- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1075

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Relâche forcée - Relais - Relaislinie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

neutral Havn, hvor de har søgt Tilflugt i Havsnød.
Den 13 Haag-Konvention af 18. Oktbr 1907 om
neutrale Magters Rettigheder og Pligter under
Søkrig bestemmer, at krigsførende Orlogsskibe
ikke maa opholde sig længere end 24 Timer
paa neutralt Omraade, med mindre andet er
fastsat i den neutrale Magts Lovgivning; dog
kan iflg. Art. 14 et krigsførende Orlogsskib
forlænge sit Ophold p. Gr. a. Havari ell. Havets
Tilstand. Medens Konventionen saaledes
anerkender R. f. som Grund til Forlængelse af et
krigsførende Orlogsskibs i øvrigt lovlige
Ophold paa neutralt Søomraade, og medens den
i Art. 21 bestemmer dels, at en Prise kan
indbringes i neutral Havn p. Gr. a. Usødygtighed,
Havets slette Tilstand ell. Mangel paa
Brændsel ell. Forraad, og dels, at den neutrale Magt
skal frigive Prisen med Officerer og Mandskab
og internere den Besætning, der er sat om Bord
af Opbringeren, dersom Prisen ikke paa
Opfordring sejler bort, naar Grunden til Anløbet
er bortfaldet, indeholder Konventionen ikke
Regler om, hvornaar R. f. giver et
krigsførende Orlogsskib Adgang til at anløbe en neutral
Havn uden at blive interneret. Dette
Spørgsmaal havde i det hele ikke større praktisk Bet.
inden Verdenskrigen, da en neutral Magt i
Alm. ikke lukkede sine Havne for de
krigsførende Magters Krigsskibe. Derimod nævner
Traktaten om Sues-Kanalen af 29. Oktbr 1888
i Art. 4 udtrykkelig R. f. som Undtagelse fra
de i Traktaten fastsatte Regler om
krigsførende Orlogsskibes Ophold i Kanalhavnene (se
Kanal). 1914 lukkede Holland imidlertid sine
europ. Havne for de krigsførende Magters
Krigsskibe, dog med Undtagelse af Anløb p. Gr. a.
Havari ell. Havsnød. Norge og Sverige forbød
1916 krigsførende Undervandsbaade Adgang til
deres Søterritorium, men anerkendte ligeledes
Undtagelse i Tilfælde af R. f. En saadan
Undtagelse indrømmede Spanien derimod ikke, da
det 1917 bestemte, af alle krigsførende
Undervandsbaade, der anløb sp. Havne, skulde
interneres.

R. f. anerkendes endvidere i Fredstid, selv
om en Stat forbyder fremmede Krigsskibe uden
særlig Tilladelse at tage Ophold paa
Søterritoriet ell. at anløbe Havne og indre Farvande
(se Passageret). En lgn. Grundsætning
finder Anvendelse, naar en Stat, som f. Eks.
Island ell. Norge, forbyder fremmede Fiskere at
have Tilhold ved Land ell. i Havn; saaledes
bestemmer den isl. Fiskerilov af 19. Juni 1923
§ 3 og den norske Fiskerilov af 3. Aug. 1897 §
48, at fremmede Fiskere kan søge Ly paa
Kysten for at redde sig under Storm og Uvejr.
I Overensstemmelse med ældre Forskrifter,
saaledes Anordning af 18. Marts 1776 § 4,
forudsættes det paa lgn. Maade udtrykkeligt i dansk
Lov af April 1925 om Fangst og Fiskeri i
grønlandske Farvande, at Skibe p. Gr. a. alvorlig
Nødstilstand kan blive nødsaget til at søge ind
til de grønlandske Kyster og Øer, skønt der uden
særlig Tilladelse i øvrigt ikke er Adgang til
Grønland.
G. R.

Relais [rö’læ] (fr.), Relæ, kaldes i Tekniken
en Anordning, hvorved Virkningen af en
svagere (i Reglen fjerntvirkende) Kraft forstærkes
ell. fornyes, idet Energien fra en ny (lokal)
Kraftkilde bringes til Udløsning.

R. benyttes i stori Udstrækning i den
elektriske Telegrafi, hvor de paa
Modtagerstationen ankommende Signalstrømme p. Gr. a.
Energitabet i længere Ledninger ofte er for
svage til direkte at kunne paavirke de egl.
Telegraf-Skriveapparater med fornøden Styrke.
Ledningen forbindes da med et R. — i Reglen
en følsom Elektromagnet, hvis letbevægelige
Anker i Takt med de ankommende
Signalstrømme slutter og afbryder Forbindelsen i en
lokal Strømkreds gennem Modtagerapparatet.
R. virker derved som et nyt Afsenderapparat,
der styres af Strømmene fra Afsenderstationen
og udsender tilsvarende Strømme fra
Modtagerstationens eget Batteri. I St f. en lokal
Strømkreds kan R. ogsaa knyttes til en ny udgaaende
Ledning, i hvilket Tilfælde Opstillingen kaldes
Overdragning (s. d.). Lgn. elektromagnetiske
R. finder ogsaa Anvendelse i Telefonien — dog
i Reglen kun til Iværksættelse af den for
Centralekspeditionen nødvendige Signalgivning
samt Ind- og Udkobling af forsk. sekundære
Kredsløb ved de ofte meget komplicerede
Forbindelser, der udkræves paa Centralen med
hel ell. delvis automatisk Retjening (se
Telefon). Til Overførelse og Forstærkning af de
egl. Telefon-Talestrømme paa lgn. Maade som
Telegrafstrømmene er elektromagnetiske R. i
mindre Grad egnede, idet de hurtigt vekslende
Telefonstrømme kræver en mere fintfølende
Relcisvirkning (se Telefonforstærker).
A. C. G.

Skema for Telegrafrelais med Lokalstrømkreds. L<bankommende Telegraflinie; E Relaismagnet; A<bRelaisanker; B Lokalbatteri; M Modtagerapparat; F Fjeder,<bder afbryder Lokalstrømkredsen, naar Liniestrømmen<bgennem Relaismagneten ophører.
Skema for Telegrafrelais med Lokalstrømkreds. L

ankommende Telegraflinie; E Relaismagnet; A

Relaisanker; B Lokalbatteri; M Modtagerapparat; F Fjeder,

der afbryder Lokalstrømkredsen, naar Liniestrømmen

gennem Relaismagneten ophører.


Relaislinie [rö’læ-] kaldes en Række
Relaisposter, bestemt til at befordre Meldinger
o. l. fra Post til Post. R. anvendes, hvor hyppig
Forbindelse mellem to fra hinanden langt
fjernede Steder er ønskelig, og man ikke raader
over Telefon ell. Telegraf, Motorkøretøjer,
Flyvere o. l., ell. hvor disse Forbindelsesmidler
ikke yder tilstrækkelig Sikkerhed ell. ikke
egner sig til Anvendelse. Hver Post bestaar af 1
Fører og nogle Ryttere (Cyklister); Afstanden
mellem Posterne varierer efter Forholdene (for
Ryttere op til 20 km, for Cyklister til 50 km).
Under Kamp kan den fjendtlige Ild tvinge til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/1109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free