Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Quervain, Alfred de - Quesnay, François - Quesnay de Beaurepaire, Jules - Quesnel, Paschasius - Quesnoy - Quételet, Ernest - Quételet, Lambert Adolphe Jacques
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mercanton, »Ergebnisse der Schweizerischen
Grönlandexpedition 1912—13« [Zürich 1920];
»Medd. om Grønland«, Bd LIX).
G. F. H.
Quesnay [kæ’s’æ], François, fr.
økonomisk Forf., f. 4. Juni 1694 ved Versailles, d.
smst. 16. Decbr 1774, fra 1749 Livlæge hos
Markisen af Pompadour. Q. var den første, der
i Frankrig hævede Samfundsøkonomien til
Rang af en fra andre socialfilosofiske
Spekulationer udsondret egen og selvstændig
Videnskab. Hans Indflydelse var enestaaende i
Samtiden, og han skyldte den lige meget den
direkte Paavirkning, han øvede inden for den
Kreds af begavede og for hans Lære
entusiastiske Elever, der samlede sig om ham, som
litterær Produktion. Ved Hoffet, med hvis
Former han aldrig blev fortrolig, indtog han en
respekteret Særstilling: han gik her under
Tilnavnet »Vismanden«. — Q.’s fundamentale
Doktrin er, at Jorden er den eneste Rigdomskilde,
hvorfor Landbrugeren er den eneste virkelige
Producent i Samfundet, medens Industri og
Handel er »sterile« Erhverv, da de jo kun bearbejder
ell. omsætter allerede foreliggende Stoffer. Da
Jordens Ejere — hvis Indtægter udgør det med
Dyrkningsomkostningerne formindskede Udbytte
af Produktionen — er den eneste produktive
Klasse i det økonomiske Samfund, bør de ogsaa
bære den eneste og direkte Skat,
Fysiokraternes berømte, impôt unique, hvilende paa al
Grundejendom efter dens produit net. Denne
Lære betegner et radikalt Brud med
Merkantilismen og Feudalsystemet og formidler den
undertrykte Bondestands Frigørelse. Bortset
herfra gaar Q.’s og de øvrige ledende
Fysiokraters Samfundsopfatning fortræffelig i Spand
med ancien régime’s Enevælde, som de dog
ønsker »oplyst«, landsfaderlig hensynsfuldt og
klogt maadeholdent. Af Q.’s økonomiske
Skrifter, der alle er affattede efter hans 60. Aar, er
do mest bemærkelsesværdige Artiklerne
Fermiers (1756) og Grains (1757) i Diderot og
d’Alembert’s Encyclopædi, Tableau économique
(1758; reproduceret i Faksimile af British
Economic Association ved H. Higgs, 1894). (Litt.:
Oncken, Œuvres économiques et
philosophiques de Fr. Q. [Frankfurt & Paris 1888]. Om
Q.’s Bet. i den socialvidenskabelige Tænknings
Historie, se navnlig Sammes Art. Q. i
»Handwörterbuch der Staatswissenschaften«;
Samme, »Geschichte der politischen Oekonomie«
(Bd I, Leipzig 1902]; W. Neurath, »Der
Sozialphilosoph Franz Q.« [Wien 1881]; W.
Hasbach, »Die allgemeine philosophischen
Grundlagen der von F. Q. und Adam Smith
begründeten politischen Oekonomie« [Leipzig
1890]).
(K. V. H.). Sv. N.
Quesnay de Beaurepaire
[kæ’(s)næ-d-bor-’pæ.r], Jules, fr. Jurist og Forf. (1837—1923),
var allerede under Kejserdømmet 1862—70 ansat
ved Retsplejen og indtraadte 1879 paa ny i
Statstjenesten. 1883 blev han Generaladvokat i
Paris og 1888 Generalprokurør. I denne
Stilling optraadte han 1889 med stor Kraft mod
Boulanger og dennes Venner, men viste ikke
lgn. Iver 1892 mod Panama-Selskabets
Bestyrelse. Han blev derefter Formand for en
Afdeling af Kassationsretten, men tog Afsked Jan.
