Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pozzo, Andrea - Pozzo di Borgo, Carl Andreas - Pozzuoli - pp - P. P. - p. p. c. - pp., ppp. - P. R. - Prachatice - Practicum - Prades - Pradher, Louis Barthélemy - Pradier, James
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efter P.’s Udkast byggedes Domkirken i
Laibach (1700—06), Martins-Kirken i Bamberg
(1686—1720) og ombyggedes Universitetkirken i
Wien (efter 1704). (Litt.: Albert Ilg, »Der
Maler und Architekt A. P.« [Wien 1886]; smlg.
P.’s eget Værk, Prospettiva de Pittori e
Architetti, I—II [Roma 1693—1700]).
(A. R.). A. Hk.
Pozzo di Borgo [’pot.so-di-’borgo], Carl
Andreas, russ. Diplomat, f. 8. Marts 1764
paa Corsica, d. 15. Febr 1842 i Paris. Han var
af gammel, men fattig Adel, uddannedes i Pisa
og blev Sagfører i Ajaccio; sluttede sig 1790 nøje
til Paoli og sendtes til Paris for at tolke
Nationalforsamlingen Corsicas Tak. 1791 valgtes
han til den lovgivende Forsamling, sluttede sig
til Girondinerne og affattede Juli 1792
Beretningen om Krigserklæringen mod Tyskland. Men
han holdt fast ved Kongedømmet og havde
endog knyttet Forbindelse med Ludvig XVI. Da
dette opdagedes (et Brev fra ham blev fundet bl.
Kongens Papirer), maatte han flygte fra
Frankrig og understøttede nu Paoli i hans
Bestræbelser for at løsrive Corsica; det kom derved
til et Brud mellem ham og Familien Bonaparte,
hvilket senere udvikledes til et bittert Had.
1794 blev han Statssekretær paa Corsica, men
maatte 1796 drage bort herfra til England og
sendtes 1798 til Wien, hvor han virkede for den
anden Koalition mod Frankrig. Han ledsagede
Suvarow paa Felttoget i Italien og blev 1803
russ. Statsraad; fulgte 1805 med Hæren til
Austerlitz, var 1806 russ. Kommissær ved den
Preuss. Hær, men maatte 1807 efter
Tilsit-Freden forlade Rusland. Han drog nu til Wien,
og maatte over Tyrkiet flygte til England, da
Napoleon krævede ham udleveret. I England
brugtes han til at føre hemmelige
Forhandlinger med Rusland, hjalp 1812 til at knytte dettes
Forbund med Bernadotte i Sverige, fik Moreau
kaldt tilbage fra Nordamerika og fulgte 1813
med den sv. Hær i Tyskland. Han førte
Forsædet paa Kongressen i Frankfurt og affattede
Erklæringen om, at de forbundne Magter kun
førte Krig mod Napoleon’s Ærgerrighed; viste
sig ogsaa 1814 som en haardnakket Fjende af
Napoleon, men søgte at skaffe Frankrig saa
gunstige Vilkaar som muligt. Ogsaa rejste han
til England for at overtale Ludvig XVIII til at
komme tilbage og give Frankrig en fri
Forfatning. Han deltog i Kongressen i Wien, ilede
herfra Marts 1815 til Paris og senere med
Ludvig XVIII til Gent; fulgte med Wellington’s
Hær i Slaget ved Waterloo, hvor han blev
saaret. Han undertegnede Novbr s. A. den ny
Fred i Paris og blev derefter russ. Sendemand
ved det fr. Hof; havde Sæde paa Kongresserne
1818—22 og virkede baade for de fremmede
Troppers Bortgang fra Frankrig 1818 og
Krigsomkostningernes Nedsættelse 1820, samt for at
vedligeholde et godt Forhold mellem Frankrig
og Rusland (særlig for et ligefremt Forbund
1828). Han fraraadede derimod indtrængende
Bourbon’erne alle yderligere Forholdsregler,
sluttede sig derfor ogsaa 1830 til det ny
Kongedømme og hindrede et Brud mellem de to
Magter. Dog hermed var hans Rolle forbi: 1834
blev han i halv Unaade forflyttet til London,
tog Afsked 1839 og bosatte sig i Paris. 1826
var han blevet ophøjet til Greve. (Litt.:
Maggiolo, P. di B. [Paris 1890]).
