Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radde - Rade, Paul Martin - Radeberg - Radecke, Robert - Radegast - Radeløv - Rademacher, Johann Gottfried - radere - Raderforeninger - Radergummi - Radering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Radde, Gustav Ferdinand Richard,
tysk Naturforsker og Rejsende (1831—1903), var
opr. Apoteker, men blev 1863 Direktør for Mus.
for Naturvidenskab, Etnografi og Arkæologi i
Tiflis, hvilket han selv har stiftet. 1855—60
foretog han for Geografisk Selskab i Petrograd
en lang Rejse i Østsibirien (»Reisen im Süden
von Ostsibirien« [1862—64]). Senere foretog han
fl. Rejser i Kaukasus, Armenien og Mingrelien,
hvis Resultater han har offentliggjort i
»Petermanns Mitt.«. Bl. hans andre Arbejder kan
nævnes »Die Chewsuren und ihr Land« (1878);
»Malerisenes Russland. Der Kaukasus« (1884),
Ornis caucosica (1884). »Reisen an der
pers.-russ. Grenzen, Talysch und seine Bewohner«,
»Die Fauna und Flora der südw. Kaspi
Gebietes« (1886). Om sine seneste Rejser i
Kaukasus, Daghestan og Merv har han givet
Meddelelse i »Petermann’s Mitt.« 1887—90 og 1894.
C. A.
Rade [’ra.də], Paul Martin, tysk
evangelisk Teolog, f. 4. April 1857 i
Rennersdorf ved Herrnhut, 1882 Præst i Schönbach,
1892 i Frankfurt am Main, 1899
Privatdocent og 1904 Professor i Teologi i Marburg.
R. er ingen fremragende Teolog, men under
Paavirkning af Ritschl og Harnack har han
formaaet at forme et populært, moderat liberalt
kristeligt Kulturprogram, som navnlig før
Verdenskrigen samlede en Del Tilhængere blandt
de Dannede, og som især er ført frem i det af
R. siden 1886 redigerede Ugeblad »Die
christliche Welt«. Bl. hans Bøger maa nævnes
»Damasus, Bischof von Rom« (1882) og det
populære Skrift »Dr. Martin Luthers Leben«
(1884—87). R. gav Stødet til Udgivelsen af den store
Haandordbog »Die Religion in Geschichte und
Gegenwart«. Under og efter Verdenskrigen er
hans Indflydelse taget af.
A. Th. J.
Radeberg [’ra.dəbærk], By i Sachsen i
Kreishauptmannschaft Dresden, 12 km NØ. f.
Dresden, har (1923) 14353 Indb.; betydelig
Glasfabrikation, Ølbryggeri, Metalstøberi, Emailværk,
Papir- og Møbelfabrikation, Kvægmarkeder. I
Nærheden Augustusbad med Mineralkilder,
Hermanmsbad og Flækken Langebrück, et
besøgt Sommeropholdssted.
O. K.
Radecke [’ra.dəkə], Robert, tysk Musiker
(1830—1911), kom tidlig til Berlin, hvor han
tog fast Ophold og kom til at spille en vis Rolle
i Musiklivet, navnlig i de konservative Kredse,
der sluttede sig til Akademiet, af hvilket R.
allerede blev Medlem 1874. R. var en Tid
Hofkapelmester, senere Leder af det Stern’ske
Konservatorium. Hans Lærervirksomhed betød
mere end hans ikke meget omfattende
Komponistgerning (Symfoni, Ouverturer, Syngespil
og navnlig Sange og Korstykker).
W. B.
Radegast (Redigast. Ratihost), i slav.
Mytologi Navnet paa en Krigsgud, som dyrkedes af
en vendisk Stamme, der i lat. Kilder kaldes
Retharii (slav. ratari, »Kriger«), og som
kendes fra Beg. af 1. Aarh. og boede i nuv.
Mecklenburg-Strelitz. Ogsaa i Böhmen og
Mähren kan hans Dyrkelse spores. R. er ogsaa
Navn paa Solguden.
