Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Qvanten, Emil von - Qvarken - Qvarnström, Karl Gustaf - Qvigstad, Just Knud - Qvisling, Jon Laurits
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blade litteraturhistoriske Afhandlinger, af hvilke
kan nævnes: »Några anmärkningar vid
Helmholtz’ vokalläre« (1877). — Q.’s Hustru,
Aurora Magdalena, f. Örnberg, har udgivet en
Del Romaner og oversat en Mængde.
O. Th.
Qvarken, 1) N. Q., den snævre Del af den
botniske Bugt, c. 63° nordl. Br.: a) V. Q.
mellem den sv. Kyst og Øerne Angesø og Holmø
(c. 8 km bred, den bedste Sejlvej); b) Ø. Q.
mellem disse Øer og Finland (c. 30 km bred).
2) S. Q., den nordl. Del af Farvandet mellem
Ålandsøerne og Sverige (c. 45 km bred).
G. G.
Qvarnström, Karl Gustaf, sv.
Billedhugger, f. 23. Marts 1810 i Sthlm, d. smst. 5.
Marts 1867. Q. studlerede først Malerkunst (paa
Akademiet, under Westin), og havde her ikke
ringe Fremgang (Medaille 1829 for
»Epaminondas’ Død«; nogle Billeder fra Frithjof’s Saga
m. m.), men da Byström 1829 vendte tilbage til
Sthlm, søgte Q. over i hans Atelier og blev fra
nu af Billedhugger. Ogsaa i dette Fag fik han,
grundig og duelig som han var, hurtig
akademiske Opmuntringspræmier; hans første
Forsøg »Amor med Buen« fik Præmie, ligesom
Gruppen »Nessos og Deianeira« (1831), og 1836
kunde ham som Akademiets Rejsepensionær tage
til Italien. Under hans 6-aarige Ophold hernede,
hvor han kom i nær Berøring med Fogelberg
og ogsaa paavirkedes af Thorvaldsen’s og
Tenerani’s Kunst, hjemsendte han de fire Statuer
»Aarstiderne« (en Bestilling til Sthlm’s Slot) og
5 Basreliefs »Nattens og Dagens Tider«, der dog
først langt om længe udstilledes i Sthlm. Efter
Hjemkomsten (1842) var han sysselsat med 6
allegoriske Figurer til Göteborg-Børsens Façade
(1847) og 4 kolossale Figurer paa Sthlm’s
Kunstakademis Façade (1848), endvidere med Statuen
af Tegner til Lund (Modellen færdig 1850). Delte
og hans to andre større historiske
Monumentalarbejder: Statuen af Berzelius i Sthlm (udført
1853 af Q. i München, støbt smst., afsløret 1858)
og Engelbrecht i Örebro (færdig 1865, en
kraftig og ædel Krigerskikkelse) viser megen
Stilfølelse. Q. var imidlertid (1842) bleven Medlem
af Akademiet, 1852 ord. Prof., 1853 Direktør
smst., og 1854 blev han efter Fogelberg’s Død
kgl., fast lønnet Billedhugger (1858 blev han
Medlem af det danske Akademi). Ved Rejser
til Paris (1850) og Rom (1854) holdt han sin
Kunst frisk. Fra Paris-Rejsen er »Hvile i
Ørkenen« (1851) og det formfine, naturalistiske
Arbejde »Neapolitansk Fiskerdreng« (1852, Sthlm’s
Nationalmus., et af Q.’s faa Marmorarbejder),
i Rom udførtes bi a. »Pige overrasket i Badet«
(1855). Traditionerne fra Fogelberg søgte Q. at
fortsætte ved Arbejder som »Uller« (1841, Akad.
