Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 1066 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rejsning - Rekabitter - Rekapitulation - Rekaptur - Reklamation - Reklamation

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Trædeliner (Vevlinger), hvorved de gøres til
Rebstiger, ad hvilke Mandskabet kan entre til
Vejrs. Underræerne ɔ: Fokke- og Storraaen
(37 og 110), ophænges under Mærsene i
Borgkæder (35 og 82). Hvor der — som paa
Tegningen — findes dobbelte Mærseræer,
ophænges ogsaa de underste, der ligesom
Underræerne ikke skal hejses op og ned (55 og 108) i
Borgkæder.

Løbende Gods. Til Ræernes Manøvrering
hører: Fald, hvori de hejses; det tager Navn
efter Raaen, f. Eks.
Store Bramfald, ɔ:
Faldet, hvormed
Store Bramraa
hejses. Rakke, der som
en Strop eller et
Hylster griber om
Stangen og er
befæstet til Midten af
Raaen; den tjener
til at fastholde
Raaen til Stangen.
Bevægelse i Vertikalen
tilvejebringes ved
Toplenter (benævnes
ligeledes efter
Raaen), f. Eks. Fokke
Toplenter (41);
Bevægelser i
Horisontalen sker ved
Braser, f. Eks. Store
Mærsebraser (122,
123, 124, 125, 126 og
127), Forre Boven
Bram Braser (63)
For at Folk kan
komme ud paa Raaen,
haves Pert ell. Trædetov, f. Eks. Store Bram
Pert (38), denne holdes fast til Raaen ved
Heste (39); paa de største Ræer findes ogsaa en
Nokpert (40). — Gaffelen bæres af Klofald (156)
og Pikfald (150, 151), den støttes til Siderne
ved Gærder (154); yderst paa Gaffelen sidder
Flagfald (152), hvormed Nationsflaget hejses,
Bommen holdes i Stilling ved Bomdirker (157),
den støttes til Siderne ved Bomskøder (160
og 161).

Sejlene kan enten være beslaaede (oprullede)
(se Fig. III a) og losgjorte ell. opgivne (se Fig.
IV b) ell. skoddede for (Fig. III c) ell. endelig
kantsatte (som i Fig. II). Et Sejl, der er sat,
tages ind (ɔ: bjerges) (Fig. IV), derefter
beslaas det. Naar Kulingens Styrke ikke tillader,
at Sejlet føres helt, kan det forkortes (rebes),
se Reb (Søv.). Naar et Sejl skal sættes, gøres
det først los (Fig. IV). Skødbarmene (Fig. III i)
skoddes for (ɔ: hales ud til Nokkerne af Raaen
nedenfor); dette sker ved Tove: Skøderne (2),
derefter hejses Raaen i sit Fald, hvorved
Sejlet strækkes. Det tages ind (bjerges), ved at
man firer Raaen ned, Skøderne losses, ved
Hjælp af Givtove (3) hales Skødbarmene op
under Raaens Midte, ved Hjælp af Gaardinger
(Buggaardinger [4], Dæmpgaardinger [5], Nok-
og Slapgaardinger) samles Sejlet oppe under
Raaen. Mandskabet gaar ud paa Raaen ad
Perten (se ovf.) og beslaar det ved Hjælp af
Beslagsejsninger (6). Rebning foregaar ved
Hjælp af Rebtaljer (7) og Rebliner (8). I store
Skibe har Raasejlene Bugliner (9); under
Krydsning bruges disse til at hale det luvstaaende
Lig (s. d.) frem, for at Vinden bedre kan
komme ind i Sejlet.

Mindre Skibes R. bestaar af Dele af de store
Skibes, saaledes har en Brig 2 fuldriggede
Master, en Skonnertbrig den forreste fuldrigget
og den agterste barkrigget. I alm. Skonnerter
har den forreste Mast 2 Raasejl, ellers er
Sejlene Stag- og Gaffelsejl;
Fore-and-after-Skonnerter har ensriggede Master med kun Stag-
og Gaffelsejl; de kan have fra 2 til 4—5 Master.
Skibe med 1 Mast har Stagsejl mellem Spryd
og Mast og Gaffelsejl agten for Masten.
C. B-h.



Rekabitter dannede et Samfund inden for
Israel, som i skarpeste Form hævdede de
Idealer, der ogsaa er kendt fra Profeterne o. a.
Kredse, og hvis Kerne er Fordømmelsen af
den kana’anæiske Kultur. R. forkastede
Agerdyrkning og det fastboende Bondeliv og
afskyede den for Kana’an karakteristiske
Dyrkelse og Nydelse af Vin. Gennem Genealogien
1. Krøn. 2, 55 knyttes de nær til Keniterne. Da
Jehu fremtraadte som en Forkæmper for Jahve
og gammelisraelitisk Sæd imod den
kana’anæiske Ba’al-Kultus, betragtede R. det som en Kamp
for deres Sag, og deres daværende Leder,
Jonadab Rekab’s Søn (ɔ: Medlem af R.’s
Samfund) gav ham Haandslag. Da Nebukadnesar
rykkede frem mod Juda, flygtede R. til
Jerusalem, hvor Profeten Jeremias i sine
Straffetaler til Folket fremholdt deres Troskab mod
gammel Sæd som et Eksempel og lovede dem,
at de bestandig skulde bestaa (Jer. 35). Endnu
i den eftereksilske Tid omtales R.
J. P.

Rekapitulation (lat.), summarisk Gentagelse
af Hovedpunkterne i en Tale o. l.; i
Regnskabsvæsenet Gentagelse af de enkelte Posters
Summer for at samle dem i en Hovedsum.
Th. O.

Rekaptur, d. s. s. Reprise.

Reklamation (lat.), Besværing, Indsigelse,
Tilbagefordring.

Reklamation betyder i Formueretten en
privat Viljeserklæring, hvorved den erklærende
fremsætter Indsigelse mod en fra anden Side
fremkommen Tilkendegivelse eller foretaget
Handling. Undladelse af rettidigt at
reklamere kan dels medføre, at man mister
Rettigheder, dels at man paadrager sig Pligter. Der
findes i den nyere Lovgivning mangfoldige
Tilfælde, hvor der er paalagt Reklamationspligt.
Som alm. Regel kan man sige, at Pligt til R.
kun haves over for Personer, med hvem man
staar i Kontraktsforhold ell. dog i
Forretningsforbindelse. Som praktiske Eksempler paa Pligt
til R. kan nævnes Køberens Pligt til uden
Ophold og i Handelskøb straks at give Sælgeren
Meddelelse om, at han vil paaberaabe sig, at
en Levering har været forsinket ell.
mangelfuldt (Kbls. §§ 27 og 52). Omvendt har
Sælgeren, hvis Købesummen betales for sent, Pligt
til at give Koberen Underretning, hvis han i
den Anledning vil hæve Købet. Endvidere kan
nævnes det Tilfælde, at en Person (A) har
fremsat et skriftligt Tilbud, som han dog
udtrykkelig har erklæret for uforbindende (»uden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>