Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pontoppidan, Erik - Pontoppidan, Erik Jansen - Pontoppidan, Henrik - Pontoppidan, Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og søgte Kristne« (I—III, 1742—43), hvori han
under en Rejsebeskrivelses Form frimodig
skildrede Tidens kirkelige Forhold; den blev overs.
paa flere fremmede Sprog. 1747—54 var P.
Biskop i Bergen. Ogsaa her virkede den rastløse,
flittige Mand ind paa mange Omraader.
Almueskolevæsenet, der var helt i Opløsning, fik han
ordnet, begyndte ogsaa her omfattende
Samlinger til Norges Naturhistorie og Folkesæd
(1752—53: Forsøg til Norges naturlige Historie)
og fortsatte sine Annales ecclesiæ Danicæ. Alle
Haande Plagerier og grove Intriger drev ham
dog 1754 bort fra Norge, og Resten af sit Liv
henlevede han i Kbhvn, hvor han 1755 blev
Prokansler ved Univ. Hans Reformforsøg her
slog dog fejl, men han fortsatte sin
Forfattervirksomhed, og ganske særlig maa da
fremhæves hans store Værk: »Danske Atlas«, hvoraf
han dog selv kun naaede at udgive de to
første Bd (1763—64), men de fortsattes saa, paa
Grundlag af hans Forarbejder, af andre. — P.
var vel ikke efter vore Dages Maalestok
betydelig som hist. Forsker, fordi han ikke
besad nogen kritisk Metode, men hans Bet.
ligger i hans utrættelige Samlerflid, der har
reddet meget fra Undergang og har givet
Eftertidens Forskere en Rigdom af Stof, bl. a. som
Grundlaget for de flg. Landboreformer. Hans
Samlinger af Folkeminder og Syslen med
Dialekter (særlig sønderjyske og norske Dialekter)
har ogsaa haft grundlæggende Bet.
(J. P. B.). A. Th. J.
Pontoppidan, Erik Jansen, dansk
Venerolog, f. 16. Juni 1847 i Ribe, d. 21. Novbr 1919
i Kbhvn. P. blev cand. med. 1872, Dr. med. 1876
med en Afh. »Om Lupus«, var Kommunelæge
paa Skt Thomas 1876—81 og nedsatte sig i
Kbhvn som Venerolog 1882. Han var
Reservelæge ved Kommune Hospitalets Afd. IV
1882—85 og var 1887—1903 visiterende Læge ved
Politiet, blev titulær Prof. 1903, og udnævntes
1904 til Overlæge ved Vestre Hospital, det
senere Rudolf Bergh’s Hospital. P. har skrevet
en Del Bøger og mange Afh. Bl. disse sidste
staar »Om offentlige Foranstaltninger mod
Syfilis« (1899), som et varmt Indlæg i
Prostitutionsstriden. Han var, i det mindste i sine
senere Aar, en ivrig Forkæmper for Afskaffelsen
af Visitationskontrollen af Byens offentlige
Kvinder, idet denne ikke kunde tjene til at udrydde
Smittefaren, navnlig ikke ved Gonorrhoe. Han
var Medstifter af »Dansk Forening til
Kønssygdommenes Bekæmpelse« (1902).
J. S. J.
Pontoppidan, Henrik, dansk Købmand,
f. i Rær ved Tisted 21. Marts 1814, d. i
Hamburg 22. Febr 1901. Efter at have lært
Handelen i Kbhvn, Altona og Manchester nedsatte han
sig 1841 som Købmand i Hamburg. Her
oparbejdede han en stor, anset Vare- og
Pengeforretning, der stod i intim Forbindelse med
mange danske Købmænd; allerede i 1840’erne
benyttede Nationalbanken ham som
Kommissionær, og 1851 blev han dansk Generalkonsul.
Endnu mere intim blev hans Forbindelse med
Danmark, da han ved dansk Hjælp gik frelst
ud af Handelskrisen 1857. Rundhaandet har han
understøttet danske industrielle, merkantile og
særlig landøkonomiske Foretagender. Han ejede
(siden 1867) Konstantinsborg ved Aarhus, som
han drev op til en Mønstergaard, og
Høgildgaard ved Herning, hvor han beplantede c.
1100 ha Hede. I forsk. Legater skænkede han
over 50000 Kr. til Foreningen af jyske
Landboforeninger og desuden store Summer til
Hedeselskabet, jyske Landboforeninger, Foreningen
for Danmarks Fjerkræavl, der skylder ham sin
Oprettelse, o. s. v.
H. H-l.
Pontoppidan, Henrik, dansk Forfatter,
ovenn. E. J. P.’s Broder, f. 24. Juli 1857 i
Fredericia; hans Slægt var gammeldansk kultiveret
Embedsmandsslægt, og hans Fader var Præst,
nærmest af den
grundtvigske
Retning. Efter
at have gaaet
i Randers
lærde Skole tog P.
1874
Adgangseksamen til
Polyteknisk
Læreanstalt og slog
ind paa
Ingeniørstudiet.
Han førte dog
ikke dette helt
til Ende, men
blev 1880
Lærer i Naturfag
og Landmaaling
ved Broderen
Morten’s
Højskole. Heller ikke her fik han imidlertid
blivende Sted; hans Uafhængighedslyst og den
Forfattervirksomhed, han fra 1881 var slaaet
ind paa, førte ham bort fra Højskolen. En Tid
boede han nu i Horns Herred, gift med en
Bondepige, siden nogle Aar nær Hornbæk; saa
har han boet i Kbhvn, saa igen paa Landet ell.
i sjællandske Købstæder, flere Gange har han
rejst i Udlandet og er overhovedet vedbleven at
være en Omflakker- og Eneboernatur. Hans
Forfatterskab præges af samme »ustadige
Ligevægt« og samme Dragning mod forsk. Hold.
Han er dybt rodfæstet i sit Folk og sin Tid og
føler lige saa stærkt Slægtsblodet i sig, som han
føler sig solidarisk med den Tid, han lever med
i, men har i begge Henseender svært ved at
finde sig til Rette og forholder sig helst stærkt
reagerende baade over for Folket og Tiden.
Ogsaa med sit eget Indre lever han i evig Strid.
Han er Jyde og Præstegaardsbarn, har været
Højskolemand og har vistnok ogsaa tidlig slugt
adskillig ældre Litteratur, og der er aabenbart
en modtagelig og trofast Gemytsbund i ham,
i hvilken megen gammeldags Romantik, megen
Folkelighedslyrik, megen Præstegaardskultur
hænger uudryddelig fast og driver deres
Kogleri, inderst inde forbliver han ogsaa en
uforbederlig Jyde for Vorherre. Men hans aandelige
Stræben har været en uafladelig Kamp paa Liv
og Død med »Minder«’nes Huldrer og
»Spøgelser«’s Mareridt — Titlerne paa to af hans
Bøger —, med den marvsugende »Drømmepest«,
med »den daarlige Maves Lyrik« og for saa vidt
ogsaa med selve Jyskheden i sig. Paa faa af
Danmarks moderne Forf. passer som paa ham
 |
| H. Pontoppidan. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
