Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Psykologi - Psykologi, anvendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enkelt simpelt Svar paa, forsvinder til en vis
Grad, idet de bliver opløst i en Række af
indbyrdes uafhængige, fagvidenskabelige
Smaaproblemer, der hver maa besvares for sig. Disse
Smaaproblemer har ingen populær Interesse, og
Interessen for deres Løsning og Sansen for
Løsningens Betydning forudsætter
fagpsykologisk Skoling. Derved har P. faaet et vist
Præg af Fjernhed. Men samtidig har P., maaske
netop, fordi den er blevet mere og mere
virkelighedstro, begyndt at faa større praktisk Bet.
Til denne Virkelighedstroskab bidrager,
foruden at man mere og mere fremdrager Drifter,
Instinkter og Følelser som de bestemmende
Faktorer, tillige den Maade, man nu behandler de
sjælelige Helheder paa. Tidligere prøvede man
at færdigbygge Helhederne af de formentlige
sjælelige Elementer, men gav Udtryk for det
mislykkede i disse Forsøg ved Paastande som,
at Delene ved at indgaa i Helhederne skiftede
Karakter (psykisk Kemi), og at Helhederne
indeholdt mere end Delenes Sum (den skabende
Syntese). Nu er man klar over, at
Udgangspunktet: Forsøget paa at opbygge Helhederne
af Elementer, var uheldigt. Man gaar nu mere
beskedent ud fra de foreliggende Helheder som
særprægede Dannelser og hverken prøver paa
at opbygge ell. opløse dem, men undersøger
efterhaanden stedse flere af de forsk. Sider,
de frembyder.
Man har i den ældre P., til Dels i Tilknytning
til de øvrige filos. Discipliner, været stærkt
optaget af Forholdet mellem Sjæl og Legeme.
Man har i denne Forbindelse for det første
behandlet et Spørgsmaal ang. Tilværelsens
inderste Natur. Nogle har hævdet, at det
legemlige og det sjælelige var to indbyrdes
selvstændige Dannelser (Dualisme). Andre har
hævdet forsk. Opfattelser, gaaende ud paa, at
de var af ensartet Natur (Monisme), enten 1)
saaledes, at det legemlige og det sjælelige var
to Fremtrædelsesformer for den tilgrundliggende
Substans i Tilværelsen (Spinoza) ell. 2) saaledes,
at denne Substans væsentlig var af legemlig
Art, saa Bevidsthedsdannelserne paa en eller
anden Maade lod sig føre tilbage til Dannelser
af legemlig Natur (Materialisme), ell. 3)
saaledes, at den væsentlig var af sjælelig Natur,
saa det legemlige paa en ell. anden Maade lod
sig føre tilbage til Dannelser af sjælelig Natur
(Spiritualisme, Idealisme). I den nyere Tid har
man (bl. a. E. Mach og B. Russell) søgt at
gennemføre den Opfattelse, at der er et
neutralt Stof (Erfaringsstoffet, Sensationerne,
Sansedataene), og at det legemlige og det sjælelige
fremkommer ved forsk. Maader at ordne dette
Stof paa. For det andet har man (oftest i
Forbindelse med det førstnævnte Spørgsmaal)
overvejet Forholdet mellem Nervevirksomhed og
Bevidsthedsliv hos det enkelte Individ. Nogle
har betragtet disse to som selvstændige
Dannelser, der indbyrdes stod i
Vekselvirkningsforhold, idet Nervesystemet kan være Aarsag
til Bevidsthedsdannelser, og
Bevidsthedsdannelser kan virke paa Nervesystemet (Descartes).
Andre har nægtet Vekselvirkningsforholdet,
men har dog hævdet, at der fremkom en vis
Overensstemmelse mellem Nerve- og
Bevidsthedsliv ved Guds direkte Indgriben (se
Geulincx), medens Leibniz (i sin Lære om den
præstabiliserede Harmoni) hævdede, at
Overensstemmelsen fremkom ved, at Gud en Gang
for alle havde indrettet det saaledes, at de to
Virksomheder fulgtes ad. Nogle (Fechner) hævder
den Opfattelse, der ofte betegnes som den
psykofysiske Parallelisme ell.
Identitetshypotesen (s. d.), og som ofte føres tilbage til
Spinoza, at der ikke foreligger to Virksomheder,
men kun een, der ud fra forsk. Synsp.
fremtræder som to. Sidstn. Opfattelse har man til Dels
hævdet som et Udtryk for en metodisk Regel,
der kræver, at man saa længe man arbejder
inden for det fysiologiske, ikke maa søge andet
end materielle Forklaringer, og inden for det
psykologiske ikke maa søge fysiologiske
Forklaringer. Bl. a. hvor en Synsoplevelse er
betinget af en ydre Paavirkning, lader denne
sidste Del af Fordringen sig ikke opretholde,
hvis man vil opnaa Sammenhæng (med mindre
man hypotetisk vil hævde ubevidst
Bevidsthedsliv i ubegrænset Omfang). Et Fællespunkt
ved flere af disse Opfattelser er, at der til
hvert bestemt sjæleligt Fænomen entydigt (s.
d.) svarer noget fysiologisk. G. E. Müller har
søgt i alle Enkeltheder at opbygge Læren om
denne Entydighed. Imidlertid maa det dog
forsigtigvis hævdes, at selv om man ved meget
om Forbindelsen mellem det fysiologiske og
det sjælelige, er der adskillige sjælelige
Virksomheder, hvor det ikke paa nogen
Maade er lykkedes at tænke sig et
muligt Skema for de tilsvarende fysiologiske
Processer. Tillige gælder, at man intet
Særpræg kender hos de fysiologiske Processer,
der svarer til Bevidsthedsliv, til Forskel fra
dem, hvortil der formentlig intet
Bevidsthedsliv er knyttet. (Litt.: Tidsskrifter:
»Archiv für die gesamte Psychologie« [1903 ff.];
»Pschychologische Forschung« [1922 ff.];
»Zeitschrift für Psychologie und Physiologie der
Sinnesorgane« [1890 ff.]; The British Journal of
Psychology [1904 ff.]; The American Journal of
Psychology [1887 ff.]; Journal of experimental
Psychology [1916 ff.]; The Psychological Bulletin
[1904 ff.]; The Psychological Review [1894 ff.];
Journal de Psychologie normale et pathologique
[1904 ff.]; L’année psychologique [1894 ff.];
Scandinavian Scientific Review [1922 ff.]; »Arkiv för
psykologi och pedagogik« [l’922ff.].
Haandbøger: Georges Dumas: Traité de
Psychologie, Bd I [1923]; Hermann
Ebbinghaus, »Grundzüge der Psychologie«, 4.
Opl., Bearbejdelse ved Karl Bühler, Bd I
[1919]. [Mod 3. Udg., Bd I—II, udg. ved E.
Dürr, advares]; Joseph Fröbes S. J.,
»Lehrbuch d. experimentellen Psychol.«, Bd I
[3. Udg. 1923], II [1920], Har. Høffding, »P.
i Omrids paa Grundlag af Erfaringer«, 6. Udg.
[1911; de senere Udg. er forkortede];
William James, The principles of Psychology,
I—II [1890]; Alfr. Lehmann, »Grundzüge
der Psychophysiologie« [1912]; Samme, »Den
individuelle sjælelige Udvikling«, 2. Udg. [1920]).
Edg. R.
Psykologi [(p)sy-], anvendt.
Psykologiske Undersøgelser, der har til Formaal at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
