Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 418 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Porcelænssnegle - Porcelænstaarn - Porché, François - Porchester Castle - Porchov - Porcia - Porcius - Porcus - Pordenone - Pordenone, Giovanni Antonio de' Sacchi da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Slægt ell., om man vil tage nogle ganske
nærstaaende Former med, Familie, der er udbredt
navnlig i de tropiske Have, især i Ostindien og
Australien. De træffes saavel paa sandet som
paa stenet Bund, men skal navnlig ynde
Koralrevene, hvis Beboere synes at tjene dem som
Føde. Ved den skønne Glans og den rige
Afveksling af pragtfulde Farver har P. stedse
staaet i høj Gunst hos Konkyliesamlere, der
stundom har betalt rent fabelagtige Summer
(over 700 Kr.) for et enkelt, sjældent Stykke.
En Art, der i Danmark ofte ses anvendt som
Dekorationsgenstand, er den saakaldte
Tigersnegl (C. tigris Lam.), hvis hvidlige Skal er som
overstænket med talrige sortebrune Pletter; den
stammer fra Ostindien, hvor den, tillige med
visse andre større Arter, stundom spises,
hvorvel den ingenlunde altid synes at være helt
uskadelig. Endelig fortjener et Par smaa Arter,
de saakaldte Kauri (s. d.) at omtales p. Gr. a.
den Anvendelse, de fra gl Tid har haft som
Penge saavel i Indien som navnlig i Afrika.

Hvad P.’s geol. Optræden angaar, hører de
ældste kendte Former hjemme i Aflejringer fra
Juratidens Slutn.; i Kridtet, hvor de f. Eks.
findes i Faksekalken, samt i Tertiæret findes de
i noget større Antal, men i rig Udvikling og af
en anseligere Størrelse optræder de først i
Nutiden. (Litt.: Reeve, Conchologia Iconica,
Vol. III [London 1845]; Kiener, Spécies
général des coquilles vivantes. Fam. des
enroulées [Paris]; Zittel, »Grundzüge der
Paläontologie« [München 1923]).
(R. H. S.). C. M. S.

Fig. 2. Porcelænssnegle (Cypræa esontropia).

Porcelænstaarn. Af Taarne byggede af
Porcelæn fandtes indtil ind i 19. Aarh. flere i
Kina, særlig knyttede til Pagoderne. Berømtest
er P. i Peking, der var 80 m højt og ødelagdes
1812, og i Nanking, nedrevet 1864.
Arn. K.

Porché [pår’∫e], François, fr. Fort., f. i
Cognac 1877, har udg. Digte, hvoriblandt Au
loin, peut-être (1909), Humus et poussière (1911)
og Le dessous du masque (1914), samt Les
primitifs français, contes de la Vierge (1905),
A chaque jour (comme fai pu, comme il
m’advint) (1904, ny Udg. 1907), Péguy et les cahiers
(1914) o. fl.
S. Ms.

Porchester Castle [’på._ət∫_istə-’ka.s], et
gl Slot med en vel bevaret Kirke fra 1133,
ligger ved Bugten N. f. Portsmouth. Slottet er opr.
opført &f Romerne og siden udvidet af
Normannerne.
(M. Kr.). G. G.

Porchov [’pårk_åf], By i storrus. Guv. Pskov,
ligger ved Schelona, 79 km ØSØ. f. Pskov og
driver Handel med Hør og Garn. (1920) 7210
Indb.
N. H. J.

Porcia, Datter af Cato den Yngre, var først
gift med Bibulus, senere med Marcus Brutus,
Cæsar’s Morder. Hun udmærkede sig ved en
fast og mandig Karakter. Efter at Brutus var
omkommen, skal hun have dræbt sig selv ved
at sluge gloende Kul.
H. H. R.

Porcius, rom. plebejisk Slægt i Oldtiden.
Dens betydeligste Gren var Familien Cato. En
anden Gren var Familien Læca, bl. hvis
Medlemmer nævnes Publius P. Læca, der som
Folketribun 199 f. Kr. skal have gennemført en
Lov om, at Dødsdomme over rom. Borgere
altid skulde kunne appelleres til Folket. En
Marcus P. Læca nævnes som Deltager i
Catilina’s Sammensværgelse.
H. H. R.

Porcus, d. s. s. Hjortesvin, se Svin.

Pordenone, lat. Portus Naonis, By i
det nordøstlige Italien, Prov. Udine, ligger ved
Noncello og ved Banelinien Venedig—Triest.
(1911) 16525 Indb. P. har Domkirke og
Raadhus, der begge er opførte i gotisk Stil, og
driver Fabrikation af Manufakturvarer, Papir og
Fajance samt Handel med Korn og Vin.
C. A.

Pordenone, Giovanni Antonio de’
Sacchi da (ogsaa Corticelli, Licinio
og efter at være blevet adlet: Regillo),
kaldet P., ital. Maler, f. i Pordenone i Friaul 1483,
d. 1539 i Ferrara, var Elev af Alvise Vivarini,
og videre uddannet under Paavirkning af
venetiansk Malerkunst, særlig Tizian, med hvem
han endog senere en kort Tid konkurrerede
om Førstepladsen i Venedigs Kunstliv, uden at
P. dog paa langt nær kan sidestilles med
denne, selv ikke hvor P. virker med sine bedste
Egenskaber: sin friske, kraft- og livfulde
Opfattelse, djærve mandige Form- og
Karaktergivning og en Farvevirkning, der i sin varme
Fylde og milde Sødme kan minde om
Giorgione’s: hertil kommer hans glimrende Evner
til dramatisk Skildring, der i hans store
monumentale Freskorækker ytrer sig i en sjælden
rig og mangfoldig, om end ikke særlig dyb ell.
aandfuld, Livfuldhed i de mest afvekslende,
virkningsfulde Scener. Af disse store
Freskoværker skal nævnes Ungdomsarbejderne i S.
Salvatore i Colalto (Scener af det ny Test.),
Freskerne i Domkirken i Treviso (1519—20)
og i Domkirken i Cremona (1520—22), med
Scener af Passionshistorien, hvor særlig
Korsnedtagelsen rummer den stærkeste dramatiske
Patos; andre monumentale Værker i
Domkirken i Spilimbergo (Orgelbilleder. Tempera); i
Casarsa og i Piacenza (Madonna di Campagna:
Scener af Madonnas og den bl. Katharina’s
Liv) og de endnu kun delvis bevarede Fresker
i Klostergaarden ved S. Stefano (Venedig). Af
P.’s talrige Alterbilleder fremhæves: Madonna
med Hellige (Susigana), Altertavle med
Madonna mellem Josef og Christoforus
(Domkirken, Pordenone), Treenigheden (S. Trinità i
San Daniele), Tronende Madonna med Hellige
(Torre ved Pordenone); i Venedig i Akademiet:
S. Lorenzo Giustiniani med Hellige og tvende
Madonnabilleder o. fl. a. Uden for Italien
findes Billeder af P. i Dresden, Madrid og
Petrograd. — Under Navnet P. maa endnu
nævnes Bernardino Licinio fra Bergamo,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>