Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pythiske Lege - Pythium - Python (Drage) - Python (se Kvælerslanger) - Pyt! sa'e Per - Pütter, Johann Stephan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kamparter. I det mindste af og til var der
ogsaa ejendommelige Fremvisninger ell.
Kampe, dels i Poesi, dels i Kunst. Bl. a. optraadte
den kendte Sofist Gorgias her engang. Faa
Festens første Dag opførtes ogsaa en Art
musikalsk Skuespil, Musik ledsaget af mimiske
Fremstillinger, der viste de forsk. Episoder af
Apollon’s Kamp mod Python. Legene strakte
sig over fl. Dage; først afholdtes de musiske,
saa de gymniske og sidst de hippiske. Tiden
var August Maaned (den delfiske Maaned
Bukalios, svarende til den atheniske Metageitnion).
Festen havde national Karakter, og der
sendtes officielle Gesandtskaber til den fra alle
helleniske Stater, i alt Fald alle dem, der havde
Repræsentanter i det amfiktyonske Raad. Det
store Offer til Apollon var altid overmaade
omfattende. Kampreglerne og Bestemmelserne for
Deltagelse var i øvrigt omtr. de samme som i
Olympia. Amfiktyonerne besatte Posterne som
Kampdommere. Sejrherrerne havde Ret til at lade
en Statue udføre og opstille. Deltagernes og
Tilskuernes Antal var særdeles stort; Festen var
jo næst den olympiske den mest ansete i
Hellas. Endnu under Kejser Julian fejredes
Legene, men ret snart efter, mulig 394, ophørte
de helt. — Mindre pythiske Lege afholdtes i
mindst 24 forsk., mest mindre kendte Byer,
især i Lilleasien (saaledes Magnesia, Antikyra,
Nikæa, Sikyon).
H. A. K.
Pythium [-ti-] Pringsh., Slægt af
Peronosporaceæ, hvis Frugthyfer kun er lidet
differentierede; i deres Spids opstaar kugleformede
Sporangier, hvis Indhold træder ud som en
nøgen Protoplasmakugle, der senere omdannes
til Sværmsporer. Kønnet Formering ved
Oosporer, der efter en Hviletid spirer med en Hyfe.
De fleste Arter lever i Vand som Saprofyter
paa døde Dyre- og Plantedele og danner
derved, ligesom ved deres Formering, Overgang
til Saprolegniaceæ (s. d.). Enkelte Arter kan
leve som Snyltere paa Landplanter; bl. dem
er den vigtigste: Kimskimmel (P.
Baryanum Hesse); den findes meget alm. som
Raadsvamp i vaad Muldjord, hvorfra den trænger
ind i Rodhalsen af unge Kimplanter; den
nederste Del af Kimstænglen dræbes, og Planten
falder død om; denne Sygdom, der gaar under
Navnet »Sorte Ben« ell. »Rodbrand«, er særlig
skadelig for Kimplanter af Korsblomstrede
(Kaal, Karse, Levkøjer o. a.). Beder (Runkel-
og Sukkerroer), Bælgplanter og Kornarter; den
begunstiges bl. a. ved for stor Fugtighed i
Jord og Luft samt ved en for tæt Bestand af
Planterne. Afsvampning af Udsæden er
virkningsløs. Angrebet bekæmpes ved Afvanding og
Tilførsel af Kalk ell. Mergel, ved omhyggelig
Jordbehandling og rigelig Ernæring; fremdeles
ved en forstandig Vekseldrift, samt ved
Anvendelse af godt og til passende Tid udsaaet
Frø. (Litt.: Rostrup, »Plantepatologi«,
S. 180 ff.).
(F. K. R.). C. F.
Python [-tån] (ell. Delfyne), en Drage, der
efter gamle gr. Sagn havde holdt til i Egnen
om Krissa og Delfoi. Den skildres som et
jordfødt Uhyre, der fra Bjergene skød sig ned mod
den frugtbare Dal ved Krissa og førte
Ødelæggelse med sig, forjog Nymferne og ødelagde
Mennesker og Dyr. Apollon dræbte denne
Drage og fik deraf Tilnavnet den pythiske.
