Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rekylgevær - Rekylmitrailleuse - Rekylpistol - Relâche forcée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Til Systemet ell. den bevægelige Del af
R. hører: Piben, Laasestolen, Udkasteren,
Patronføreren og Bundstykket med Slagstift. —
Piben 18 er 60 cm lang; Løbet har 4
Riffelgange med en Stigning paa 28 cm; udvendig
har Piben dybe cirkulære Riller for at lette
Varmeafledningen. — Bagtil er Piben skruet
ind i Laasestolen 19, der i venstre Side
har Aabning til Gennemgang for Patronerne
fra Magasinet, bagtil paa hver Side en
Styreliste og Hul til Bundstykkebolten.
Bundstykket 24 er en Faldblok, der kan drejes
noget op og ned omkr. Bundstykkebolten
bagtil, idet en Sportap paa højre Side glider i et
System af Riller i Laaserammens
Bundstykkespor 4. Forneden fortil er Bundstykket formet
som en cirkulær Udkasterbane, der, efter
at Patronhylsteret af Udkasteren er kastet
bagud, leder Hylsteret nedad (se Fig. 2).
Bundstykket er gennemboret for Slagstiften 25
med Skrue og Reaktionsfjeder. Til Laasestolen
hører Udkasteren 20 og
Patronføreren 21, der ved Bolte er fæstet til Laasestolens
Vægge. Patronføreren har to nedadvendende
Arme og een opadvendende, der bærer det om
en Bolt drejelige Patronførerhoved,
hvis Bevægelse styres derved, at dets Styretap
glider i en Længderille foroven i Bundstykket.
Laasestolen ender bagtil i en lodret Kam, den
saakaldte Trækvinkel 23, idet der i
Kammens højre Side er udfræset en Rille, hvori
Rekylarmen 9 glider med en Tap, saaledes at
Rekylarmen er fastkoblet til Laasestolen og
tvinges til at følge Systemets Bevægelser (og
omvendt). I en Udfræsning bagtil i Laasestolen
sidder en om en Stift drejelig Slagvippe
22. — Til hvert R. hører to »Systemer«, idet
et Reservesystem medføres i et særligt
Hylster og kan indsættes i R., naar
Hovedsystemet er blevet for varmt. Ved Systemskiftning
(ogsaa kaldet Pibeskiftning) udtages
Laaseskruen, og Skæftet med Aftrækkerblik løsnes
fra Laaserammen, hvorefter Systemet bagfra
kan udtages ell. indsættes i Laaseramme og
Overrør.
Patronen til R. er en alm. Geværpatron
(Patron 1908), der føres i flade buede
Magasiner l af Jernblik. Magasinet fæstes foroven
til venstre paa Laaserammen ved en
fjederpaavirket Magasinholder m. Patronerne
trykkes i Magasinet nedad mod Laasestolen af
en Magasinfjeder.
Mekanismens Gang (se Fig. 1—3).
Naar der fra Skudstillingen (Fig. 1) trykkes
paa Aftrækkeren 14, udløser Stangen 16
Slagarmen 10, der slaar ned paa Slagvippen 22, og
denne driver Slagstiften 25 frem gennem
Bundstykket 24 mod Fænghætten i Patronens Bund,
hvorved Skuddet gaar af. Krudtgassens
bagudgaaende Tryk under Skudafgangen virker paa
Bundstykket 24 og derigennem paa hele
»Systemet«, som derfor glider tilbage (rekylerer)
i Overrøret 1 og Laaserammen 2. Under
Tilbageløbet glider Bundstykkets Sportap i
Rillerne i Bundstykkesporet 4, saaledes at
Bundstykkets Forende hæves op over Patronbunden
(Fig. 2), og naar Udkasteren 20 med sin
nederste Arm støder mod en Ansats paa
Udkasterskinnen 5, vipper den øverste Arm
Patronhylsteret ud af Kammeret, saaledes at det kastes
ud gennem Udkasterhullet forneden i
Aftrækkerblikket 7. Patronføreren 21’s øverste Arm
med Patronførerhovedet tvinges tilbage, idet
den forreste af dens nederste Arme støder mod
Patronførertanden 11. Laasestolen 19 med
Trækvinklen 23 trykker Rekylarmen 9 og
Slagarmen 10 opad og tilbage, saa at Rekylfjeder 27
og Slagfjeder 28 spændes. Medens Slagarmen
holdes tilbage af Stangens Ro, trykker Rekylarmen
atter Systemet fremad. Nu glider Bundstykkets
Sportap imidlertid i en Rille i
Bundstykkesporet, saaledes at Bundstykkets Forende kommer
ned under Kammeret (Fig. 3). Patronføreren,
hvis øverste Arm tvinges fremad, idet den
bageste af dens nederste Arme støder mod
Patronførertanden, skubber den nederste Patron
fra Magasinet ind i Kammeret. Under den
sidste Del af Fremløbet glider Bundstykkets
Sportap i en skraa Rille opad i Bundstykkesporet,
hvorved Bundstykket igen hæves til
Skudstillingen. Ved Slutningen af Fremløbet frigør
Rekylarmen gennem en særlig Udløser Slagarmen,
saa denne igen slaar ned, og Skydningen
saaledes fortsættes automatisk saa længe, som der
er Patroner i Magasinet. — Mekanismen kan
ogsaa — f. Eks. ved den første Ladning —
bringes til at funktionere ved Hjælp af
Haandtaget (Fig. 4 i). Drejes Haandtaget opad og
bagud, tvinges Rekylarmen tilbage, og da denne
gennem Trækvinklen er sammenkoblet med
Bundstykket, gør hele Systemet den samme
Bevægelse som under Tilbageløbet efter et
Skud. Slippes Haandtaget, løber Systemet frem,
og R. er skudberedt. Ofte kan under
Skydningen en Funktioneringsvanskelighed afhjælpes
blot ved, at Skytten gør et saadant Ladegreb
med Haandtaget.
Skudkadencen med R. svarer til
400—500 Skud i Minuttet, men p. Gr. a. den Tid, der
medgaar til Ombytning af Magasiner m. v.,
kan den praktiske Skudhastighed ikke
sættes højere end til 150—250 Skud pr Minut.
Medens de sidste Modeller af R. kun er
indrettet til automatisk Skydning, men
saaledes at Ilden ved kortere ell. længere Tryk
paa Aftrækkeren kan afgives i Byger paa
1—20 Skud, kunde man ved de under
Verdenskrigen brugte Modeller ved at dreje en
Omstiller tilbage ogsaa skyde
Enkeltskydning, idet der kun affyredes eet Skud for
hver Gang, der virkedes paa Aftrækkeren.
Ammunitionen til R. føres i Tasker af Læder
ell. Sejldug, som i forreste Linier bæres af
Mandskabet. Hver Taske rummer to Magasiner.
Til R. hører en Del Rekvisitter og
Tilbehør foruden Føringsmidler:
Geværrem, Ryglæder, Værktøjstaske m. v.
C. Q.
Rekylmitrailleuse [-mitral’jö.sə], se
Hurtigskydende Skyts.
Rekylpistol, en nu noget forældet Betegnelse
for den automatiske Pistol ell.
Selvladepistolen.
C. Q.
Relâche forcée [rö’la.∫-får’se] (fr., tvunget
Ophold), i Folkeretten Spørgsmaalet om,
hvorvidt en krigsførende Magts Krigsskibe (eller
Priser) har Adgang til igen at forlade en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
