Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
være Szlachtaens Rivalitet over for Magnaterne,
lykkedes Kongen at opnaa, var, at disse sidste
blev tvungne til større Præstationer, end der
hidtil havde paahvilet dem. Szlachta’ens
Selvraadighed gik saa vidt, at den, som omtalt, i
Anledning af Kongens Krigsplaner mod
Tyrkiet gjorde ligefrem Oprør imod ham, det
første Eksempel paa de senere saa almindelige
rokoszy (Adelsoprør) 1537; mod Slutn. af
Zygmunt’s Regering optraadte Szlachtaen aabent
med Krav paa, at han fjernedes fra Tronen. De
lavere Samfundsklasser udsattes systematisk for
Szlachtaens Forfølgelser. Særlig forværredes
Bøndernes Stilling. De Muligheder, de havde
haft for at kunne komme til at forlade
Godsejernes Gaarde tilintetgjordes, og Bondeklassen
blev definitivt bunden til Jorden.
Særlig rettede Szlachtaen sine Bestræbelser
mod at bryde de gejstlige Magnaters Magt.
Trods en enorm Rigdom og trods Privilegier,
der langt overgik Szlachtaens, unddrog disse
sig enhver, selv den allermindste Del af Statens
Byrder, medens de krævede udstrakt
Indflydelse i politiske Anliggender. Szlachtaens i den
Anledning stadig voksende Misfornøjelse med
dem øgedes yderligere deraf, at Kirkens Mænd
under et Liv i Sus og Dus i frygtelig Grad
forsømte deres Opgave at arbejde paa at højne
den lavere Befolknings yderst lave
Dannelsestrin. Et Vaaben imod dem fik man nu i de
ogsaa i P. indtrængende Reformationsideer.
Saavel luth. som kalvinistiske Lærdomme, i nogen
Grad ogsaa de bøhm. Brødres Forkyndelse,
vandt hurtigt Udbredelse i Landet; delvis
indførtes de der af unge Szlachtamænd, der i
Anledning af den polske Kulturs Forfald studerede
ved tyske Univ. Indignationen mod Hierarkiet og
Haabet om med Reformationens Hjælp at kunne
gøre Ende paa dets Magtstilling fik Szlachtaen
til i meget stor Udistrækning at acceptere
Reformationsideerne, trods det at Kongen
kæmpede derimod med allehaande Trusler, og
Præsteskabet gjorde Forsøg paa at indføre
Inkvisitionen. Oprettelsen af en polsk Nationalkirke
(kościół narodowy) og Brud med Paven blev
Szlachtaens med stedse større Styrke
proklamerede Program; en første Sejr i Kampagnen mod
Hierarkiet vandt den 1543, da den kirkelige
Jurisdiktion i betydelig Grad begrænsedes.
Under Zygmunt’s Søn Zygmunt II August
(1548—72) opnaaede Szlachtaen en betydningsfuld
Fremgang i dens Felttog mod Magnaterne, for
saa vidt som den paa Sejmen 1562—63 fremtvang
en Inddragning under Kronen af de store
Krongodser, der siden Aarhundredets Begyndelse var
faldne i Magnaternes Hænder; en Fjerdedel af
deres Aarsindtægt skulde lægges til Side til
Hvervning af Tropper til Rigsgrænsens
Beskyttelse mod Tatarerne (den saakaldte Kvartafond).
Sin Aktion for en fra Paven emanciperet
Nationalkirke lykkedes det derimod ikke
Szlachtaen at føre til Sejr. Kong Zygmunt, der
balancerede behændigt mellem den kat. Kirkes og
Reformationens Tilhængere uden at bryde med
nogen af dem, kom ganske vist for saa vidt
Adelen i Møde, som den biskoppelige
Jurisdiktion ophævedes, først temporært, derefter (1562)
definitivt; ligesaa opretholdt han i Landet en
Samvittighedsfrihed, der for nogle Aar gjorde
P. til et Tilflugtssted for alt, hvad Tiden ejede
af antikatolske Retninger, og gav
Reformationsideerne en saa hurtig Udbredelse, at ni
Tiendedele af P.’s Befolkning blev protestantisk. Paa
den anden Side var han imidlertid ikke at
formaa til at efterkomme Kravet om Indkaldelse
af en national Synode til Ordning af Kirkens
Forhold, og han afviste Szlachtaens Fordring
om Biskoppernes Udelukkelse af Senatet; snart
traadte han aabent over paa Katolicismens Side,
gennemførte paa Rigsdagen 1565 Anerkendelse
af den paa det tridentinske Møde vedtagne
Beslutninger og aabnede s. A. Landet for
Jesuitterne; da samtidig den kirkelige Opposition
splittedes og begyndte en indbyrdes Kamp, var
Bevægelsens Magt brudt, og Katolicismen kunde
gaa over til en Modoffensiv til Hævdelse af sin
en Tid haardt truede Magtstilling. I sin Kamp
for Erobring af Magten i Landet fortsatte
Szlachaen sin Udbytning af de lavere Klasser;
det blev paa Sejmen 1565 forbudt Byerne at
udføre Varer til Udlandet, og udenlandske
Købmænd fik Ret til toldfrit at indføre deres Varer
til P., et fuldstændig dræbende Slag mod den
polske Borgerklasse.
I ydre Henseende hævdede Zygmunt med ret
stor Dygtighed sit Lands Interesser. Ved den
liflandske Ordens Opløsning lykkedes det ham
at erhverve for sit Rige Livland og Kurland
(det sidste dog kun som et lenspligtigt
Hertugdømme); den Krig med Rusland, der opstod i
Forbindelse dermed, førtes med et vist Held,
om end det ikke lykkedes ham at fratage
Russerne det af dem besatte Połock. Ogsaa med
Sverige kom Zygmunt i denne Sammenhæng i
en Konflikt, der dog afvikledes ved, at Johan
III, gift med Zygmunt’s Søster, besteg den sv.
Trone. Erhvervelsen af Livland og Kurland
havde Zygmunt egl. opnaaet som Litauens Konge,
os den polske Rigsdag havde vægret sig ved
paa nogen Maade at støtte Aktionen. En øget
Solidaritet mellem de to Lande fik imidlertid den
største Interesse for dem begge, jo mere
Ruslands Magt voksede. Kong Zygmunt’s Forsøg
paa at knytte Baandene mellem P. og Litauen
nærmere mødte længe sej Modstand fra de
litauiske Magnaters Side; disse vilde ikke, at den
polske Szlachtas Rettigheder skulde udstrækkes
til den hidtil føjelige og svage litauiske
Landadel. Udfoldende stor diplomatisk Dygtighed
brød imidlertid Zygmunt deres Modstand, og
paa Sejmen i Lublin 1569 blev der indgaaet
Realunion mellem de to Riger: de skulde
herefter i Fællesskab vælge Konge og have fælles
Senat og Sejm.
4) Den voksende
Samfundsopløsning. Zygmunt’s Død, hvormed den
jagellonske Slægt i P. uddøde, gav Signalet til en
voldsom indre Forvirring. I Opposition mod
Magnaternes Planer om selv at ordne
Tronfølgespørgsmaalet og frygtende en skærpet Aktion
mod Protestantismens Tilhængere traadte de
protestantiske Szlachtamænd sammen og
dannede en Sammenslutning, en saakaldt
Konføderation, dermed i polsk Politik introducerende
en Institution, der i Tidens Løb blev mere og
mere alm.; ved Konføderation forstod man en
i et bestemt politisk Øjemed dannet
Sammenslutning af Adelsmænd, der fremtraadte for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
