Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pseudomembran - Pseudomeri - Pseudomonas - Pseudomorfoser - Pseudomucin - Pseudoneuroptera - Pseudonym
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Bryst- og Bughule, Brysthindens Overflade,
Bughinden, Tarmens Udside o. s. v.). P.’s
Hovedbestanddel er Febrin, der p. Gr. a.
betændelsesvækkende Mikrobers Giftudskilning
eller ved Indvirkning af betændelsesvækkende
Gifte af anden Art (f. Eks. Ammoniakdampe)
udsveder af Blodkarrene, koagulerer og
sammen med hvide Blodlegemer og
tilgrundegaaede Vævselementer danner P. Den
pseudomembranøse Aflejring opnaar undertiden en
forholdsvis betydelig Tykkelse og kan sidde ret
fast paa den betændte Flade.
Pseudomembrandannelse er en konstant Proces ved visse
Former af Betændelse (pseudomembranøse
Betændelser), først og fremmest ved den
af Difteribacillen fremkaldte, hvor P. danner
de saakaldte »Belægninger«, der beklæder
Tonsillerne og Svælget og derfra kan strække sig
ned i Strubehovedet og Luftrøret (Croup, s.
d.). Ogsaa andre Mikrober (Dysenteribacillen,
Pneumokokken o. fl. a.) kan fremkalde fibrinøs,
af Pseudomembrandannelse ledsaget
Betændelse.
Johs. F.
Pseudomeri [’(p)sæ^u-], se Tautomeri.
Pseudomonas [(p)sæ^u-] er en opr. af Migula
opstillet Bakterieslægt. Betegnelsen bruges nu
som Slægtsnavn for ikke sporedannende
Stavbakterier med endestillede Svingtraade (se
Bakterier). Slægten er ret artsrig, og en
Del herhenhørende Arter spiller en ret
betydelig Rolle som Sygdomsaarsager, saaledes P.
pyocyanea, der foraarsager forsk.
Betændelsesprocesser. Beslægtet med den er P. syncyanea,
der producerer et blaat Farvestof og kan give
Anledning til den saakaldte »blaa Mælk«.
Endvidere P. fluorescens og P. putida, der alm.
forekommer i Vand, Jord og Gødning og
ligesom de i Jord forekommende P. turcosa og P.
ochracea spiller en Rolle ved Proteinstoffernes
Nedbrydning til Ammoniak. Begge de sidste
Arter producerer et gult Farvestof.
En Rk. Arter kendes som patogene over for
vore Kulturplanter, saaledes P. campestris
(Kaalens Brunbakteriose), P. phytophthora
(»Sorteben« hos Kartofler) samt P. tumefaciens
(Svulster, saakaldt crown gall, hos en Rk. forsk.
Planter). Den sidste har Interesse ved, at de
fremkaldte Svulster viser stor Lighed med
Kræftsvulster hos Dyrene og paa samme Maade
som disse kan transplanteres (se Kræft).
K. A. B.
Pseudomorfoser [’(p)sæ^u-] (af gr. ψεύδω,
skuffer, og μορφή, Form) eller
Afterkrystaller kaldes i Mineralogien Legemer, som
har Krystalform, men hvis Substans er en
anden end den, som opr. udkrystalliserede med
den foreliggende Form. P. opstaar, naar
Krystallers Substans forandres kemisk under
saadanne Vilkaar, at den ydre Form bibeholdes;
de har stor Bet. for Kendskabet til
Omdannelsesprocesserne i Mineralriget og har derfor
været Genstand for talrige og udførlige
Undersøgelser, hvoriblandt især Blum’s (1843—79)
maa nævnes som klassiske. Navnet P. hidrører
fra Haúy. Efter Dannelsesmaaden adskiller
man: 1)
Omdannelsespseudomorfoser opstaar ved en kemisk Proces, hvorunder
i det mindste een af de opr. Bestanddele
bibeholdes; saaledes kan Sølvkrystaller ved
Paavirkning af Svovlbrinte optage Svovl, hvorved
faas P. af Sølvglans efter Sølv; til samme
Gruppe; hører de hyppige P. af Brunjernsten
(2Fe2O3 . 3H2O.) efter Svovlkis (FeS2), af
Serpentin efter Olivin o. s. v. — 2)
Fortrængningspseudomorfoser opstaar ved en
mere gennemgribende Forandring, saaledes at
alle de opr. Bestanddele erstattes af ny;
herhen hører P. af Kalcedon (SiO2) efter Flusspat
(CaF2), af Kobber efter Aragonit o. s. v. — 3)
Paramorfoser (Allomorfoser)
opstaar, naar en Krystal ved Omlejring af
Atomerne gaar over til en anden Modifikation med
Bevaring af den ydre Form og saaledes, at der
hverken tilføres ell. bortføres Bestanddele.
