Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poznan - Pozoblanco - Pozzo, Andrea
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
næsten udelukkende Tyskere. P. er et af
Polens mest udmærkede Agerbrugsomraader.
Særlig frugtbare er de lerede Omraader, men
allerede tidlig er de sumpede store Dale blevet
koloniserede og opdyrkede af Tyskere. Foruden
Hvede, Rug, Kartofler, Sukkerroer og
Bælgplanter dyrkes i stor Udstrækning Humle; i
det sydvestlige Hjørne af P. findes
Vindyrkning. Til dette udmærkede Agerbrug knytter
sig en blomstrende Kvægavl, omfattende
Hornkvæg. Svin og Heste. 1921 var 64,6 % af Arealet
Agerland, 10,9 % Enge og Græsgange. Skoven
udgaar 19,3 % af P.’s Areal og bestaar næsten
udelukkende af Naaleskov; de anseligste Skove
findes mellem Warthe og Netze. Industrien er
endnu kun lidet udviklet og beskæftiger sig
særlig med Landbrugsprodukterne, f. Eks.
Sukkerfabrikation; desuden er der nogen
Saltudvinding. De vigtigste Handelsartikler er Korn,
Kvæg, Uld, Træ o. a. Land- og
Skovbrugsartikler samt Salt og Stenkul fra Schlesien. Blandt
Undervisningsanstalterne nævnes 15 Gymnasier,
5 Skolelærerseminarier, 1 Lærerindeseminarium,
1 Landbrugsskole, 2 Agerdyrkningsskoler, 3
Døvstummeinstitutter og 1 Blindeinstitut.
Provinsen, der tidligere deltes i
Regeringsdistrikterne P. og Bromberg, deles i 31 Kredse
(Powiat). Det provinsielle Selvstyre former sig
som en Fortsættelse af det tidligere preussiske
Provinsstyre. P. var tidligere en Del af
Kongeriget Polen. Ved Polens første Deling kom de
N. f. Netze liggende Dele under Navn af
Netze-Distriktet til Preussen, ved den anden Deling
1807 hørte P. til Hertugdømmet Warszawa,
men tilfaldt ved Wien-Kongressen 1815 atter
Preussen. 1919 kom P. tilbage til det
genoprettede Polen. (Litt.: Chr. Meyer, »Zeitschrift
für Gesch. u. Landeskunde d. Prov. P.«
[1882—84]; Samme, »Gesch. d. Prov. P.« [Gotha
1891]; Prümers, »Zeitschr. d. histor.
Gesellschaft d. Prov. P.« [siden 1886]; »P.« [Zimia,
Warszawa 1924]).
2) P., Fæstning, Hovedstad i ovenn. Vojvodi,
ligger ved Warthe og Jernbanelinierne
Breslau—Stargard, Frankfurt a. d. O.—P. samt ved
Jernbanelinierne til Kreuzburg, Thorn,
Schneidemühl og Strzalkowo og har (1921) 169793
Indb., hvoraf 94 % Polakker. P. danner
Midtpunktet for Prov. P. og er med sine 4
Hovedbroer et vigtigt Overgangssted over Warthe.
Byen bestaar af den af Podlinka
gennemstrømmede opr. Stad (Altstadt) og den elegante, først
under preuss. Herredomme opstaaede
Neustadt paa venstre samt 4 Forstæder paa højre
Warta-Bred. De storartede Fæstninger er
paabegyndte 1827 og siden 1876 forstærkede ved en
Kreds af detacherede Forter. I den tyske Tid var
Garnisonen paa 8000 Mand. Fra Kastellet
Winiary findes en smuk Udsigt over Omegnen.
P. har hovedsagelig smukke, brede Gader og et
stort Antal Torve. Der findes 15 kat. og 3
evangeliske Kirker samt 2 Synagoger.
Domkirken er genopbygget efter fl. Brande 1775 i
gotisk Stil og har mange Gravmonumenter samt
det saakaldte gyldne Kapel, som Grev
Raczynski lod bygge i byzantinsk Stil og udstyre med
mange Kunstværker, særlig Statuerne af de
første polske Konger. Endvidere nævnes den
kat. Sognekirke, et Mesterværk af ital.