G. K-n.
Radeløv, se Asplenium.
Rademacher [’ra.dəmakər], Johann
Gottfried, tysk Læge, f. i Hamm 4. Aug. 1772, d.
i Goch 7. Febr 1849. R. tog Doktorgraden i Jena
1794 med Afh.: Utrum differat rheumatismus
ab arthritide?, nedsatte sig i Cleve 1796 og i
Goch og udsendte efter mange Aars
Virksomhed som praktiserende Landlæge derfra et
Skrift med Titel »Rechtfertigung der von den
Gelehrten misskannten, verstandesgerechten
Erfahrungsheillehre der alten scheidekunstigen
Geheimärzte und treue Mittheilung des
Ergebnisses einer 25-jährigen Erprobung dieser Lehre
am Krankenbette« (1842, 46, 47, 49). I dette
Værk, der omfatter to Bd, fremsatte R. sin
mærkelige Teori om Sygdom, der delvis er en
Genopfrisken af de Paracelsiske Standpunkter.
Sygdom er noget, der ikke kan ses, og de ydre
Symptomer giver ingen Mulighed for
Erkendelsen af det usynlige, Sygdoms egl. Væsen.
R. ser ganske bort fra Anatomien som
Grundlag for en Diagnose og benytter de ad empirisk
Vej prøvede Medikamenter som Kendetegn paa,
hvad Patienten fejler. Han angiver
Universalmedikamenter (deriblandt Salpeter, Jern og
Kobber), som svarer til visse
Universalsygdomme. Desuden anvender han Organmidler, som
deles i Hoved-. Lunge-, Bug-, etc.
-Medikamenter. At disse Midler af og til slog fejl,
forklarede R. som afhængigt af Genius epidemicus
ell. den herskende Konstitution. En kortere Tid
fik disse Teorier mange Tilhængere, men
glemtes saa. Den Dag i Dag er R.’s Værk
læseværdigt, ikke mindst p. Gr. a. den fortrinlige
Kasuistik, der meddeles, men ogsaa fordi det
indeholder et aandrigt Forsvar mod de
personlige Angreb, som Paracelsus havde været udsat
for.
J. S. J.
radere (lat.), kradse, skrabe, udslette noget
skrevet o. l. ved Hjælp af Raderkniv eller
-gummi; udføre en Radering.
Raderforeninger er oprettede i de fleste
europ. Lande og søger at fremme grafisk Kunst
ved Indkøb af Kunstværker og Fordeling af
Aftryk mellem Medlemmerne. Den danske R.
har med nogle Aars Afbrydelse været i
Virksomhed siden 1853 og har omsendt mange
værdifulde Blade, deriblandt alle Lundbye’s samt
adskillige af Kyhn, Bloch, H. N. Hansen, Fr.
Schwartz, Ilsted, N. Skovgaard. Locher, Johs.
Larsen og mange flere af de dygtigste danske
Raderere. Selskabet for grafisk Kunst, stiftet
1920 af A. Repholtz, har lgn. Formaal.
L. S.
Radergummi, Raderviskelæder,
Viskelæder, hvortil er sat et ell. andet fintkornet,
haardt Stof, der sætter Viskelæderet i Stand
til at afskrabe det øverste Lag Papir med
paasiddende Skrift.
K. M.
Radering, raderet Blad, kaldes det
Kunstværk, der er opstaaet ved Trykning med en
Metalplade, hvori en Tegning er dannet ved
Ætsning. Den sædvanlige Fremgangsmaade ved
Udøvelsen af Raderkunsten er følgende. Pladen,
der i Reglen er af rent Kobber, overtrækkes —
efter at være omhyggelig plansleben og
poleret — med en ell. anden fernisagtig Masse,
f. Eks. en Blanding af Voks, Harpiks, Asfalt og
Mastiks. Efter at denne »Ætsgrund« er sværtet
ved at holdes over den osende Flamme af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
