Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 1095 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - periodiske System

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Efter Dobereiner har senere andre Kemikere,
saaledes M. Pettenkofer 1850 og J. J.
Dumas 1851, søgt at videreføre disse Ideer.
Det var dog først gennem Arbejder af Lothar
Meyer og af D. Mendelejeff, at Grunden
til det p. S. blev lagt.

Lothar Meyer har i to korte Afh. fra 1864 og
1870 udviklet Systemet, hvorimod Mendelejeff,
uafhængigt af Lothar Meyer, i en lang og
indgaaende Afh. fra 1869, dels opstillede Systemet
og dels behandlede en Rk. Detailspørgsmaal.
Bl. disse var især Mendelejeff’s Forudsigelse af
forsk. senere fundne Grundstoffers Egenskaber
af afgørende Bet. for den alm. Antagelse af
det p. S. bl. Kemikerne, idet det viste sig, at
de fundne og de forudsagte Egenskaber stemte
overordentlig nøje overens. Siden 1870 er det
p. S. blevet kompletteret ved Opdagelsen af en
lang Rk. Grundstoffer. Først i de allersidste
Aar (efter 1920) har man begyndt at forstaa
Grundstoffernes Indordning i det p. S. ud fra
nærmere Forestillinger om Atomernes Bygning.
Det er især gennem Studiet af de optiske
Spektre (se Spektralanalyse) og af
Röntgenstraalespektrene (se Røntgenstraaler)
ved Hjælp af de Bohr’ske Teorier, at
disse Resultater er naaet.

De senere Aars fys. Forskninger har vist, at
det er muligt at opstille alle Grundstofferne i
en bestemt naturlig Rækkefølge, som paa
enkelte Undtagelser nær falder sammen med
Rækken af stigende Atomvægte.

I Tabel I er denne Rækkefølge vist.

Tabel I.
1.	Brint	H	1,0
2.	Helium	He	4,0
3.	Lithium	Li	6,9
4.	Beryllium	Be	9,0
5.	Bor	B	10,8
6.	Kulstof	C	12,0
7.	Kvælstof	N	14,0
8.	Ilt	O	16,0
9.	Fluor	F	19,0
10.	Neon	Ne	20,2
11.	Natrium	Na	23,0
12.	Magnium	Mg	24,3
13.	Aluminium	Al	27,1
14.	Silicium	Si	28,1
15.	Fosfor	P	31,0
16.	Svovl	S	32,1
17.	Klor	Cl	35,5
18.	Argon	A	39,9
19.	Kalium	K	39,1
20.	Kalcium	Ca	40,1
21.	Scandium	Sc	45,1
22.	Titan	Ti	48,1
23.	Vanadium	V	51,0
24.	Krom	Cr	52,0
25.	Mangan	Mn	54,9
26.	Jern	Fe	55,8
27.	Kobolt	Co	59,0
28.	Nikkel	Ni	58,7
29.	Kobber	Cu	63,6
30.	Zink	Zn	65,4
31.	Gallium	Ga	69,7
32.	Germanium	Ge	72,5
33.	Arsen	As	75,0
34.	Selen	Se	79,2
35.	Brom	Br	79,9
36.	Krypton	Kr	82,9
37.	Rubidium	Rb	85,5
38.	Strontium	Sr	87,6
39.	Yttrium	Y	88,7
40.	Zirkonium	Zr	91,1
41.	Niobium	Nb	93,5
42.	Molybdæn	Mo	96,0
43.	—	—
44.	Ruthenium	Ru	101,7
45.	Rhodium	Rh	102,9
46.	Palladium	Pd	106,7
47.	Sølv	Ag	107,9
48.	Kadmium	Cd	112,4
49.	Indium	In	114,8
50.	Tin	Sn	118,7
51.	Antimon	Sb	121,8
52.	Tellur	Te	127,5
53.	Jod	J	126,9
54.	Xenon	X	130,2
55.	Cæsium	Cs	132,8
56.	Barium	Ba	137,4
57.	Lanthan	La	138,9
58.	Cerium	Ce	140,2
59.	Praseodym	Pr	140,9
60.	Neodym	Nd	144,3
61.	—	—
62.	Samarium	Sm	150,4
63.	Europium	Eu	152,0
64.	Gadolinium	Gd	157,3
65.	Terbium	Tb	159,2
66.	Dysprosium	Ds	162,5
67.	Holmium	Ho	163,5
68.	Erbium	Er	167,7
69.	Thulium	Tu	169,4
70.	Ytterbium	Yb	173,5
71.	Cassiopeium	Cp	175,0
72.	Hafnium	Hf	178,0
73.	Tantal	Ta	181,5
74.	Wolfram	W	184,0
75.	—	—
76.	Osmium	Os	190,9
77.	Iridium	Ir	193,1
78.	Platin	Pt	195,2
79.	Guld	Au	197,2
80.	Kvægsølv	Hg	200,6
81.	Thallium	Tl	204,4
82.	Bly	Pb	207,2
83.	Vismut	Bi	209,0
84.	Polonium	Po	—
85.	—	—
86.	Emanation	Em	222,0
87.	—	—
88.	Radium	Ra	226,0
89.	Aktinium	Ac	—
90.	Thorium	Th	232,1
91.	Protaktinium	Pa	—
92.	Uran	U	238,2

I første Kolonne er Stoffets Nummer i denne
Rækkefølge, det saakaldte Atomnummer,
opført. I de øvrige Kolonner er opført
Grundstoffets Navn, kemiske Symbol og Atomvægt.
Atomnummeret har den direkte fys. Betydning,
at det angiver Antallet af Elektroner, der i de
forsk. Grundstoffers Atomer kredser omkr. den
positive Atomkerne (se Atommodel). Et
Grundstofs Atomnummer bestemmes simplest
gennem den af den eng. Fysiker Moseley i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>