Bygningskunst, tidligere tilhørende Jesuitterne,
Raadhuset med et anseligt, 65 m højt Taarn
(bygget 1730) og et rigt Arkiv, det prægtige,
med 24 Støbejernssøjler prydede Palads,
skænket 1832 tillige med det deri værende Bibliotek
(30000 Bd) af Grev Raczynski, samt det
genopbyggede Slot med et Arkiv og det hist. Selskabs
Samlinger. P. er Sædet for en rom.-kat.
Ærkebiskop og Centrum for Militærdistriktet P.
Foruden det 1919 grundlagte Univ., der
1922—23 havde 102 Lærere og 3416 Studenter, findes
der et Seminarium, et kat. og et evang.
Gymnasium, et Realgymnasium, et
Lærerindeseminarium, et Døvstummeinstitut, en
Landbrugs-Forsøgsstation samt flere Museer og Samlinger.
Til Univ. er knyttet et Universitetsbibliotek, der
opstod 1919 af Kaiser Wilhelm-Biblioteket.
Industrien beskæftiger sig særlig med
Fabrikation af Landbrugsmaskiner, Møbler, Vogne,
Mølledrift, Bryggeri og Spiritusfabrikation,
Handelen med Træ, Korn, Uld og Spiritus. P.
var en af de ældste og betydeligste Byer i det
tidligere polske Rige, blev 9681 Sæde for en
Biskop og en Tid Residens for de første polske
Konger og i 12. og 13. Aarh. for Hertugerne af
Storpolen. I 16. Aarh. blomstrede Byen frem
ved Handel og Industri, og Indbyggerantallet
steg til over 30000, men efter de ved
Jesuitternes Indførelse fremstaaede religiøse
Forviklinger, efter den store nordiske Krig og flere
Borgerkrige gik Byen tilbage, saa at
Indbyggerantallet ved Preussens Overtagelse af Byen kun
beløb sig til c. 10000. 1806 sluttedes i P.
Freden imellem Napoleon og Sachsen.
(Joh. F.). N. H. J.
Pozoblanco [påzå’blaŋkå], By i det sydlige
Spanien, Prov. Cordoba, ligger 58 km N. f.
Cordoba i Sierra Morena i en udpræget
Klippeegn og omgivet af Cistus-Heder og Egekrat.
(1920) 14500 Indb. P. driver nogen Korn- og
Frugtavl, Faare- og Svineavl samt Udvinding
af Sølv og Marmor.
C. A.
Pozzo [’pot.so], Andrea, Maler og
Arkitekt, f. i Triest 1642, d. i Wien 1709, virkede
hovedsagelig i Italien og særlig i Rom, hvor
han 1665 traadte ind i Jesuitterordenen, hvis
Kirker han især har smykket. Sit første Ry
vandt P. ved de store malede Dekorationer
(theatra sacra ɔ: Altre, Tabernakler o. l.), han
udførte for Jesuitterne til deres store
Kirkefester. En fantasifuld blændende Virtuositet i
Kompositionen og et usvigeligt sikkert
Mesterskab i Perspektiven præger P.’s frodige,
lunerige Barokkunst, hvis malerisk set fuldendte
Virkning (saaledes hans Loftsmalerier, beregnet
paa den perspektiviske Virkning set nedefra)
dog ikke er uden talrige »vilde« arkitektoniske
Paahit. Af P.’s Værker skal anføres: den
dekorative Udsmykning af Hvælvingen i S.
Ignazio (Rom) og Gonzaga-Alteret smst., i Gesù
(Rom) det ødselt pragtfulde Alter for Ignatius
Loyola, Sal i Bolognas Pinakotek, Fresker i
Mandovi; Kuppelen i Abbadia di S. Fiore
(Arezzo), Hvælvingsdekorationer i S.
Bartolommeo i Modena og Alteret i Scalzi i Venedig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
