Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rejsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mærs og Æselhoveder (s. d.); Paa den
afbildede Bark, hvor Mast og Stang er i eet Stykke,
er denne Forbindelse selvfølgelig ikke vist; dog
findes der Mærs: Forre- (34) og Storemærs
(84). Forbindelsen mellem Stang og Bramstang
sker ved Stængesalinger: Forre- (45) og
Storestængesaling (94) samt ved Forre- (47) og
Storestængeæselhoved (95). Barkmast og Stang
forbindes paa tilsvarende Maade (138 og 139).
Angaaende Sprydrejsningen (13), se Bovspryd.
Paa Master og Stænger hænger Ræerne, der
bærer Raasejlene; Ræerne er paa Fortoppen:
Fokke- (37), Forre Mærse- (55
og 56), Forre Bram- (58) og
Forre Boven Bram Raa (60);
paa Stortoppen: Stor- (110),
Store Mærse- (107 og 108),
Store Bram- (105) samt Store
Boven Bram Raa (103). Paa
Barktoppen findes 3
Rundholter: Gaffelen (155) og Bommen
(158), mellem hvilke
Barksejlet (i fuldriggede Skibe:
Mesanen) udspiles.
Sejlene (se Fig. II).
Raasejlene er Under-, Mærs- (Over-
og Undermærssejl), Bram- og
Bovenbramsejl (Rojlerne), paa
Fortoppen findes Fokken (E),
Forre Mærssejl (øverste G og
underste F), Forre Bramsejl
(H) og Forre Boven Bramsejl
eller Forre-Rojl (I); paa
Stortoppen: Storsejlet (M), Store
Mærssejlene (N og O), Store
Bramsejl (P) og Store Boven
Bramsejl (Stor-Rojl) (Q).
Stagsejlene er: 1 de forreste
Flying Jib (A), Jager (B), Klyver
(C), Forre Stænge Stagsejl (D).
Undertiden findes endnu eet:
Stagfokken inden for D. 2) De
mellemste: Store Bram- (I,
Store Stænge- (K) og Store
Stagsejl (L). 3) De agterste:
Kryds Bram- (R), Kryds
Stænge- (S) og Kryds Stagsejl (T).
Paa Barktoppen findes
Barksejlet (V) og
Gaffel-Topsejlet (U).
Takkelagen deles i to
Hovedgrupper: det staaende og det
løbende Gods. Førstnævnte
tjener til Afstivning af Master, Stænger og
Sprydrejsningen samt til Ophængning af
Underræerne; det løbende Gods bruges ved Manøvrering
af Sejl og Ræer. Staaende Gods er
gennemgaaende sværere end løbende, det aftager i
Førlighed opefter. Naar det een Gang er bragt i
Orden, forbliver det paa Plads; løbende Gods
hales og fires under hver forefaldende
Manøvre.
Staaende Gods (se Fig. I). Undermasterne
afstives til Siderne og agter efter ved Undervant:
Fokke- (30), Stor- (79) og Bark- (ell. Kryds-)
Vantet (14); fremefter forstøttes de ved Stag:
Fokke- (6), Stor- (111) Barkstaget (131).
Stængerne forstøttes agter over af Barduner:
Forre Stænge- (25 og 75), Store-Stænge- (116)
og Kryds-Stænge-Barduner (149); til Siderne af
Stængevant: Forre- (48) og Store-Stængevant
(85), der fortsættes fra Randen af Mærset
skraat indefter til Masten af Pyttingvantene
(32 og 83); fremefter for støttes Stængerne af
Stænge-Stag: Forre- (5) og Store-Stængestag
(112) samt Kryds Stængeslag (132).
Bramstængerne forstøttes paa lgn. Maade, agter over af
Bram- og Bovenbraim Barduner (76, 77, 117,
118 og 148), til Siderne af Bramvant og forefter
af Bramr og Boven Bramstag (2, 1, 104, 114 og
133); alle Vantene, hvis vertikale Tove
benævnes Hovedtove, er forsynede med horisontale
 |
| Fig. II. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
