Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pseudobrookit - Pseudobulbærparalyse - Pseudocroup - Pseudodipteros - Pseudodoksi - pseudoelektriske Organer - Pseudofluktuation - Pseudogami - Pseudohermafroditisme - Pseudohypertrofi - Pseudo-Isidor - pseudoisidoriske Dekretaler - Pseudokrystaller - Pseudolarix - Pseudoleukæmi - Pseudologia phantastica - Pseudomalakit - Pseudomembran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
3TiO2), krystalliserer rombisk og findes i store
Krystaller ved Havredal i Bamle (Norge), men
er for øvrigt sjældent.
(N. V. U.). O. B. B.
Pseudobulbærparalyse [’(p)sæ^u-],
Forstyrrelse af Talen og Synkningen i Forbindelse
med forsk. Lammelser; i Modsætning til
Bulbærparalysen, hvor saadanne Tale- og
Synkeforstyrrelser skyldes Lidelse af Kernerne i den
forlængede Marv, skyldes P. højere liggende
Nervecentra i Hjernen og disses Baner.
K. H. K.
Pseudocroup [(p)sæ^udo’krup], se
Laryngitis.
Pseudodipteros [(p)sæ^u-] (gr.), et
klassiskantikt Tempel, der ikke har to, men kun een
Søjlerække om alle Cellens fire Vægge. Da
Omgangen inden for Søjlerne imidlertid gjordes
bred og rummelig, kommer et P. tilsyneladende
til at virke som et Dipteros-Tempel.
Pseudodipteralt Anlæg har f. Eks. de ældste doriske
Templer i Selinunt.
C. A. J.
Pseudodoksi [’(p)sæ^u] (gr.), falsk Lære,
Vranglære.
pseudoelektriske Organer [’(p)sæ^u-], se
elektriske Organer.
Pseudofluktuation [’(p)sæ^u-], se
Fluktuation.
Pseudogami [(p)sæ^u-] (»falsk« Befrugtning)
kaldes det Forhold, at Fosterdannelse kan
fremkaldes ved Pirring af Ægget gennem en
beirugtninglignende Proces, uden at dog nogen
Sædcelle forenes med Ægcellen. Saaledes
angives det, at f. Eks. hos Brombær Bestøvning
af Arrene ofte fremkalder Frødannelse uden
virkelig Befrugtning af Æggene; og hos visse
Insekter (Mantis) skal lgn. Forhold findes. Se
i øvrigt Partenogense. Enkelte Forfattere
har med P. villet betegne Sammensmeltning af
vegetative Cellekerner, saaledes som den
kendes fra Svampe. Her foreligger dog nærmest en
særlig Form for Befrugtning.
W. J.
Pseudohermafroditisme [’(p)sæ^u-], d. s. s.
falsk Hermafroditisme, se
Hermafroditisme, S. 322.
Pseudohypertrofi [’(p)sæ^u-]. Ved en
arvelig (Muskellidelse, dystrophia musculorum
progressiva gaar en Del af Muskelvævet til
Grunde og erstattes af Fedt og Bindevæv. Dette kan
undertiden optræde i saa stor Mængde, at
Musklen faar et større Omfang, end den
normale Muskel, skønt den er kraftesløs og kun
indeholder lidt Muskelvæv. Dette kaldes en P.
af Musklen.
K. H. K.
Pseudo-Isidor [’(p)sæ^u-], se
pseudoisidoriske Dekretaler.
pseudoisidoriske Dekretaler [’(p)sæ^udo-]
kaldes en Samling kirkeretlige Bestemmelser,
som angives at være udgivne af en vis Isidor
Mercator, og som fik stor kirkehistorisk Bet.