E. E.
Pozzuoli [po’t.suåli], By i Syditalien, Prov.
Napoli, ligger 11 km VSV. f. Neapel ved Golfo
di P., der er en Underafdeling af
Neapel-Bugten. (1911) 28000 Indb. P.’s Omegn, de
saakaldte Flegræiske Marker, er rig baade paa
vulkanske Fænomener og Levninger fra
Romertiden, og i selve P. findes fl. Ruiner, bl.
hvilke nævnes Levninger af gl. Dæmninger, af
et Amfiteater og af et Serapistempel. P. hed i
Oldtiden Puteoli og var længe den største rom.
Handelsby, samtidig med, at den var et søgt
Sommeropholdssted. Nu er den Biskopsæde,
har et Gymnasium, Præsteseminarium, Handel
og Søfart. N. f. Serapistemplet ligger et stort
Kanonstøberi, tilhørende Armstrong i
Newcastle, der beskæftiger over 2000 Arbejdere.
C. A.
pp (p. p., P. P.) 1) (lat. præter plura) ɔ:
med mere, især efter Titler o. l.; 2) (lat.
professor publicus), offentlig Lærer; 3) (fr. poste
payée), »Post betalt« paa Telegrammer, som
befordres af Postvæsenet.
P. P., se Rumohr.
p. p. c., se congé.
pp., ppp., se piano.
P. R., Populus Romanus (lat.), det romerske
Folk.
Prachatice [’prakatetsæ], By i det
sydvestlige Böhmen i Böhmerwald, i Župa (Dept)
Budějovice, smuk gammeldags By med
Ringmure (»Piseker Tor« fra 1527) og et Raadhus
i Renaissancestil fra 1571, har (1921) 4110 Indb.,
Korn- og Kvægmarkeder. S. f. P. Kurstedet
Margaretenbad (Marketiny Lázně).
O. K.
Practicum (collegium p.), en akademisk
Forelæsning, der tillige vejleder i praktisk
Udførelse af Teorien.
H. H. R.
Prades [prad], By i det sydøstlige Frankrig,
Dept Pyrénées-Orieritales, ligger smukt ved den
nordlige Fod af Canigou og i Têt-Flodens Dal,
4200 Indb., er Station paa Sydbanen, har en
romansk Kirke (13.—14. Aarh.) med et særligt
smukt Højalter, et Agerbrugskammer, et
Jernværk, Silkeavl og Fabrikation af Tøjer og
Honning, Hospital og Kuranstalt. 3 Km S. f. Byen
ligger Ruiner af det 878 grundlagte Abbedi St
Michel de Cuxa med en smuk Korsgang.
(M. Kr.). E. St.
Pradher [pra’dæ.r], Louis
Barthélemy. fr. Musiker (1781—1834), blev i en ung
Alder Lærer ved Konservatoriet i Paris og var
her bl. a. Lærer for senere vidt kendte
Salonkomponister og -pianister, som Henri Herz,
Rosellen og Hunten, hvorfor H. Riemann
kalder P. »Salonmusikkens sande Fader«. P.
var desuden Hofpianist og udgav — foruden
nogle Sangspil — en Række Klaverværker
(Variationer, Potpourris etc.).
W. B.
Pradier [pra’die]; James (J. Jacques), fr.
Billedhugger, f. i Genève 1792 (naturaliseret i
Frankrig), d. 14. Juni 1852. P. kom 1810 til
Paris, studerede under Lemot, vandt med
Relieffet »Filoktet og Odysseus« Rom-Prisen, tog
1813 til Rom og levede sig i Italien ind i den
antikke Kunstverden (set med Canova’ske Øjne),
saa stærkt, at hans Arbejder i Motiver og
Behandling stadig viser Reminiscenser herfra.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