Förening i Lund), Gruppen »Ydun røves af
Tjasse«, det ejendommelige Relief »Natten«,
Gruppen »Loke og Höder« (1863, Sthlm’s
Nationalmus.) og hans sidste Arbejde »Valkyrier
fører Krigeren til Valhal«. Større
Ejendommelighed viser Q. i sine mange Udkast til Statuer,
Statuetter o. l.: Sten Sture, G. Vasa (1863,
Vesterås). G. Adolf (Ridderhussalen i Sthlm),
Sergel (Statue i Marmor), forsk. Udkast til en
Statue af Karl XII (i Konkurrencen sejrede dog
hans yngre Medbejler, Molin, s. d.), den
fortræffelige Kolossalbuste af Agardh etc. Her
træder Q.’s Evne for skarp og rammende
Karaktergivning bedst frem. Q. er vel ingen
Banebryder i sv. Kunst, men solid og ærlig; i
Besiddelse af megen Formfølelse og
Kompositionstalent og ret kølig i sine monumentale Værker
tilførte han dog ved livfuld malerisk Stil og
Betonen af det karakteristiske (Eks.: Gruppen
»Loke og Höder«) sv. Skulptur ny Værdier. Som
Lærer var han højt anset; ved sine mange
Skitser til Medailler har han haft ikke ringe Bet.
for sv. Medaillekunst. I Göteborgs Mus. er Q.
repræsenteret ved adskillige Portrætbuster
(Fredrika Bremer etc.).
A. Hk.
Qvigstad, Just Knud, norsk
Sprogforsker, f. 4. Apr. 1853 i Lyngen, Troms Fylke,
blev Student 1869, tog 1874 filologisk og 1881
teol. Embedseksamen. 1875—1920 var han (med
en enkelt Afbrydelse, hvorom nedenfor)
knyttet til Tromsø, først som Klasselærer ved Byens
højere Skole, fra 1878 ved dens
Lærerseminarium, hvis Bestyrer han blev 1883, fra 1902
med Titel af Rektor. Ved Siden af sin
Lærergerning har Q. i stor Udstrækning dyrket
sproglige og folkloristiske Studier vedrørende det
nordlige Skandinaviens og Finlands finske
Befolkning, og har erhvervet et internationalt
Navn som ypperlig Kender af finsk-ugriske og
lappiske Sprog. Sammen med Præst Georg
Sandberg har han offentliggjort lappiske
Sprogprøver med tysk Overs. i det finsk-ugriske
Selskabs Tidsskrift i Helsingfors og i norsk
Bearbejdelse som en Samling »Lappiske Eventyr«
(1887). Af hans sprogvidenskabelige Arbejder
har navnlig den omfangsrige Monografi
»Nordische Lehnwörter im Lappischen« (i Oslo
Vidensk. Selsk.’s Forh., 1893) fremtrædende
Betydning. Sammen med Prof. Magnus Olsen
udgav han 1924 Bd 18 af »Norske Gaardnavne«,
omfattende Finnmark Fylke. Talrige mindre
Afhandlinger af ham er spredte i norske, finske
og tyske videnskabelige Tidsskrifter og
Publikationer. 1884—1910 var Q. Medlem af
Direktionen for Tromsø Museum, over hvis Samling
af lappiske Sager han har udarbejdet en
Katalog; ligeledes var han en Aarrække Medlem
af Bestyrelserne for den norske Finnemission,
det lappiske Barnehjem og af andre
Institutioner til Bedste for Norges Lapper. 1905—10 var
hans Sagkyndighed i Lappernes Levesæt og
Forhold paakaldt af det Offentlige ved
Behandlingen af den mellem Norge og Sverige
verserende Strid om Udstrækningen af de
svenske Flytlappers Ret til at søge Næring for deres
Rener i Norge (den saakaldte »Renbeitesag«)
1. Febr 1910—19. Febr 1912 Kirkeminister i
Konow’s Ministerium.
(K. V. H.). Wt. K.
Qvisling, Jon Laurits, norsk Præst og
hist. Forf., f. i Fyresdal 16. Septbr 1844, blev
cand. theol. 1869, var senere Lærer, indtil han
1876 indtraadte i gejstlig Embedsstilling som
residerende Kapellan til Sandsvær, hvorfra han
1879 forflyttedes til sin Fødebygd, hvor mindst
5 af hans Forfædre fra Fader til Søn havde
været Præster; 1893 blev han residerende
Kapellan til Strømsø Menighed i Drammen. 1900
udnævntes han til Sognepræst i Gjerpen og
1901 tillige til Provst i Skien; Afsked 1917.
Foruden en Del teol. Skr, »Om Aanderne ell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
