist Tidsrum, en Planlægningsperiode
(10—30 Aar). Tidligere inddelte man paa een Gang
hele Skovdistriktet i lige store P., men det er
man de fleste Steder kommet bort fra, da det
viste sig at medføre store Ulemper, og at P.’s
Grænser ofte ikke kunde opretholdes. Nu
forekommer P. kun paa Papiret.
C. V. P.
Periodekort kaldes det Kort over et
Skovdistrikt, paa hvilket der for hver Afdeling er
angivet, i hvilken Periode, regnet fra Nutiden,
Afdelingens Bevoksning tænkes forynget; P.
udfærdiges oftest kun skitsemæssig.
C. V. P.
Periodicitet (lat.), Kredsløb, regelmæssig
Tilbagevenden inden for bestemte Tidspunkter.
periodisk Decimalbrøk, se Decimalbrøk.
periodiske Forandringer kaldes i
Astronomien saadanne, ved hvilke en Størrelse efter
en bestemt, forholdsvis kort Tid vender tilbage
til samme Værdi, som Nutationen, Aberrationen
o. a. i Modsætning til de sekulære
Forandringer som Præcessionen, Forandring af
Ekliptikskraaheden o. a., der dog i Virkeligheden er
periodiske, men i langt større Perioder. Se
Perturbation.
J. Fr. S.
periodiske Funktioner (mat.). En Funktion
siges at være periodisk med Perioden
ell. Periodicitetsmodulen a, hvis dens
Værdi ikke forandres, naar den uafhængige
variable forøges med a. Ligningen tgx = tg(x
+ π) viser saaledes, at tgx har Perioden π.
Har en Funktion flere Perioder, vil en Sum af
Multipla af disse atter være en Periode; naar
man taler om Antallet af en Funktions Perioder,
tænkes kun paa saadanne, som ikke paa den
nævnte Maade kan sammensættes af hverandre,
medens alle andre Perioder kan sammensættes
af dem. En entydig analytisk Funktion kan i
denne Forstand højest have to Perioder, og
deres Forhold kan ikke være reelt. Som
Eksempler paa Funktioner med een Periode kan
nævnes foruden de trigonometriske ogsaa den
eksponentielle, der er sammenknyttet med de
trigonometriske ved Ligningen exi = cosx + i sinx
og har Perioden 2π. Dobbeltperiodiske er f. Eks.
de elliptiske Funktioner.
Chr. C.
periodiske Livsytringer. Parallelt med
Svingningerne i de ydre Kaar, hvorunder
Planterne lever, fremtræder der periodiske
Svingninger i mange af Plantens Livsprocesser.
Nogle af disse er inducerede ɔ: de fremkaldes
direkte af de ydre Kaar. Saaledes vil de daglige
Svingninger i Temperaturen fremkalde
Svingninger i Respirationsintensitet og
Væksthastighed, fremdeles vil Kulsyreassimilationen kun
foregaa om Dagen, fordi den er betinget af
Lyset. En stor Del af de p. L. (og deriblandt
mange, om hvilke man ikke skulde vente det)
er dog autonome ɔ: de forløber paa lgn. Maade
som ude i Naturen, selv om Planten befinder sig
under konstante ydre Kaar, og maa derfor
skyldes indre Aarsager i Planten. Dette gælder om
de forsk. Faser under Udviklingen af en
eenaarig Plante, Spiring, vegetativ Udvikling,
Blomstring, Frøsætning. Ogsaa Hvileperioderne, som
vi finder hos næsten alle fleraarige Planter, er
autonome. Hvileperioden hos vore Træer falder
ikke bort, selv om de henflyttes til en Lokalitet
med ensartet Klima. Til de p. L. hører ogsaa
fotonastiske Bevægelser ell. Søvnbevægelser, som
vi kender f. Eks. fra Mimosa, Kløver,
Surkløver og mange andre Planter. Disse Bevægelser
fremkaldes til en vis Grad af det daglige Skifte
mellem Lys og Mørke, men til Dels er de
autonome, hvad der fremgaar af, at Bevægelserne
fortsættes i nogen Tid, selv om de befinder sig
i konstant Lys.
B. J.
periodiske Opkastninger træffer man af
og til i Barnealderen, visende sig ved pludselig
opstaaende, heftige Opkastninger, der
indtræffer efter Indtagelse af al Slags Føde, selv efter
Vand. Opkastningerne, som kan vedvare i flere
Døgn og afkræfter Barnet meget, standser saa
atter pludselig, for derefter, hvad der er det
særegne ved Sygdommen, uden nogen
paaviselig Aarsag igen at indtræffe som Regel efter 1
ell. flere Maaneders Forløb. Samtidig med
Opkastningen konstateres en sødlig, frugtagtig
Lugt fra Barnets Udaandingsluft, stammende
fra et Stof, kaldet Aceton, der ogsaa kan
paavises i Urinen. Aarsagen til Sygdommen er ikke
ganske klar; der er dog meget, der taler for,
at det skulde dreje sig om en Stofskiftelidelse,
hvor Fedtet skulde spille den skadelige Rolle;
man har da ogsaa kunnet bringe Anfaldene til
snarlig Ophør ell. til at formindskes ved at
sætte Barnet paa en fedtfri Kost.
P. H.
periodiske System. Det er i Kemien en
velkendt og fundamental Lov, at
Grundstoffernes kem. Egenskaber er en periodisk Funktion
af Atomvægten. Ordnes Grundstofferne efter
stigende Atomvægt, vil man med visse bestemte
Mellemrum (Perioder) træffe Stoffer med
analoge Egenskaber. Inden for Perioderne vil de
kem. Egenskaber forandres paa regelmæssig
Maade fra Stof til Stof. Det er disse
Lovmæssigheder, der har fundet deres tydeligste Udtryk
i Opstillingen af det p. S. ell., som det ofte
kaldes, Grundstoffernes naturlige
System.
Allerede 1829 viste J. W. Döbereiner,
hvorledes adskillige af de da kendte
Grundstoffer kunde ordnes i »Triader«, bestaaende af 3
Grundstoffer med analoge kem. Egenskaber, og
hvor desuden Atomvægten af det midterste Stof
var omtr. lig med Middeltallet af de to andre.
Saadanne Triader dannes f. Eks. af Stofferne
Kalcium-Strontium-Barium og Klor-Brom-Jod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
