Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 167 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pinel, Philippe - Pinelli - Pinelli, Ettore - Pinelli, Luigi Pompeo - Pinellia - Pinen - Pinero, Arthur Weng - Pinerolo - Pinetum - Piney-Talg - Pingel, Christian

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ovennævnte Skrift, at Æren for denne indgribende
Reform maa tilskrives Hospitalsdirektøren
Pussin, og det berømte Billede af P. i
Hospitalsgaarden beror altsaa paa en
Misforstaaelse (se herom Skjold-Tang: »P.—Pussin«
[i »Ugeskr. f. Læger« 1915, 7]). P. blev Læge
ved Salpétrière 1795, Prof. i Patologi s. A. og
senere Medlem af Instituttet. Da Fakultetet
reorganiseredes 1822, fik han sin Afsked. Blandt
hans Værker mærkes: Nosographie
philosophique ou la méthode de l’analyse appliquée à la
médecine (1789, 2 Bd; 6. Udg. 1818, 3 Bd), der
bl. a. oversattes til Tysk flere Gange, deriblandt
ogsaa en Udgave: »Philosophische
Krankheitslehre des Bürgers P.« (Kopenhagen
1799—1800).
J. S. J.

Pinelli [-’næl.i], Bartolommeo, italiensk
Maler og Raderer, f. i Rom 1781, d. smst. 1834,
var Elev af San-Luca-Akademiet i sin Fødeby.
Han har malet Genrebilleder og Prospekter fra
Rom og Omegn i Akvarel, men er mere bekendt
ved sine Raderinger; særlig en Rk. maleriske
Koistumebilleder, endvidere Prospekter fra
Tivoli, samt Illustrationer til Vergil, Dante, Tasso,
Ariost og flere; saaledes har han til Manzoni’s
I promessi sposi leveret Illustrationer i
litografi. En Tegning »Morraspillere« i Ny
Carlsberg Glyptotek.
(A. R.). A. Hk.

Pinelli [-’næl.i], Ettore, ital. Violinist og
Dirigent, f. 18. Oktbr 1843 i Rom, stiftede 1866
sammen sned Sgambati et Selskab for klassisk
Kammermusik og 1874 en Musikforening i Rom.
S. L.

Pinelli [-’næl.i], Luigi Pompeo, ital.
Forf., f. i Sant’ Antonino ved Treviso 8. Maj
1840. Fra 1658 studerede han ved et Lyceum i
Venedig, men n. A. afbrød han Studierne og gik
frivillig med som menig Soldat i Krigen med
Østerrig. Derefter studerede han atter forsk.
Steder, sidst i Pisa, og blev endelig Lærer ved
Lyceet i Udine. Skr: Dolori e speranze (Vers,
1860), L’Italia pretesca e ciarlatanesca (1867),
Affetti e pensieri (1869), Discorso intorno a Vitt.
Alfieri (1870), Vita intima (1876), Poesie minime
(1880), Ritagli di tempo (1690), Discorsi (1891)
og Il Credo.
(E. G.). E. M-r.

Pinellia Tenore (Atherurus Blume), Slægt
af Arumfamilien, Knoldvækster med 3-delte ell.
yderligere delte Blade og en lang, tynd Kolbe,
der er fastvokset til en Ring i Hylsterbladet paa
Grænsen af Han- og Hunblomster. 3 jap.-kin.
Arter. P. tuberifera Ten., der bærer smaa
Knolde paa Bladene, findes dyrket i Haver.
A. M.

Pinen, C₁₀H₁₆, en Kulbrinte, som hører til
Terpenerne og er en væsentlig Bestanddel af
den æteriske Olie i de fleste Naaletræer, særlig
i Pinus-Arterne, og af de fleste alm. Sorter
Terebintinolie, som vindes af disse; den findes
ogsaa i andre æteriske Olier, f. Eks. i
Eucalyptusolie, Salvieolie og Enebærolie. P. eksisterer
i forsk. stereoisomere Former, en
højredrejende, en venstredrejende og en optisk uvirksom
Form; den er en farveløs Vædske, som er
næsten uopløselig i Vand, men let opløselig i
Alkohol og i Æter, og som koger ved 156° og har
Vægtfylden 0,858 ved 20°. Højredrejende P.
findes i amer., russ. og tysk Terebintinolie,
venstredrejende i fr. og venetiansk Terebintinolie.
Næsten ren P. faas ved brudt Destillation af
disse Produkter; de aktive Former gaar ved
Sønderdeling af de tilsvarende Nitrosoklorider,
C₁₀H₁₀(NO)Cl, over til fuldstændig ren, optisk
uvirksom P. Se ogsaa Terebintinolie.
P. gaar ved Indvirkning af Klorbrinte over til
Pinenklorhydrat (Pinenhydroklorid),
kunstig Kamfer.
(O. C.). R. K.

