Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pindsvin - Pindsvinefisk - Pindsvineknop - Pindus - Pinealkirtelen - Pineau, Léon - Pine Barrens - Pine Bluff - Pinebænk - Pinega - Pinel, Philippe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forholdsvis er 7000 Gange større end
Menneskets: Stryknin og Morfin taaler de derimod
ikke bedre end andre Dyr. P. gør fortrinlig
Nytte ved at jage og dræbe Mus og Rotter og
bør derfor fredes over alt, selv om de af og til
kan blive besværlige ved at stjæle Hønseæg. De
angives endelig i særlige Tilfælde at kunne æde
Bær, Rødder, nedfalden Frugt o. l., men dette
hører dog vist til Undtagelserne. Skønt plumpt
bygget kan P. bevæge sig ret hurtigt og
behændigt, særlig naar det jager Smaagnavere, som
de ogsaa angives at grave ud af deres Huller.
Vinteren tilbringer P. i nordlige køligere Egne
i dyb Dvale, hvorunder Temperaturen synker
meget stærkt. Dvalen kan afbrydes, og P. kan
pludselig vise sig midt om Vinteren, hvis Solen
varmer stærkt: som Regel varer den hos os til
ud i Marts; før Dvalen indtræder er P. meget
fedt. I Almuens Overtro og Fabler spiller P. en
stor Rolle, og her hører ogsaa den Forestilling
hjemme, som man baade i Tyskland og
Danmark jævnligt hører, at der findes 2 Slags:
Pindhunde og P., den første uspiselig, den
sidste velsmagende; denne Sondring skyldes
sikkert, at Hunnen er større end Hannen, har
spidsere Snude og mere graalig Farve; Arten
er i øvrigt yderst variabel i sine
Bygningsenkeltheder. P. er udbredt over hele Europa,
naar de nordligste Dele blot undtages, samt i
Asien og Afrika, men mangler paa Madagascar,
Ceylon, i Siam og paa Malakka. I Sydsverig
findes den til op i Gestrikland, i Norge navnlig
i de sydøstlige Egne; i Alperne gaar den op til
2000 m o. H. Med en saa vid Udbredelse er det
ikke mærkeligt, at P. optræder i mange mere
ell. mindre tydelige og omstridte geografiske
Racer; omkr. 12 saadanne er da opstillede; en
tydelig storøret Form lever saaledes i
Nordafrika, Lilleasien og Forindien. — Den anden
Slægt med blot 2 Arter danner Rotte-P.
(Gymnura) omfattende Former ganske uden
Pigge paa Ryggen, bl. a. ejendommelige ved
stort Tandtal, i alt 44, idet der findes 7
Kindtænder baade i Over- og Underkæbe. Udbredte
i Bagindien og de store indiske Øer. Det store
Rotte-P. (G. rafflesii) ligner en stor Rotte
med lang, tynd, bevægelig Tryne og lang
tyndhaaret Hale, der er ruskællet paa sin
Underside. Pelsen grovhaaret, sort- og hvidbroget.
Lever af Insekter og udbreder en ejendommelig
Lugt. Det lille Rotte-P. (G. ell. Hylomys
suilla) er meget mindre, Længden c. 13 cm,
med kort Hale, blot 2—3 cm lang. Pelsen
rustbrun, paa Bugsiden gulhvid. Ørerne store og
nøgne; en Varietet med sort Rygstribe træffes
paa Borneo paa Mount Kiva Balu oppe i Egne
1000—2500 m o. H.
R. Hg.
Pindsvinefisk, se Fastkæber.
Pindsvineknop (Sparganium L.), Slægt af
Dunhammerfam., fleraarige Vand- ell.
Sumpplanter med krybende Rodstok og lange, smalle
Blade. Blomsterne sidder i kugleformede
Hoveder og er særkønnede. Hanblomsterne er
samlede for sig i de øverste Hoveder og bestaar af
3 Skæl og 3 ell. flere Støvdragere.
Hunblomsterne sidder i de nederste Hoveder og har 1
ell. 2 indbyrdes sammenvoksede Frugtblade.
