Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Qvisling, Jon Laurits - Qvistrum - Qvitzow - Qvoten, Salomon Paulsen v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Englene« (1890), »De hellige Engle« (1892), »De
Besatte« (1895), »Billeder af Jesu Liv« (1896),
»Djævelen og hans Engle« (1897), »Jesu Lidelse
og Død« (1899), »Ti Prækener« (1904),
»Mystiske Fænomener i Menneskelivet« (1909) og
»Betragtninger over Højmessetekster« (1909),
til Dels farvede af mørk Pietisme og isprængte
chiliastiske og apokalyptiske Spekulationer, har
Q. offentliggjort værdifulde Bidrag til den
norske Gejstligheds Historie, bl. a. i en stor
Monografi over »Fyresdals Prestegjelds og Presters
Historie« (1888—90), »Prester i øvre
Telemarken fra de ældste Tider til omkring 1600«
(1902), »Gjerpens Prestegjelds og Presters
Historie« (1904—05), »Øvre Telemarkens
Historie i det 17. Aarh.« (1906), »Til Øvre
Telemarkens Historie i det 18. og 19. Aarh.« (1908) og
»Gjerpen, en Bygdebok« (1917 ff.), foruden en
Del mindre, genealogiske og kulturhistoriske
Afhandlinger.
(K. V. H.). Wt. K.
Qvistrum lille Landsby i Bohus Len, ligger
i en lang, smal Dal, indrammet af høje
Klipper: gennem Dalen løber den temmelig dybe
Q.-Elv, og Hovedvejen fra Göteborg til
Strömstad og Norge fører her paa en Bro over
Elven. Under den lille Krig 1788, som Danmark
ifølge en Alliance af 1773 blev tvunget til som
Ruslands Allierede at føre med Sverige, fandt
her en Træfning Sted 29. Septbr. Prins Karl af
Hessen var med en dansk-norsk Hær paa c.
9000 Mand rykket frem fra den norske Grænse
mod Göteborg. Ved Q. satte en sv. Styrke paa
c. 800 Mand under Oberst Tranefelt sig til
Modværge, men udførte Forsvaret af den baade
fra Naturens Side og ved tidligere
Befæstningsanlæg udmærkede Stilling ved Q. saa slet, at
den dansk-norske Hær uden Modstand
passerede Broen og besatte Passets Omgivelser fra
begge Sider, saa at Svenskerne var omringede.
Efter en tapper Modstand maatte hele den sv.
Styrke overgive sig; Tranefelt blev stillet for en
Krigsret og fradømt sin Stilling i 2 Aar, en Dom
Kong Gustaf III skærpede til fuldstændig
Afskedigelse. (Litt.: Chr. Blangstrup,
»Begivenhederne i Norden i Efteraaret 1788«
[Kbhvn 1889]).
Chr. BI.
Qvitzow [’kvitså^u], en fra Tyskland
stammende Adelsslægt, der kom til Danmark i det
14. Aarh., og som her førte et af Sølv og rødt
tværdelt Skjold med en seksoddet Stjerne af
modsat Farve i hvert Felt, og paa Hjelmen to
af Sølv og rødt vekselvis tværdelte Vesselhorn.
Mest kendt var Jørgen Henningsen Q.
til Sandager (d. 1544), der var Landsdommer i
Fyn, Rigsraad og Rigskansler, og som nød
megen Anseelse bl. sine Standsfæller. Hans
Sønnesøns Sønner, de to Brødre, Oberst Henning
Q. til Qvitzowsholm (1613—72) og
Oberstløjtnant, senere Amtmand over Lundenæs og
Bøvling Amter Erik Q. til Sandager (1616—78),
der blev Slægtens sidste Mand, deltog begge
med Hæder i Hovedstadens Forsvar.
Sidstnævntes Datter, Anne Margrethe Q.
(1652—c. 1700), gift med Christian v. Pappenheim, der
tilsatte alt, hvad hun ejede, var kendt for sin
store Lærdom.
P. B. G.
Qvoten [’kvo.tən], Salomon Paulsen v.,
tysk Teaterdirektør, hvis Fødsels- og Dødsaar
er ukendt, men hvis Virksomhed tilhører dansk
Teaterhistorie, fordi han under den danske
Skueplads’ Start 1722 indtog Konkurrentens
Stilling. Q., der egl. var »Okulist, Sten- og
Broksnider samt Tandbrækker«, havde fra 1718 kgl.
Privilegium til at opføre Komedier; i Kbhvn
benyttede han »Skræddernes Lavshus« i
Brolæggerstræde til sit Foretagende, der vel har
interesseret Publikum, siden Holberg
karikerede Bandens svulstige Spillemaade i
»Ulysses v. Ithacia« og endog i »Hekseri eller blind
Allarm« satte Q. selv op paa Scenen med Navns
Nævnelse; Stykket blev dog ikke opført, førend
Striden mellem. Q.’s Gøgl og Holberg’s Kunst
var ebbet ud. Ved Hovedstadens Brand 1728
fortærede Ilden Q.’s Teaterudstyr, men hans
Søn Julius Henrik v. Q., der fortsatte
Faderens forsk. Haandteringer, aabnede Novbr
1747 i St. Kongensgade en »priviligeret tysk og
dansk Skueplads«, hvor han afvekslende
spillede paa begge Sprog, ogsaa Holberg’s
Komedier. Ligesom Faderens Virksomhed havde
været en Konkurrence til den første danske
Scene, saaledes var Sønnens Foretagende tænkt
som en Konkurrent til den anden Skueplads,
men den blev snarere til dens Gavn, idet
Kunstnere som Clementin, Hortulan og Madame
Lienkewitz, der senere vandt Berømmelse paa
Kongens Nytorv, fik deres første Udvikling paa
Scenen i St. Kongensgade. Q.’s Entreprise
varede kun kort; allerede i Maj 1748 forsvandt
hans Navn fra dansk Teaters Annaler, hvor
det er synonymt med fremmed Unatur i
Modsætning til Holberg’s frodige, nationale
Naturalisme. (Litt.: Werlauff, »Antegnelser
til Holberg’s Lystspil« [Kbhvn 1858]).
R. N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
