- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
1103

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Periøker - perjuratio - Perk, Jacques F. H. - Perkal - Perkan - Perkarbonater - Perkele - Perkin, William Henry og William Henry - Perkinisme - Perkins, Charles Callahan - Perkinsrør - Perkins Violet - Perklorater - Perklorbenzol - Perklorsyre - Perkloræter - Perkolator

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Periøker (Perioiker) (egl. »de
Omkringboende«) kaldtes i Oldtiden de af Spartanerne
afhængige Folk i Lakonien. De levede for en
stor Del i Byer og drev Handel og Industri, ved
Siden deraf dog ogsaa Agerbrug. De havde
deres selvstændige Forvaltning i indre
Anliggender, men under Spartanernes Tilsyn. Spartansk
Borgerret havde de ikke, ikke engang Tilladelse
til at indgaa retsgyldige Ægteskaber med
Spartanerne. Men de maatte betale Spartanerne
Tribut og gøre Krigstjeneste for dem. Deres
Forhold til Spartanerne var i lang Tid godt; men
efterhaanden som Spartanernes Antal aftog,
samtidig med at deres Herredømme blev mere
trykkende, rejste P. med større og større Iver
Fordringer om politisk Ligeberettigelse med
dem.
H. H. R.

perjuratio (lat.), Mened.

Perk [pærk], Jacques F. H., holl. Digter,
f. i Amsterdam 1859, d. allerede 1881. Af hans
Pen foreligger kun et eneste Bd Digte, som blev
udg. af hans Ven og Beundrer, Lyrikeren
Willem Kloos, og hvoraf en Cyclus af Sonnetter
under Navnet »Mathilde« og Digtet »Iris« af
»Mændene fra 1880« og »De nieuwe gids« blev
betragtet som et Mønster paa fuldendt
Digtekunst. Disse Digte staar stadig som noget af
det smukkeste, holl. Digtekunst har frembragt.
V. K.

Perkal, Bomuldstøjer, der sædvanlig er
lærredsvævede, men undertiden ribbede,
stribede ell. ternede. De grovere Sorter er identiske
med Katun, de finere nærmer sig
Batistmusselin, men er dog sædvanlig noget tættere vævede
end dette.
K. M.

Perkan, se Berkan.

Perkarbonater er Salte af Perkulsyre,
Kuloversyre H2C2O6. Kaliumsaltet
Kaliumperkarbonat K2C2O6 kan
fremstilles ved at elektrolysere en koncentreret
Opløsning af Kaliumkarbonat; det er et
tungtopløseligt, himmelblaat Pulver, der anvendes som
Iltningsmiddel, idet det let spaltes til
Kaliumkarbonat, Kuldioxyd og Ilt.
M. M-r.

Perkele, finsk mytol. Guddom, hvis Navn nu
kun bruges som kraftig Ed.
Eva M.

Perkin [’pə.kin], 1) William Henry,
eng. Kemiker, f. 12. Marts 1838 i London, d.
Juli 1907, overtog 1869 et Lærerembede i tekn.
Kemi, som han dog snart opgav. 1866 blev han
Medlem af Royal Society i London, hvis Medaille
han fik 1879. P. er Tjærefarvestofindustriens
Grundlægger, idet han allerede 1856 opdagede
Mauveïn, som han fik ved Iltning af uren
Anilin med Kaliumdikromat og koncentreret
Svovlsyre, og som var det første tekn. fremstillede
Anilinfarvestof. P. har desuden opdaget forsk.
andre Tjærefarvestoffer og udført en Rk.
vigtige videnskabelige Arbejder paa den organiske
Kemis Omraade. Disse er for en stor Del
offentliggjorte i Journal of the chem. society
(London).