Hertil hører P. af Grafit efter Diamant, af
Rutil (TiO2) efter Brookit (TiO2), af Kalkspat
efter Aragonit. — 4) Sjældnere træffes de
saakaldte Udfyldningspseudomorfoser,
hvor Krystallen først er bleven omgiven af et
andet Stof og derefter helt opløst, og hvor saa
en anden Substans har udskilt sig i det
saaledes dannede Hulrum. — Endelig kan nævnes
de saakaldte uægte ell.
Hylsterpseudomorfoser, hvorved forstaas Krystaller, som
er omsluttede af et ganske tyndt Hylster af et
fremmed Mineral; disse Dannelser kan, naar
Krystallen opløses, muliggøre P. af den
foregaaende Gruppe. — P.’s indre Bygning er som
Regel væsensforskellig fra den opr. Krystals,
idet de plejer at bestaa af finkornede ell. tætte
Aggregater; undertiden kan de endog være
Blandinger af flere forskellige Mineraler.
(N. V. U.). O. B. B.
Pseudomucin [’(p)sæ^u-] er et Glykoproteïd,
som findes i papillære og glandulære Kystomer.
I tør Tilstand danner det et fint, hvidt, meget
hygroskopisk Pulver, som er letopløseligt i
Vand. I Modsætning til de ægte Muciner fældes
P. ikke, naar dets Opløsninger gøres sure med
Eddikesyre ell. Saltsyre; Salpetersyre fælder
det heller ikke, men bevirker, at Opløsningen
bliver mere opaliserende og tykflydende. — I
øvrigt giver det Mucinets Reaktioner. Ved
Kogning af P. med Syrer dannes et Glykosamin,
som er identisk med det, der faas af de ægte
Muciner. P. er først beskrevet af Scherer som
Paralbumin.
(O. C.). R. K.
Pseudoneuroptera [’(p)sæ^u–næ^u-], se
Retvingede.
Pseudonym [(p)sæ^u-] (gr. af ψεΰδος, Løgn,
og ὄνομα, Navn), med paataget Navn, ogsaa
som Subst.: et paataget Navn, især om
Forfattere. De forsk. Landes Litteraturer har talrige
P. at opvise; snart har en Forf. benyttet et
saadant til nogle af sine Skr, snart har han brugt
eet og samme nom de guerre ell. nom de plume
under hele sin litterære Virksomhed. Her er
nogle af de mest bekendte. I dansk Litteratur:
»Hans Mikkelsen« og »Just Justesen« (Holberg
i hans tidligste Digterværker), endvidere »Knud
Sjællandsfar« (Baggesen og Hertz), »Poul
Rytter« (C. Ploug i hans Ungdomsdigte; Navnet
har ogsaa været brugt af Holberg i et enkelt
Skrift), »Carl Bernhard« (A. de Saint-Aubain),
»Carit Etlar« (Carl Brosbøll), »Svend Trøst« (H.
Drachmann i en enkelt Digtsamling), »Boganis«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
