Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Perkolator - per kontant - Perkulsyre - Perkussion - Perkussionsgevær - Perkussionshammer - Perle - Perleaske - Perleberg - Perleblomst - Perlebønne - Perleessens - Perleflod - Perlegryn - Perlehue - Perlehvidt - Perlehyacint - Perlehøns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilsigter man at skille de opløselige Stoffer fra de
uopløselige ved Anvendelse af den mindst
mulige Mængde Opløsningsmiddel; i den Hensigt
stoppes det passende findelte Stof nogenlunde
fast i P. og paahældes derefter det bestemte
Udtrækningsmiddel, hvilket ved at trænge ned
gennem Stoffet vil optage de opløselige Dele,
og kan, efter kortere ell. længere Tids
Indvirkning, tappes ud forneden gennem Afløbshanen
som en næsten mættet Opløsning. Ved
Paagydning af mere Opløsningsmiddel kan opnaas en
fuldstændig Udtrækning. Lukkes P. foroven med
et tætsluttende Laag og der i dette indsættes et
langt Rør, vil, naar der paahældes saa meget
Vædske, at denne staar helt op i Røret, Stoffet
i Beholderen være underkastet et vist forøget
Tryk, hvorved Udtrækningen fremskyndes. Et
saadant Apparat kaldes Reals-Presse og er den
ældste Form for en P. En simpel og billig P.
kan laves af en Flaske med afsprængt Bund;
Halsen, hvori indsættes en gennemboret Prop
med Hane, danner da Afløbet. I øvrigt findes i
Handelen mange forskellige Former af P.
(A. B.). E. K.
per kontant, for ell. ved kontant Betaling,
i ell. med rede Penge.
Perkulsyre, Kuloversyre H2C2O6
kendes ikke i fri Tilstand, idet den, naar den
frigøres af sine Salte, Perkarbonaterne, med en
Syre spaltes til Kuldioxyd og Brintoverilte.
M. M-r.
Perkussion (lat.), lægevidenskabelig
Undersøgelsesmetode til Bestemmelse af Organers
Leje og Tilstand ved Hjælp af en Banken paa
Legemets Overflade, danner et Supplement til
Auskultationen (s. d.), sammen med hvilken den
i Alm. anvendes. Metoden beror paa, at
luftfyldte ell. luftholdige Organer ell. Hulheder i
Legemet giver ved Banken paa dem en anden
Lyd end luftfattige ell. lufttomme. Lungerne
giver saaledes forsk. Lyd i sund Tilstand, hvor
de er luftholdige, og i syg, f. Eks. ved
Lungebetændelse, hvor de danner en fast, lufttom
Masse. P. af Mavesæk og Tarm er forsk. paa
forsk. Stadier af Fordøjelsen. Organernes
Spænding og forskellige Fyldningstilstand viser
ligeledes Forskel i Perkussionslyden. Denne er i
Reglen rungende ell. tympanitisk over
luftholdige, dæmpet ell. mat over lufttomme, faste
Organer ell. vædskefyldte Hulheder. Disse
Forskelligheder, som optræder under en Mængde
nuancerede Former, gør det muligt for Lægen
at bestemme indvendige Organers Forhold, og
P. er derfor en meget vigtig
Undersøgelsesmetode. Den blev opr. angiven 1761 af
Wienerlægen Auenbrugger, men trængte dog først
igennem et halvt Aarh. senere, da Napoleon’s
Livlæge Corvisart gjorde den til Genstand for
nærmere Undersøgelse og Bedømmelse (1808).
Derefter udvikledes den yderligere, især af Skoda
i Wien.
Ligesom Auskultationen fandt P. opr. kun
Anvendelse ved Undersøgelse af Brystorganerne,
dannede et Led af Stetoskopien, men bruges
nu ved Undersøgelsen ogsaa af andre Organer
og er i det hele taget anvendelig overalt paa
Legemet. Man anvender P., man perkuterer,
dels umiddelbart ved at banke med Fingrene
paa Legemets Overflade, ell. middelbart, idet
man perkuterer med Fingeren ell. med en lille
Hammer, Perkussionshammer, enten
paa en Finger af den anden Haand, som
anbringes fast paa Legemets Overflade, ell. paa
et saakaldt Plessimeter, et lille fladt Legeme af
Elfenben, Træ ell. Metal. Perkussionshammeren
bestaar af et sammentrykt Skaft af Træ,
Elfenben e. l., og et Hoved af Metal, forsynet med
en lille Kautsjukpude paa Spidsen.
(A. F.). H. I. B.
Perkussionsgevær, Gevær, forsynet med
Perkussionslaas (se Haandskydevaaben,
S. 584). P. begyndte at komme i Brug som
Militærgevær c. 1820. Dog vedblev i nogle Aar
Flintlaasgeværet at være i Brug ved Siden af P.,
der dog efterhaanden trængte igennem som
alm. Bevæbning og holdt sig under forsk.
Former, indtil det blev afløst af Tændnaalsgeværet
(i Preussen 1841), af Chassepotgeværet (i
Frankrig 1866) og af Bagladegeværet med Metalpatron
(i de øvrige Stater i Slutningen af 1860’erne).
(E. P.). C. Q.
Perkussionshammer, se Perkussion.
Perle, eng. Ruby og Pearl, fr.
Parisienne, er i Typografien Betegnelse for en
Skriftstørrelse. Se Skriftsystem.
E. S-r.
Perleaske, amer. Potaske, der er renset ved
Opløsning, Klaring og fornyet Kalcinering
K. M.
Perleberg [’pærləbærk], By i preuss. Prov.
Brandenburg ved Stepenitz og Jernbanelinien
Wittenberge—Neustrelitz, har (1910) 9662 Indb.
Jernstøberi og Maskinfabrikation,
Sennepsfabrikker, Savværker. P. er grundlagt i 12. Aarh.
og var tidligere Hovedstad i Prignitz. 1638 blev
P. plyndret af Svenskerne og snart derefter af
de kejserlige.
(Joh. F.). O. K.
Perleblomst, d. s. s. Druehyacint (se
Muscari).
Perlebønne, se Bønne.
Perleessens, se Perler.
Perleflod, se Sikiang.
Perlegryn, se Bankebyg.
Perlehue. I 16. Aarh. spillede P. en meget
stor Rolle bl. Damerne, og en fornem Dame
maatte have 5—6 forsk. Formen skiftede efter
Modens Krav. De kostbareste var besat med
Perler, Diamanter og andre Ædelstene paa
gylden Grund. Som Eksempel paa en særlig
pragtfuld P. kan nævnes den, som er afbildet
paa et Portræt af Kurfyrstinde Anna af
Sachsen. Billedet hænger paa Rosenborg.
R. H.
Perlehvidt er Blyhvidt, hvortil er sat lidt
Berlinerblaat, Indigo ell. blaa Tjærefarvestoffer.
(O. C.). R. K.
Perlehyacint, d. s. s. Druehyacint (se
Muscari).
Perlehøns (Númida) kaldes en udelukkende
afrikansk Gruppe af Hønsefugle, dannende en
Slægt af Fasanfuglene (Phasianidæ). Det er
Fugle noget større end Hushønen, med Hals og
Hoved nøgne, det sidste oftest forsynet med
Hudkamme ell. Fjertop, i øvrigt med en tæt
Fjerdragt af mørke Fjer oversaaede med runde,
hvide Pletter (hvoraf Navnet); Løbet mangler
Spore. Fra de fleste andre Fasanfugle kendes
P. let ved Kroppens ejendommelige vandrette
Holdning, og ved at den korte Hale med de
forlængede Halefjer er bøjet nedad. Han og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
