Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Perseus (Konge af Makedonien) - Perseus (Stjernebillede) - Perseus, Edvard - Persevanter - Perseverans - Pershing, John Joseph - Persiani, Fanny - Persica - Persico
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fangen og ført til Rom, hvor han maatte gaa i
Triumftoget foran den sejrrige Feltherres Vogn.
P. var den sidste makedoniske Konge; han døde
faa Aar efter.
H. H. R.
Perseus [-sæ^u’s], Stjernebillede i Mælkevejen
paa den nordlige Halvkugle mellem Cassiopeia
og Tyren, indeholder efter Backhouse 113 for
det blotte Øje synlige Stjerner, hvoraf 1 af 2.
Størrelse. Bl. den store Mængde Dobbeltstjerner
skal nævnes Θ, der er tredobbelt, 20, der ogsaa
er tredobbelt, men Hovedstjernen er dobbelt af
6. og 7. Størrelse og danner et eget System med
en Omløbstid af 21 Aar, ζ af 3. og 9. Størrelse
med 3 Stjerner til fundne af Burnham; ι har
en aarlig Egenbevægelse af 1,3″ i østlig Retning.
β, μ og ο er spektroskopiske Dobbeltstjerner
med en Periode af henholdsvis 3, 284 og
4 Dage. Af den Rigdom paa Stjernehobe og
Stjernetaager, som findes i P., fremhæves de to
for det blotte Øje synlige Stjernehobe h og x,
midt i Mælkevejen, den første indeholdende
Stjerner fra 7.—14. Størrelse, den anden
Stjerner fra 11.—13. Størrelse, h er kortlagt af
Krueger og Oertel, x af Vogel og Pihl. De er
udmaalt fotografisk af Bronsky og Stebnitzky.
Schur har i den sidste Tid heliometrisk bestemt
Beliggenheden af begge Stjernehobe (»Astron.
Mitth. der Sternwarte zu Göttingen« VI). Af
de hidtil kendte 54 foranderlige Stjerner er β
og ρ synlige for det blotte Øje, den første er
den bekendte Algolstjerne, den anden varierer
sin Lysstyrke fra 3,3 til 4,1 i en ubekendt
Periode. 8 teleskopiske Stjerner har en Periode fra
0,6 Dage til 17,5 Dage. 1 af disse, VY, er
Blinkstjerne. Foruden β kender man for Tiden
6 Algolstjerner til, men disse er
teleskopiske. Natten mellem 21. og 22. Februar 1901
fandt Anderson i Edinburgh en ny Stjerne i P.;
den lyste da som en Stjerne af 2,7. Størrelse
med blaahvidt Lys. Den tiltog i Lysstyrke og
naaede Natten mellem 23. og 24. Febr sit
Maksimum, lyste stærkere end Vega, hvorpaa den
aftog hurtigt og meget uregelmæssigt i Lysstyrke
og forsvandt 20. Apr. for det blotte Øje. Nu er
den af 15. Størrelse. Perrine har fundet ad fot.
Vej, at den Stjernetaage, som omgiver Nova,
og først blev funden af Max Wolf 23. Aug. 1901,
har en aarlig Egenbevægelse af 11′ (bekræftet
af Ritchey); dette kan efter Kapteyn simplest
forklares ved, at Stjernetaagen er bleven belyst
fra Nova; at det altsaa ikke er Taagen, som har
bevæget sig, men at de forsk. Partier af Taagen
er blevne belyste til forsk. Tid, de Nova
nærmere beliggende tidligere end de fjernere. 1887
fandt man en teleskopisk Nova.
J. Fr. S.
Perseus (opr. Persson), Edvard, sv.
