Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Persepolis - Perserkrigene - Perseus (Søn af Zeus og Danaë) - Perseus (Konge af Makedonien)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lassen i Bonn, til hvis Bogstavrække Beer,
Jacquet, Holzmann, Sir Henry Rawlinson og
Oppert bragte væsentlige Forbedringer. Derved
vandtes først Oldpersiens, siden Assyriens helt
glemte Litteratur for Videnskaben. — I den
første arab. Tid havde P. endnu en vis Bet.,
men den tabtes snart. Shiras traadte i Stedet
for P. Egnen om P. er nu øde, men var i
Oldtiden vist godt dyrket og stærkt befolket.
Der var vistnok her, foruden kongelige Slotte,
hvor Kongen stundom opholdt sig, tillige en
større By, som for længst er forsvunden. Da
Alexander kom til P., opbrændte han
Kongeborgen. De nyere Undersøgere af P., Stolze og
Andreas, mener, at denne Borg laa nær Gravene
ved Nakhs-i-Rustam, idet de støtter sig til
Diodor’s Ordlyd, men det er dog næppe rimeligt;
det var snarere de Paladser, hvis Ruiner kaldes
Takhti-Dsjamshid, som han ødelagde; her er
fundet Spor af Ild. Det pers. Navn paa P.
kendes ikke. Havde P. mindre Bet. som
Residensstad end Susa, Ekbatana og Babylon, nød Byen
dog stor Anseelse som Stedet, hvor
Kongefamilien havde sine sidste Hvilesteder. (Litt.:
Foruden Niebuhr især Texier, Descr. de
l’Arménie et de la Perse [Paris 1842—45]; Ker
Porter, Travels [London 1821]; Stolze og
Andreas, »Persepolis« [Berlin 1882;
Fotografier med kort Tekst]).
V. S.
Perserkrigene kaldes sædvanlig Grækernes
Krige mod Perserne, i Særdeleshed i 5. Aarh.
f. Kr.; se Grækenland S. 229 ff.
H. H. R.
Perseus [-sæ^u’s], Søn af Zeus og Danaë,
Hovedperson i forsk., især til Argos knyttede Sagn.
I Iliaden nævnes vel Zeus’ Kærlighed til P.’s
Moder, men Kernen af Sagnet fremtræder dog
først i det yngre Epos, især i Hesiodos’
Teogoni. Det hedder da, at Zeus som en gylden
Regn sænkede sig til den af Faderen Akrisios
indespærrede Danaë’s Skød, og at hun derefter
fødte P., samt at Akrisios forbitret udsatte
Moder og Barn paa Havet i en Kasse, som senere
drev til Land paa Øen Serifos, hvor Kong
Polydektes var Hersker. Her voksede P. op til Helt.
Polydektes søger senere at skaffe sig af med P.
og lokker ham til et Løfte om at ville bringe
ham Uhyret Medusa’s Hoved, et Løfte, som dog
Gudernes, især Athena’s, Bistand sætter ham i
Stand til at holde. Medusa var en af
Gorgonerne, som boede i Mørket i det yderste Vesten.
Paa Vejen kommer P. forbi Graierne, ligesom
Gorgonerne 3 Eventyrvæsener, gl Kvinder, som
var født graahaarede og til fælles Brug kun
havde eet Øje og een Tand, som de afvekslende
nyttede. De vidste Besked om lønlige Ting, og
da P. kommer til just i det Øjeblik, Øjet skiftes,
bemægtiger han sig det og tvinger derved
Graierne til at give Underretning om Vejen
fremad. Af Gorgonerne, Steno, Euryale og
Medusa, er den sidste dødelig, men har vældigt
Værn i Evnen til at forvandle til Sten enhver,
som hun retter sit Blik paa. Dog lykkes det P.