Pinero [p_i’ne.ro_u, p_i’ni.ro_u ell. ’pin_əro_u],
Arthur Weng, eng. dramatisk Forf., f. 24. Maj
1855 i London. Som Skuespiller ved Lyceum-
og Haymarket-Teatrene erhvervede han sig et
indgaaende Kendskab til Scenens Krav, hvilket
blev af stor Bet. for hans Skuespil. Fra 1877 har
han været en produktiv Skuespilforfatter, en af
de betydeligste i England i vor Tid. Han har
arbejdet i alle Dramaets Grene og under forsk.
Paavirkning; særlig har Ibsen øvet stor
Indflydelse paa ham. Af hans Dramaer kan
nævnes: Sweet Lavender (1887), The Profligate,
The Second Mrs. Tanqueray (1893), tydelig
paavirket af »Et Dukkehjem«, The Notorious Mrs.
Ebbsmith (1895), The Benefit of the Doubt
(1895), The Princess and the Butterfly (1897),
Trelawney of the Wells (1698), The Gay Lord
Quex (1899), A Wife without a Smile (1904),
His House im Order (1906), Mid-Channel (1909),
The Big drum (1915) og Mr. Livermore’s Dream
(1917). — En samlet Udgave af hans Værker
udkom 1891. (Litt.: A. W. P. by H. H. Fyfe
[1903]).
(T. L.). I. O.

Pinerolo [-’rålo], Pignerol, By i det
nordvestlige Italien, Prov. Torino, ligger 34 km
VSV. f. Turin. (1911) 19325 Indb. P. har
Domkirke, Seminarium, Gymnasium samt tekn. Skole
og er Sæde for en Biskop. Der drives en Del
Papir-, Læder- og Tekstilindustri samt Handel
med Landbrugsprodukter. P., der er opstaaet
omkr. Abbediet Pinerolium, var tidligere
en vigtig Fæstning, der skiftevis var i
Frankrigs og Savoyens Besiddelse. I Alpedalene V. f.
P. bor c. 25000 Valdensere. (Litt.: Carutti,
Storia della città di P. [P. 1893])
(H. P. S.). C. A.

Pinetum kaldes et med Naaletræer bevokset
Jordstykke, naar Træerne dyrkes af bot.
Grunde; derfor omfatter et P. almindeligvis mange
Arter, især udenlandske Naaletræer, og de
enkelte Træer staar som oftest frit ell. i
Smaagrupper.
C. V. P.

Piney-Talg, d. s. s. Malabar-Talg.

Pingel, Christian, dansk Geolog, f. 20.
Febr 1793 i Kbhvn, d. 22. Decbr 1852 smst. Han
blev 1813 cand. jur., studerede derefter i
Tyskland Filosofi og Naturvidenskab og blev 1817
Dr. phil. i Jena. Senere foretog han adskillige
geol. Rejser, saaledes til Grønland 1828—29.
Sidstnævnte Aar blev han ansat ved det kgl.
naturhistoriske Museum i Stormgade som
Assistent ved den miner. Afdeling; 1842 blev han
Inspektør ved samme Afdeling og 1845
Overinspektør ved Museet, i hvilken Stilling han
forblev til sin Død. Af hans Skr er de vigtigste:
»Om Diluviet og Alluviet i det nordlige Jylland«
(»Tidsskr. f. Naturvid.« 1828), »Om den af
Porfyrgange gennembrudte røde Sandsten i det
sydlige Grønland« (»Vid. Selsk.« 1843);
endvidere en Afh. i »Grønl. hist. Mindesmærker«
om de vigtigste Rejser, som er foretagne til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>