Foruden de 50 saakaldte apostolske
Bestemmelser og adskillige Afgørelser af gr.,
afrikanske og sp. Synoder indeholder Samlingen en
Rk. pavelige Dekretaler, først 60, som tillægges
Paverne fra Clemens I til Melchiades (d. 314),
alle falske, dernæst de pavelige Dekretaler fra
Silvester (d. 335) til Gregor II (d. 731),
deriblandt 35 falske. Forfalskningen er sket i det
Øjemed at hæve Biskoppernes Magt ved at gøre
dem fri over for de verdslige Domstole og
ligeledes for Metropolitternes Magt ved at stille
dem umiddelbart under Pavestolen. Da
Samlingen fandt Indgang og Tiltro, blev den af
umaadelig Bet. og tjente i høj Grad til at
fremme Udviklingen af Gejstlighedens
Uafhængighed over for Staten og særlig Pavestolens
voksende Magt. Med Bestemthed vides hverken
Stedet for deres Opkomst (Reims?) ell. Forf.’s
Navn; de maa være fremkomne mellem 847 og
852; den første, der vides at have paaberaabt
sig dem, var Hinkmar af Reims; og den første
Pave, der benyttede dem, var Nikolaos I.
Efter at enkelte havde tvivlet om deres Ægthed
(saaledes Stefan af Tournai, d. 1203, og
Nikolaus fra Cusa), blev Falskneriet først bevist af
de magdeburgske Centurier og den reformerte
Præst David Blondel (d. 1665). — Den bedste
Udg. er Hinschius’ (1863).
(J. P. B.). A. Th. J.
Pseudokrystaller [’(p)sæ^u-], d. s. s.
Pseudomorfoser.
Pseudolarix [(p)sæ^u-] Gord., Slægt af
Granfamilien, meget nær Lærk, og især adskilt fra
denne derved, at Kogleskællene falder af
Koglerne. P. Kæmpferi Gord, Guldlærk (Pinus
Kæmpferi Lamb.), et 30—40 m højt Træ, lever
i Nord- og Østkina; dets Naale er fladere end
hos Lærk og 3—7 cm lange; før Løvfald farves
de guldgule. Veddet er meget varigt. Dyrkes
som Prydtræ; nogenlunde haardført i Danmark.
A. M.
Frøet saas i Potter ell. Kasser under Glas, og
da P. i de unge Aar er mindre haardfør og
ofte fryser noget tilbage, maa de unge Planter
de 2—3 første Aar overvintres frostfrit og
senere dækkes, indtil de naar at give saa modne
Aarsskud, at de kan taale Vinteren.
(L. H.). P. F.
Pseudoleukæmi [’(p)sæ^u-læ^u-] (Adeni).
Herunder samles Lidelser af forsk. Oprindelse,
som for en Del har samme kliniske
Symptomer og er karakteriserede ved en Forøgelse
af det lymfadenoide Væv, men uden synderlig
Tiltagen af de hvide Blodlegemer. Foruden den
egl. P. maa herunder regnes Granulomerne,
som atter deles i det tuberkuløse, det syfilitiske
og det infektiøse Granulom af ukendt Aarsag
(Hodgkin’s Sygdom). Sygdommen viser
sig ved Træthed, Slaphed, Svulst af
Lymfekirtler, særlig paa Halsen og under Armene.
Ogsaa Milten er ofte svullen. Denne Svulst kan
blive meget betydelig. Der er undertiden stærk
Hudkløe, ofte spriggende Temperatur. Der er
udtalt Anæmi. Forløbet er kronisk. Ved
Behandling kan der komme langvarig Bedring, i
nogle Tilfælde Helbredelse. Bl. Midler, der har
Indflydelse paa Lidelsen, maa i første Række
nævnes Arsenik, samt Bestraaling med
Røntgenstraaler.
H. I. B.
Pseudologia phantastica [’(p)sæ^u-],
Tilbøjelighed til at fortælle opdigtede Historier,
som findes ved visse Former af sjælelig
Degeneration.
K. H. K.
Pseudomalakit [’(p)sæ^u-], se Dihydrit.
Pseudomembran [’(p)sæ^u-]. Som P.
betegnes hindeagtige, undertiden
flødeskindslignende, hyppigst hvidlige eller gulhvide
Aflejringer, der under visse Former af Betændelse
udvikles paa Slimhinder, i Legemshuler og paa
Overfladen af de i disse indeholdte Organer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