2) William Henry, eng. Kemiker, ovenn.’s
Søn, f. 17. Juni 1860 i Sudbury ved London. P.
blev 1880 Assistent ved Royal college of Chem.
i S. Kensington, 1883 Privatdocent ved Univ. i
München, 1886 Prof. i Kemi ved Heriot-Watt
College
i Edinburgh og fra 1892 Prof. i organisk
Kemi ved Viktoria Univ. i Manchester. P. har
offentliggjort en betydelig Rk. Arbejder paa
den organiske Kemis Omraade, der iblandt
ogsaa vedrørende de hydroaromatiske
Forbindelser. Disse findes væsentligst i Journal of the
chem. society
, for nogles Vedk. i »Berichte der
deutschen chem. Gesellschaft«.
(O. C.). R. K.

Perkinisme. En Dr. Perkins vakte i
Slutningen af 18. Aarh. stor Opsigt ved at anvende
et System af smaa Metalstave til med. Kure.
Disse bestod af Staal og Messing og førtes i c.
20 Minutter hen over den lidende Legemsdel.
Med disse metallic tractors opnaaede han efter
eget Udsagn vidunderlige Helbredelser. Han
sammenlignede sin Metode med den dyriske
Magnetisme, og han slog saa godt an, at der i
England og angiveligt ogsaa i Danmark
oprettedes Perkinean Institutions. At denne Form
for Svindel fik saa meget Held med sig, skyldtes,
at Mesmer havde forberedt Jordbunden, og at
I. W. Ritter i Weimar 1798 mente at kunne
paavisen at en stadig til Stede værende galvanisk
Strøm ledsagede Livsprocessen. I England
udtog P. Patent for sine Metalnaale for 14 Aar og
satte en mægtig Reklame i Gang for dem,
navnlig efter at han var flyttet ind i den Bolig, som
John Hunter tidligere havde haft paa
Leicestersquare. Naalene, der solgtes i et lille Etui,
kostede 5 Guineer. Den videnskabelige Verden
stillede sig noget tvivlende over for disse Kure;
Hufeland tilskrev dem dog en vis Værdi, men
mente, at man kunde opnaa det samme ogsaa
med andre Naale. For Karikaturtegnerne var P.
den fede Bid. Forskellige Stik viser Perkins i
Arbejde med at helbrede røde Næser, onde
Tunger, Podagra og Pukkelryggethed.
J. S. J.

Perkins [’pə.kinz], Charles Callahan,
nordamerikansk Kunsthistoriker (1823—86),
Direktør for Bymuseet i sin Fødeby Boston, har
skrevet: Tuscan sculptors (2 Bd, 1864), Ital.
sculptors
(1868), Raphael a. Michelangelo (1878),
Hist. handbook of ital. sculpture (1883) og
Ghiberti et son école (Paris 1885).
A. Hk.

Perkinsrør [’pə.kinz-] er svære, lavsvejste
Svejsejernsrør, der har været brugt til
Højtryks-Varmeanlæg med varmt Vand. De fremstilles kun
i to Dimensioner, nemlig med en Lysvidde af 16 og
22 mm og c. 5 mm Vægtykkelse. De samles uden
Pakningsmateriale. Den ene af de to Rørender
skærpes, den anden files flad, og de skrueskæres
modsat og samles med en Muffe, som er
højreskaaren i den ene Ende, venstreskaaren i den
anden, hvorved den skærpede Rørende presses
lidt ind i den flade.
E. Su.

Perkins Violet [’pə.kinz-], se Kromviolet.

Perklorater er Saltene af Kloroversyre; de
er med Undtagelse af Kalium-, Rubidium- og
Cæsiumperklorat let opløselige.
(O. C.). M. M-r.

Perklorbenzol, d. s. s. Heksaklorbenzol.

Perklorsyre, se Kloroversyre.

Perkloræter, se Æter.

Perkolator ell. Deplacementsapparat
er et Apparat, der benyttes ved Udtrækning af
Plantedele, Pulvere e. l. Den alm. P. er en
svagt konisk Beholder, der forneden ender i en
tragtformet aaben Spids, som kan lukkes med
en Hane, Kautsjukslange e. l. Ved
Udtrækningen, Perkolation, Deplacement,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/1153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free