1899, fordi Flertallet af hans Embedsfæller
havde erklæret sig for Dreyfus-Sagens
Genoptagelse, og kastede sig nu ind i en lidenskabelig
Kamp mod alle dem, der vilde hævde Dreyfus’
Uskyldighed. Siden 1880 skrev han desuden
under paatagne Forfatternavne en Mængde
Romaner, til Dels vedrørende retlige Forhold
(»Faderen«, »Adoptivdatteren«), til Dels
skildrende særskilte Livsstillinger (»Hyrden«,
»Sømanden«).
E. E.
Quesnel [kæ’(s)næl ell. ke’næl],
Paschasius, katolsk Teolog, f. 14. Juli 1634 i Paris,
d. 2. Decbr 1719, var opr. Medlem af Oratoriets
Fædre og Direktør for Ordenens Seminar i
Paris, men blev angrebet af Jesuitterne og
traadte derfor 1685 ud af sin Orden. Han
sluttede sig nær til Anton Arnauld og levede
sammen med ham til hans Død, og efterhaanden
blev han en af Jansenismens ypperste Førere.
Fra Frankrig var Q. flygtet allerede 1685 til
Belgien, da han ikke følte sig sikker, men 1703
lykkedes det alligevel Jesuitterne at faa ham
kastet i Fængsel. Han undslap og levede sine
sidste Aar i Holland, men hans Papirer faldt
i Fjendernes Hænder, til stor Skade for
Jansenisterne. Bl. Q.’s talrige Skrifter maa først og
fremmest nævnes hans Réflexions morales
(1687), en Række Forklaringer og
Fortolkninger til hele det ny Test., skrevne klart og
forstaaeligt og med dyb Indsigt i Evangeliet.
Forstudier til Værket var tidligere udgivne og
havde fundet stort Bifald i alle kat. Kredse,
men Jesuitterne fandt Kætteri i Bogen og fik
Clemens XI til at fordømme den 1708. Til Dels
af politiske Grunde blev den pavelige
Fordømmelse ikke respekteret i Frankrig, men 1713
kom et nyt paveligt Dekret, i hvilket 101 af Q.’s
Sætninger blev fordømte i de stærkeste Udtryk.
A. Th. J.
Quesnoy [kæ’nwa], to Byer i det nordlige
Frankrig, Dept Nord. 1) Le Q. er Station paa
Nordbanen, SSØ. f. Valenciennes, 3940 Indb.
Fabrikation af Øl, Sukker, Klæde og Skotøj.
2) Q. sur Deule ved Deule og Nordbanen,
N. f. Lille, 5050 Indb. Fabrikation af Sukker,
Hørspinderier, Handel med Kul og Hør. Q. var
under Verdenskrigen besat af Tyskerne
1914—18 og blev næsten fuldstændig ødelagt.
E. St.
Quételet [ke’tlæ], Ernest, belg.
Astronom, nedenn.’s Søn, f. 7. Aug. 1825 i Bryssel,
d. 6. Septbr 1878 i Ixelles, uddannedes til
Ingeniørofficer og ansattes 1855 ved Observatoriet
i Bryssel. Foruden fl. Afh. af astronomisk,
magnetisk og meteorologisk Indhold har han
bearbejdet sine Meridianobservationer fra 1857
til 1878 i Catalogue de 10792 étoiles (1887).
J. Fr. S.
Quételet [ke’tlæ], Lambert Adolphe
Jacques, belg. Statistiker, f. 22. Febr 1796
i Gent, d. 17. Febr 1874 i Bryssel. Q., hvis
Studiefag var Matematik og Naturvidenskab,
vandt tidlig Anseelse i den videnskabelige
Verden som Astronom; 1826 grundede han det kgl.
Observatorium i Bryssel, 1828 blev han dets
Direktør; fra 1856 var han Lærer i Astronomi
og Geodæsi ved Éc. Milit. i Bryssel. Utrolig
produktiv som Forf., med vid Synskreds over
Videnskabens Felter (derfor udmærket egnet til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