at komme hende til Livs. Han er af Guderne
udrustet med Hades’ usynliggørende Hjelm, et
krumt Sværd (det, hvormed Hermes havde
dræbt Argos), Vingesko og et blankt Skjold,
hvori han som i et Spejl kan se Medusa uden
at møde hendes Blik. Han overrasker Medusa,
afhugger hendes Hoved og opfanger det i en
Lædersæk; hun var svanger ved Poseidon, og
af hendes Blod fremstaar nu Chrysaor og
Vingehesten Pegasos. Medusa’s Søstre havde sovet
under Drabet; nu vaagner de op, og ved Synet
af det skete, som de ikke kan hævne, da Hades’
Hjelm gør P. usynlig, bryder de ud i Klager,
og Slangerne paa deres Hoveder hvisler paa en
saa ejendommelig Maade, at Athena søgte at
efterligne det og derved opfandt Fløjtespillet.
Til senere Tid og navnlig Tragikernes videre
Udmalen hører Fortællingerne om, hvorledes P.
med Gorgohovedet forstener Atlas, ell.,
hvorledes han med det blodige Hoved flyver hen
over Libyen, og her Bloddraaber falder til
Jorden og frembringer flanger, samt
Fortællingen om hans Elskov til Ætioperkongen Kefeus’
Datter Andromeda, hvis Moder var den
skønne Kassiopeia. P. vender derefter med
Andromeda tilbage til Serifos, hvor hans Moder
ved Alteret har maattet søge Tilflugt for
Polydektes’ Efterstræbelser. P. lader Kongen samle
sit Hof og forstener ham og dem alle. Med sin
Moder og sin Hustru vender han nu tilbage til
Argos. Da det af Oraklet var varslet Akrisios,
at han skulde finde Døden for sin Dattersøns
Haand, var han draget bort fra Argos (efter
andre Sagn fordrevet af Broderen Proitos) og
opholdt sig i Thessalien. Her opsøgtes han nu
af P. og har allerede ladet sig bevæge til at
følge ham tilbage til Argos, da han ved
Thessalerkongen Teutamias Faders Ligfærd ved et
ulykkeligt Tilfælde rammes af P.’s Diskos og
saares dødeligt. Han jordes ved Larissa, medens
P. ene vender tilbage til Argos og bliver Herre
paa Akrisios’ Borg. Men Tungsind over
Bedstefaderens Drab var faldet over ham og bevæger
ham til at sky hans Borg; han bliver Herre over
Tiryns og grunder 2 ny Sæder for
Herskerslægter, Mideia og det mægtige Mykenai.
Medusa’s Hoved skænkede han til Athena, som
satte det i Ægiden til Skræk for sine Fjender.
P. havde Sønnerne Elektryon, Alkaios og
Stenelos, gennem hvilke han bl. a. blev Stamfader
til Eurysteus og Herakles, samt Pterelaos (s. d.;
jfr. ogsaa Turnus), Teleboernes Høvding paa
Taphos. Hans, Kassiopeia’s og Andromeda’s
Navne er knyttede til Stjernebilleder. P.’s
Eventyr var overordentlig yndede til kunstnerisk
Fremstilling. Medusa’s Drab var fremstillet paa
Kypselos’ Skrin og nævnes bl. Scenerne paa
Herakles’ Skjold. Til vor Tid er bevaret
adskillige Fremstillinger, bl. hvilke det mest bekendte
er et gl Relief, en Metope fra et Tempel i
Selinus. Her ses ogsaa Athena som Perseus’
Hjælper. Ligeledes har senere Tiders Kunst ofte
søgt Emner i disse Sagn.
H. A. K.
Perseus [-sæ^u’s], Konge af Makedonien
(179—68), Søn og Efterfølger af Filip III. Før han
blev Konge, havde han faaet Faderen til at lade
hans Halvbroder Demetrios, der stod i et godt
Forhold til Romerne, dræbe. P., som hadede
Romerne, søgte i flere Aar at danne et Forbund
imod dem og opnaaede ogsaa at faa en stor Del
af Grækenland paa sin Side. 171 erklærede
Romerne ham Krig, men var i flere Aar uheldige.
Først 168 vandt Æmilius Paulus en afgørende
Sejr over P. ved Pydna. P. blev kort efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