Frugten er en Stenfrugt. 6—8 Arter, der
tilhører nordlige og tempererede Egne, de fleste
ogsaa i Danmark og Norge. Af disse er nogle
oprette og har Blade med Køl paa Rygsiden,
andre opstigende ell. svømmende, og Bladene
mangler Køl. Til de første hører Enkelt P.
(S. simplex Huds.), der bliver 30—60 cm høj
og har ugrenet Stængel, og Grenet P. (S.
erectum L.), som naar en Højde af 30—90 cm
og, ligesom et Par andre nærstaaende Arter,
har grenet Blomsterstand, idet de Hovederne
bærende Grene udgaar fra de øverste
Bladhjørner. Til de sidste hører Spæd P. (S. minimum
Fr.), der vokser hist og her i Grøfter og
Tørvegrave. Alle Arter blomstrer i Juli—August.
A. M.
Pindus, se Pindos.
Pinealkirtelen, d. s. s. Corpus pineale
(s. d.).
Pineau [pi’no], Léon, fr.
Litteraturhistoriker, f. 1861, Prof. i udenlandsk Litteratur ved
Univ. i Clermont-Ferrand, udgav Les contes
populaires de Poitou (1891), Le folklore de
Poitou (1892), Les vieux chants populaires
scandinaves (2 Bd, 1898—1901, prisbelønnet af
Akademiet), Le romancero scandinave (1906,
Oversættelser af Folkeviser fra Danmark, Sverige,
Norge, Island og Færøerne) og L’évolution du
roman en Allemagne au XIXe siècle (1908). P.
har 1900 oversat Einar Christiansen’s Cosmus.
S. Ms.
Pine Barrens [’pa^in-’bärənz] kaldes nogle
sandede, med Fyrreskov bevoksede
Strækninger af den atlantiske Kystslette i det sydøstlige
U. S. A. Fyrretræerne staar i Reglen spredt,
saa der bliver Lys og Plads til en Underskov
af mindre Træer og Buske, mod N. løvfældende
Ege,, Ahorn m. m., mod S. i det subtropiske
Omraade stedsegrønne Ege, Kristtjørn, smaa
Viftepalmer o. a. stedsegrønnie Arter. P. leverer en
Del Tømmer og Terpentin.
G. Ht.
Pine Bluff [’pa^in-’b£af], By i U. S. A., Stat
Arkansas, ligger ved Arkansas River, der er
sejlbar til P. B., i en bomuld sdyrkende Egn og
driver Handel med Bomuld og Tømmer. (1920)
19280 Indb.
G. Ht.
Pinebænk, se Tortur.
Pinega [pi’njæga], Flod i det nordlige
Rusland, udspringer i Guv. Schevero Dvinsk,
gennemstrømmer Archangelsk og falder i Dvina
efter et Løb paa 623 km, hvoraf de 332 km er
sejlbare.
N. H. J.
Pinel [pi’næl], Philippe, fr
Sindssygelæge, f. i Saint André d’Alayrac 20. Apr. 1745,
d. i Paris 26. Oktbr 1826. P. studerede i
Toulouse, Montpellier og Paris og tog
Doktorgraden førstnævnte Sted 1773. Han arbejdede først
med anatomiske Spørgsmaal (Osteologi), men
studerede derefter Sindssygdomme og blev 1793
Overlæge ved Bicêtre. Han skrev her sin
berømte Traité médico-philosophique sur
l’aliénation mentale ou la manie (1801—09), i
hvilken han opstillede 5 Former for Sindssygdom,
deriblandt den, der af J. C. Prichard kaldtes
moral insanity. Som Læge ved nævnte Anstalt
kæmpede P. mod den gammeldags
Torturmetode i Behandlingen af de Sindssyge, og det
angives overalt, »at han løste de Sindssyges
Lænker«, selv i fr. Haandbøger og Leksika.
Dette er dog urigtigt. P. meddeler selv i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