H. A. K.
Python [-tån], se Kvælerslanger.
Pyt! sa’e Per . . ., se Gyldenstjerne,
Peder, S. 466.
Pütter [’pøtər], Johann Stephan, tysk
Statsretslærer og Publicist, f. 25. Juni 1725 i
Iserlohn, d. 12. Aug. 1807 i Göttingen, Student
1738, Lic. jur. i Marburg 1744, 1746 Prof.
extraord. i Göttingen, 1753 Prof. ord. smst., 1794
professor primarius juris. P.’s omfattende
Forfattergerning, for en stor Del udsprunget af
hans Virksomhed dels som Universitetslærer,
dels som jur. Raadgiver, tog sin Beg. paa
Rigsprocessens Omraade — Conspectus rei
judiciariæ imperii (1748), det anonyme »Patriotische
Abbildung des heutigen Zustandes beider
höchsten Reichsgerichte« (1749), Introductio
in rem judiciariam imperii (1752), Nova
epitome processus imperii (1757 og senere Opl.) —,
danner et betydningsfuldt Led i Udviklingen af
tysk Privatret — Elementa juris Germanici
privati hodierni (1748 og senere Opl.) — og gjorde
Strejftog ind paa Kirkerettens og Naturrettens
Enemærker — Elementa juris naturæ (sammen
med G. Achenwall, 1750 og senere Opl.) og
»Neuer Versuch einer Juristischen Encyclopädie
und Methodologie« (1757, 2. Udg. 1767). Af P.’s
praktiske Skr kan nævnes »Anleitung zur
juristischen Praxis« (1753 og senere Opl.) med
»Zugaben« (1757 og senere), og »Auserlesene
Fälle aus allen Theilen der im Teutschland
üblichen Rechtsgelehrsamkeit« (3 Bd i 12 Dele,
1760—91). Men særlig paa Rigshistoriens og
Statsrettens Omraade vandt P. et berømt Navn.
Han blev her en Opdrager i stor Stil. Fra hele
Europa strømmede Tilhørere til. Sammen med
C. G. Heyne og T. Spittler var P. Göttingens
Stolthed og fornemste Tiltrækning. P.’s
Høresal fyldtes af Disciple, der senere som Lærde,
Embeds- ell. Statsmænd skulde opnaa Magt og
Ære. Videnskabsmænd som G. F. Martens, C.
F. Eichhorn og G. Hugo var P.’s Elever; en
Statsmand som Hardenberg var efter Ranke’s
Udsagn en levende Dokumentation af Pütter’ske
Læresætninger. Af danske nævner P. selv bl. a.
J. S. Sneedorff, A. P. Bernstorff, Colbiørnsen,
O. J. Moltke og Rantzau-Breitenburg. I en
Mængde Skr behandlede P. baade Statsrettens
Historie og Dogmatik; til den første Gruppe
hører »Grundriss der Staatsveränderungen des
Teutschen Reichs« (1753 og senere),
»Vollständiges Handbuch der teutschen Reichshistorie«
(I—III 1762), »Teutsche Reichsgeschichte in
ihrem Hauptfaden« (1778 og senere), det
klassiske »Historische Entwickelung der heutigen
Staatsverfassung des Teutschen Reichs« (I—III,
1786—87), »Geist des Westphälischen Friedens«
(1795) o. a., til den anden Elementa juris publici
Germanici (1754 og senere Omarbejdelser),
»Reiträge zum Teutschen Staats- u. Fürsten-Rechte«
(I—II 1777—97) og Institutiones juris publici
Germanici (1776 og senere). Utvivlsomt
betegner P.’s statsretslige Forfattervirksomhed en
vigtig Epoke i Statsretsvidenskabens Historie.
Medens J. J. Moser’s Bøger nærmes er
Materialsamlinger, er P. den første egl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
