Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Porcelæn - Porcelænsblomst - Porcelænsfabrik, den kongelige - Porcelænsjord - Porcelænssnegle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
farvede Glasurer, Guld m. m., men ingen
Fabrik har vel naaet en saadan Fuldkommenhed
i den Art Dekorationer, som var eneraadende
paa den Tid. Man raadede i Wien over de
allerbedste af Akademiets Malere og
Dekoratørere, og der arbejdedes med en
haandværksmæssig Præcission og en uovertræffelig
Teknik, der var særlig egnet til Reproduktioner i
Antikens Aand. Efter Grassi’s Død 1807 varede
det ikke længe før det kunstneriske Forfald
begyndte, og med den en naturlig økonomisk
Tilbagegang, der først endte med den
Parlamentsbeslutning, der 1864 ophævede Fabrikken
for stedse. Wiener-P. er mærket med det
saakaldte »Binderschild«, der indførtes 1744. Det
varieres ofte i Farven og forekommer ogsaa
indridset ell. presset i Massen. Endvidere
Fabrikkerne i Fürstenberg 1747, Höchst 1750,
Frankenthal 1755, Ludwigsburg og
Nymphenburg 1758. Af mindre betydende Fabrikker kan
nævnes: Fulda, Ansbach, Rudolphstadt m. fl.
Allerede før Böttger opfandt det haarde P.,
lykkedes det i Frankrig at fremstille en
Fritteporcelæn (porcelaine tendre), der nærmest
lignede det kin. saakaldte blancs de chine. 1673
fik en Fajancefabrikant Louis Poterat i Rouen
Privilegium paa Fabrikation heraf. Senere
oprettede Pierre Chicanneau en Fabrik i St. Cloud
c. 1696. I den første Halvdel af 18. Aarh.
fremstod desuden mindre Fabrikker i Lille,
Mennecy, Villeroy og Chantilly. St Cloud stod
under Louis XV’s særlige Beskyttelse, den
overtoges af et Aktieselskab paa 90000 frc. og fik
af Kongen et Privilegium paa 30 Aar. 1753
udnævntes den til Manufacture Royale de la
porcelaine de France, og samtidig blev det andre
Fabrikker forbudt at dekorere og forgylde
deres Varer. Under Mme de Pompadour’s høje
Protektion flyttedes Fabrikken til Sèvres,
hvorefter Louis XV 1759 helt overtog den for egen
Regning. Ingen Sinde har man i Europa naaet
til en saa fuldendt Skønhed i Farve og Stof
som i denne Periode. Foruden den kunstneriske
Fuldkommenhed, hvormed alt er udført, ejer
Farverne en Blødhed og lysende Kraft, som er
uopnaaelig i det haarde P. Til Gengæld staar
det i Styrke og Haardhed langt tilbage for
dette. Først 1768 fandt man i Omegnen af
Limoge righoldige Kaolinlejer, og til denne Egn
knyttedes senere de store fr. Fabrikker, der
nu behersker Markedet af Brugsporcelæn. — I
England fabrikeres næsten udelukkende blødt
P. (Benporcelæn). Den berømteste af de gl.
Fabrikker er Worcester, der 1751 anlagdes af
Lægen John Wall og Apotekeren Will. Davis.
Af andre bekendte Fabrikker kan nævnes
Chelsea, Derby og Bow foruden Wedgwood med sit
bekendte blaa og hvide Biskuit. — I Italien
begyndte man 1720 ved Hjælp af en indkaldt
Tysker ell. Østriger at brænde P. 1735 oprettede
Carlo Ginori en Fabrik i Nærheden af Firenze,
men det er dog først i Capo di Monte ved
Neapel, at man naar til en virkelig udmærket
Produktion, særlig under Karl II’s Protektion.
Da denne 1759 overtager den sp. Trone, flyttes
Fabrikken til Slottet Buen Retiro ved Madrid.
Saavel Teknik som Kunst stod her overordentlig
højt, der udførtes meget store Figurer til de
kgl. Slotte, ogsaa hele Vægbeklædninger,
udelukkende i blødt P. Denne udmærkede Fabrik
blev nedlagt 1812. (Litt.: E. Hannover:
»Keramisk Haandbog«, III; G. Vogt, La
porcelaine [Paris]; K. Berling, »Das Meiszner
Porzellan« [Leipzig]; I. Folnesics & E. W.
Braun, »Geschichte der k. k.
Wienerporzellanmanufaktur« [Wien]; Kolbe, »Geschichte
der königl. Porzellanmanufaktur zu Berlin«
[Berlin]; Chr. Scherer, »Fürstenberger
Porzellan« [Berlin]; F. H. Hofmann,
»Frankenthaler Porzellan« [München]; M. L. Solon,
A brief history of old English porcelain
[London]; Adolf Brüning, »Porzellan« [Berlin
1914] [Mærker]).
Arn. K.
Porcelænsblomst, se Saxifraga.
Porcelænsfabrik, den kongelige, se
Dansk Porcelæn.
Porcelænsjord, se Kaolin.
Porcelænssnegle (Cypræa). Slægt af de
prosobranche Snegle, hvis Skal omtr. er
ægdannet og affladet paa Undersiden, hvor der ses
en lidt buet, til Mundingen hos andre Snegle
svarende Længdespalte. Denne, hvis Sider ofte
er tandede, løber fortil og bagtil ud i en Rende.
Af de to Sider, der begrænser den snævre Spalte,
svarer den smalleste til Mundingsranden, som
her er af en usædvanlig Bredde, idet den er
bøjet om indad; den bredeste Side svarer
derimod til Spindelen og de ældre Vindinger. Af
et Spir ses hos det fuldt udviklede Dyr
udvendig enten intet eller højst en Antydning,
hvad der er en Følge af de yngste Vindingers
betydelige Bredde; til at skjule de virkelige
Forhold bidrager end ydermere, at hos det
udvoksne Dyr bøjer to Lapper af Kappen sig fra
hver Side sammen om Skallen og giver denne
overalt det porcelænsagtige Overtræk, som
Slægten skylder sit Navn; en Linie af en
afvigende Farve, som løber paa langs af Skallen,
viser ofte, hvor de to Lapper har truffet
sammen. Dels ved dette særegne Kalklag, og dels
fordi Indbøjningen af Mundingsranden og
Uddannelsen af Tænder langs denne først finder
Sted, naar Dyret er udvokset, faar dette som
yngre og ældre et højst forsk. Udseende, der
fremdeles forhøjes ved en ganske uens
Farvetegning. Det ofte smukt farvede Dyr, som har
dannet og bebor disse Skaller, udmærker sig,
foruden ved de alt nævnte Kappefolder, der ofte
er besatte med ejendommelige grenede
Vedhæng, ved at besidde en veludviklet Fod, lange
Tentakler, en lang udkrængelig Snabel samt ved
Manglen af et Laag. P. udgør en meget talrig
 |
| Fig. 1. Porcelænssnegl (Cypræa tigris). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
