Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pindos - Pindsvin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pindos (Pindus), Bjergkæde i
Nordgrækenland paa Grænsen mellem Epeiros og
Thessalien. Den strækker sig fra Bjergknuden
Lakmon (Metsovon) mod SØ. og udgør
Hovedryggen i det nordgræske Bjergsystem. Som de
betydeligste Partier af den kan nævnes
Kakardista, Itamos, Karava og Tsarnata.
H. H. R.
Pindsvin (Erinaceidæ), en lille Fam. inden
for Insektædernes Orden, i Nutiden kun
omfattende 2 Slægter; den største og mest udbredte
af disse er de egentlige P. (Erinaceus), der
i Ydre ligner hinanden saa meget, at det i
Danmark levende Alm. P. (E. europæus) kan gælde
som Type for dem alle. Bl. Insektæderne er det
mellem de største og kraftigst byggede Former
og naar en Kroplængde paa c. 25 cm. Hovedet
ret kort, men tilspidset; Snuden sort, nøgen og
altid fugtig; de lidt nyreformede Næsebor
sidder paa Trynens Sider, Varbørsterne lidet
udviklede. Øjnene ret smaa, Ørerne brede, korte,
oprette og afrundede. Fuldstændig Kindbue
findes. Hørelse og Lugtesans stærkt udviklede,
Synsevnen aabenbart ringe. Gabet stort,
Overlæben furet paa langs. Tænderne er for en
Insektæder forholdsvis stumpe og kraftige;
Tandformlen 3/2 · 1/1 · 3/2 · 3/3. De øvre mellemste
Fortænder er store, næsten stavformede og skraat
fremadrettede, adskilte ved et bredt Mellemrum,
i hvilket de to store, fremadrettede mellemste
Fortænder i Underkæben lægger sig; de øvrige
Fortænder er ligesom Hjørnetænderne ret smaa
og kegleformede, de sidste skiller sig ikke i
Størrelse fra de omgivende Tænder;
Kindtænderne med w-formede Spidser, der slides ret
stærkt, idet P. tygger deres Føde kraftigt. Alle
Tænder hvide. Mælketænderne dels smaa og
tidligt udfaldende ell. manglende, dels større
og i Brug i længere Tid. Halsen svær, Kroppen
tyk, plump og bred; Halen paafaldende kort,
blot 20—25 mm lang, med 12 Hvirvler. Benene
lave og kraftige med korte, tykke, femtaaede
Fødder; udprægede Saalegængere. Kløerne
kraftige, butte og korte, særlig paa Forpoterne
egnet til Gravning. Legemets Haarklædning
haard og strid, de enkelte Haar dels
mørkebrune, dels gulbrune; hele Dyrets Rygside
dækket med tætsiddende stive, sylspidse Pigge, der
er at opfatte som mægtigt udviklede Haar; de
er 25 mm lange og c. 1 mm brede, tykkest paa
Midten, med 14—21 Længdefurer; deres Farve
mørkebrun, dog er de brungule ved Rod og
Spids; ved kraftig Hudmuskulatur kan de
rejses i Vejret og sidder da paa Kryds og tværs,
medens de i Hvile ligger rettede bagud. Kendt
er P.’s Evne til at kunne rulle sig sammen og
drage hele Ryghuden ned over Hoved, Hale og
Lemmer og ligesom snøre den sammen om disse;
dette gores muligt ved en stærk
Hudmuskulatur, der navnlig danner en mægtig Ring- ell.
Snøremuskel, der ligger i Randen af hele det
pigklædte Parti af Ryghuden. Hunnen har 3
Par Bryst- og 2 Par Bugpatter. Blindtarm
mangler. P. er meget alm. udbredt over hele
Danmark, findes ogsaa paa mange af
Smaaøerne, ogsaa paa Bornholm; træffes som Regel
helst i Løvskove, Haver og ved bevoksede
Gærder, men ogsaa paa aaben Mark. Natdyr, der
først kommer frem ved Solnedgang; Dagen
tilbringes i et Bo, der gerne er gravet ind under
Trærødder ell. en Busk ell. i Gærder, under
Verandaer og Lysthuse o. l. ell. blot i
Løvbunker, stedse udforet med Blade, Mos, Græs o. l.;
om Sommeren angives Han og Hun at bo
sammen; i det dybere liggende og varmere
udforede Vinterbo bor hvert Individ for sig. De
lever lidet skjult og kan uden Vanskelighed
iagttages hver Aften; særlig i Parringstiden er
de meget støjende og deres Prusten og Hvæsen
høres da, dels naar de forfølger Hunnen, dels
naar de rivaliserende Hanner slaas; de kan
ogsaa udstøde skingrende skarpe Skrig.
Monogame; parrer sig i Maj, og Hunnen føder efter
7—8 Ugers Drægtighed 4—8 blinde, hvidlige
Unger, der ved Fødselen er 6—7 cm lange; paa
Bugen er de nøgne, men paa Ryggen har de
bløde, bagudrettede, hvide Pigge; de fødes med
Hovedet forrest; 3—4 Uger gl. ligner de de
voksne i Ydre, men disses Størrelse skal de
først naa 10—12 Uger gamle. Naar P. forfølges
ell. foruroliges, ruller det sig sammen og bliver
da haardnakket i denne Stilling til Faren er
overstaaet. Hunde, Ræve og de fleste Rovdyr
formaar da ikke at gøre det Fortræd; ved
pludselige Ryk og Spjæt søger de at stikke med
Piggene. De angives at svømme godt og skal
i øvrigt rulle sig op, naar de overhældes med
Vand. Føden ganske overvejende animalsk, og
bestaar særlig af Insekter og disses Larver,
Regnorme, nøgne og skalbærende Snegle,
Fugleæg, Fugleunger og rugende Smaafugle;
endvidere fortærer de Frøer, Firben, Smaaslanger
samt endelig alle Slags Mus, Rotter, Spidsmus,
Muldvarpe o. l., og de kan godt overfalde og
dræbe Gnavere af Kaninens Størrelse, idet de
dræber dem ved et kraftigt Bid. Hugorme
dræber og fortærer de, idet de med stor
Behændighed dækker sig under sine Pigge og afparerer
Slangens Hug med disse; tidligere ansaas de
for helt upaavirkelige af Slangegift, men nyere
Forsøg har vist, at de dør et Par Timer efter
at være virkelig grundigt bidt af en Hugorm;
allerede dette viser dog en forunderlig
Modstandsdygtighed mod Giften, omtr. 40 Gange
større end Marsvinets; ogsaa af Blaasyre taaler
de store Doser, og over for Difteri- og
Tetanus-Toxiner viser de en Modstandsdygtighed, der
 |
| Pindsvin. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