Maler, f. 23. Decbr 1841 i Lund, d. 7. Oktbr 1890
i Sthlm. P., Sthlm-Akademiets Elev, senere
uddannet i Düsseldorf og fra 1869 i München som
Piloty’s trofaste Discipel, stilede mod den
»store« Kunst; i Boklund’s og Piloty’s Aand
skildrede han, med betydeligt Talent for
Karakteristik og Komposition og med ikke ringe
koloristiske Evner, Tildragelser fra Sveriges
Historie. »Katarina Månsdatter hos Erik XIV i
Fængselet«, malet i Düsseldorf, gjorde megen Lykke;
derefter fulgte fra München »Katarina
Månsdatter paa Liuksiala« (købt af den tyske
Kronprins Friedrich); han syslede med Udkast til
flere andre hist. Arbejder; men da han 1875
vendte tilbage til Sthlm, stilnede hans
Produktion i Historiefaget af, han malede nu nogle
Genrestykker, men dog fortrinsvis Portrætter.
Som Portrætmaler var han meget søgt (en Del
Billeder af Oskar II, deriblandt det store [1887]
i Frederiksborg-Museets Riddersal), men lidet
original. Det var mest gennem sine
fremragende Evner som Lærer, han paa sine ældre Dage
fik væsentlig Bet. for sv. Kunstliv.
A. Hk.
Persevanter, se Herold.
Perseverans (lat.), Vedholdenhed,
Standhaftighed.
Pershing [’pə.∫iŋ], John Joseph, amer.
General, f. 1860, blev efter at have gennemgaaet
Skolen i West-Point Officer i Rytteriet. Han
deltog som Kaptajn i den sp.-amer. Krig og
udmærkede sig senere (1900—03) ved
Undertrykkelse af Oprør paa Filippinerne. Præsident
Roosevelt vilde have P. gjort til Brigadegeneral,
men maatte dog p. Gr. a. P.’s Ungdom vente
et Par Aar hermed; P., der i Mellemtiden
havde været Militærattaché i Japan under
Krigen med Rusland, sprang dog ved sin
Udnævnelse over 862 Officerer. Han blev 1913 Guvernør
paa Filippinerne og førte 1915—16 en lille amer.
Styrke, dier intervenerede i Mexiko, med saa stor
Dygtighed, at han avancerede til Generalmajor
og Divisionschef. Da U. S. A. Apr 1917
erklærede Tyskland Krig, og der ved Hjælp af alm.
Værnepligt skulde uddannes et
Ekspeditionskorps til Kamp i Frankrig, blev P. dettes Chef;
Juni 1917 drog han til Paris. P. ledede paa
fortrinlig Maade Organisation og Uddannelse af de
amer. Divisioner, der efterhaanden kom til
Frankrig; disse kom ikke straks i 1. Linie, men
fik bag denne en moderne krigsmæssig Træning,
hvorefter de begyndte at tage direkte Del i
Kampene, foreløbig dog blandede med fr.
Tropper. Fra Foraaret 1918 optræder Amerikanerne
selvstændig; 1. amer. Infanteri Division
erobrede 28. Maj Cantigny. I Ententens store Offensiv
deltog c. 250000 amer. Tropper, der stadig
øgedes. Septbr 1918 disponerede P. da ogsaa over
c. 1 Mill. Kombattanter, der særlig udmærkede
sig ved Kampene om Buen ved St Mihiel. P.,
der Oktbr 1918 blev General, hvilket svarer til
Marskal, viste sig som en udmærket Fører og
fremragende Organisator. Efter Verdenskrigen
har han været i U. S. A., hvor han, der Septbr
1924 er overgaaet til Reserven, stadig har
stor Indflydelse paa alle milit. Forhold. Han har
skrevet om Verdenskrigen i Final Report
(Washington 1919).
E. C.
Persiani, Fanny, ital. Sangerinde
(1812—67), var Elev af sin Fader, en udmærket
Tenorsanger Tacchinardi, og ægtede 1830
Komponisten P. Fra 1832 var hun Primadonna
først paa ital. Scener, siden i Paris og London
(til 1848), og koncerterede dernæst rundt om i
Europa, fejret som en af Tidens ypperste
Sangerinder.
W. B.
Persica, se Ferskentræ.
Persico, en Likør, der fremstilles af
Bittermandelolie, Alkohol, Sukker og Vand.
Undertiden parfumeres den ved Tilsætning af
Citronolie, Neroliolie og Nellikeolie.
K. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>