Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 786 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Quételet, Lambert Adolphe Jacques - Quetta - Quetzalcoatl - Queue - Quevedo y Villegas, Francisco Gomez de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sin Stilling som Sekretær ved
Videnskabsakademiet i Bryssel), ildfuld og idérig bragte han Liv
rundt om i de talrige Videnskabsgrene, han
søgte at føre tilbage til en fælles Stamme, en
»social Fysik«,
der skulde
paavise
Aarsagssammenhængen,
»Naturlovene«, ikke
alene i den
fysiske, men ogsaa
i den moralske
og
intellektuelle Verden.
Gennem Tallene
vilde han
klarlægge Egne,
der hidtil
regnedes til den
fri Viljes
Domæne, og
bringe dem ind
under en
naturmægtig, lovbunden Regelmæssighed: »i de Love,
som styrer Mennesket, er alt ordnet med en
slig Visdom, at Mennesket tror at lyde sin
egen Vilje, imedens det kun adlyder dem«:
Ægteskaber, Fødsler, Dødsfald, Forbrydelser,
Vækstlivet i det menneskelige Legeme etc. etc.
foregaar med en saa forbavsende
Regelmæssighed, at man med et tilstrækkelig stort
Talmateriale og det rette statistiske Apparat
(Sandsynlighedsregningen, den eksponentielle
Fejllov) saa at sige kan forudsige deres Gang.
Ad Matematikkens Veje naaede Q. saaledes ind
til Statistikken og blev Fornyer af den politiske
Aritmetik. Det er da ogsaa særlig som
Befolkningsstatistiker, han er bleven berømt, ihvorvel
hans »Navn ogsaa nøje er knyttet til andre Fag
(bl. a. til Fænologien, s. d.). Som Præsident for
den statistiske Centralkommission og Chef for
den administrative Statistik i Belgien (fra 1841)
fik han rig »Lejlighed til at fastslaa Statistikkens
Praksis. Utopiker i sin optimistiske Tro paa
den internationale Statistik blev han Sjælen i de
internationale statistiske Kongresser og har i
høj Grad bidraget til et mellemfolkeligt
statistisk Samarbejde. Hans Hovedværk paa
Statistikkens og Rimelighedsregningens Omraade er
Sur l’homme (2 Bd, fl. Udg.; Udg. af 1869
udkom under Titelen Physique sociale), Lettres
à . . le duc régn. de Saxe-Cobourg et Gotha sur
la théorie des probabilités (1846), Du système
social et les lois, qui le régissent (1848) og
Anthropométrie ou mesure des différentes
facultés de l’homme (1870). I disse Arbejder og
talrige Afhandlinger og Skr (han gentager ofte
sig selv) kommer hans berømte l’homme moyen
frem, Gennemsnitsmennesket med dets
penchant au crime, tendance au mariage etc., ikke
blot en statistisk Regningsenhed, men for Q. en
Realitet, en Type. Senere Tider har rokket
stærkt ved den høje Piedestal, Samtiden satte
ham paa. Der er nok for en nøgtern Kritik at
tage fat i: hans overfladiske Brug af
Talmaterialet, hans ofte forældede statistiske Metoder,
det uvidenskabelige i hans
»Gennemsnitsmenneske«, hans vel flotte Slutninger, der kan gøre
Effekt i det brede Publikum, men ikke altid
kan staa for en indgaaende Kritik, etc. Men har
man end paa talrige Omraader kunnet
korrigere ham, har man dog ikke kunnet berøve ham
Geniets Glans. Q. var ikke blot den glimrende
Popularisator af Statistikken, han indvandt
hidtil ukendt Land for den (Antropometrien m. m.),
og fornyende og ansporende satte han den de
høje Maal. Ikke med Urette betegner man ham
som den moderne Statistiks Grundlægger. Af
Q.’s Skr kan i øvrigt fremhæves: Instructions
sur les probabilités (1828), Recherches sur le
penchant au crime aux différents âges (2. Opl.
1833) og Sur les tables de mortalités (1854).
(Litt.: Mailly, Essai sur la vie etc. de Q.
[Bryssel 1875]; Wolowski, Éloge de P.
[1875]; Herschel, Q. on probabilities;
Knapp i »Jahrb. f. Nation. u. Stat.« [1871 og
1872]; Reichesberg i »Zeitschr. f. schweiz.
Stat.« [1893 og 1896]; H. Westergaard,
»Statistikkens Teori« [S. 294 ff.; Kbhvn 1890];
samme i »Nord. Tidsskrift« [1884]; A.
Holck, »Q. og Kunsten« [i »Nat. Forenings
Festskrift«, Kbhvn 1897]; F. Lottin, Q.,
statisticien et sociologe [Paris 1912]; Hankins,
Q. as statistician [New York 1908]).
A. Hk.

L. A. J. Quételet.

Quetta [’kweta.], se Ketta.

Quetzalcoatl [kætsalkå’atl], mexikansk
Guddom, i hvilken der øjensynligt er forenet opr.
meget forsk. Elementer. Som Vindgud hører
han vistnok hjemme i Huaxtekernes Panteon,
i en anden Form er han en aztekisk Lokalgud,
og af Befolkningen ved den meksikanske
Havbugt æredes han som »den befjedrede Slange«,
maaske det Jordskiven omslyngende Hav. Sin
største Bet. havde Q. som Kulturheros. Efter
Sagnet er han de allerede før den sp. Erobring
forsvundne Toltekers vise Fører, en lyshudet,
skægget Mand, der til sidst, drevet af Fjender,
vandrer mod Ø. for at opbrænde sig selv,
medens hans Hjerte bliver til Morgenstjernen
(muligvis den aftagende Maane, der »opbrændes« i
den opstaaende Sol). Efter Sagnet skulde Q.
engang vende tilbage, og dette paavirkede de
meksikanske Folkeslags første Holdning over
for de erobrende Spaniere.
K. B.-S.

Queue [kø] (fr.), se Kø.

Quevedo y Villegas [kæ’wæð_å-i-wi’l_jægas],
Francisco Gomez de, sp. Forf., f. i
Slutn. af Septbr 1580 i Madrid, d. 8. Septbr 1645
i Villa Nueva de los Infantes. Fra 1596
studerede han mange Slags Fag i Alcalá,
samtidig med, at han havde Kærlighedseventyr i
Mængde; 1602 gav han sig af med teologiske
Studier i Valladolid, og allerede som ung
glimrede han ved Lærdom og brevvekslede med
Justus Lipsius. Men han vandt tillige, uagtet
han var halt og nærsynet, Ry som en
udmærket Fægter, der ofte duellerede; 1611
udfordrede han en Adelsmand og tilføjede ham et
dødeligt Saar, hvorfor han maatte flygte til
Sicilien. Næste Aar var Q. dog atter i Spanien
og slog sig ned paa sin Landejendom La Torre
de Juan Abad, dog kun for en Stund;
temmelig snart efter træffer vi ham hos hans
Velynder, Hertugen af Osuna, der som Vicekonge
af Neapel brugte Q. til at besørge diplomatiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>