Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - aritmetisk Progression, a. Række, se Differensrækker - Ark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indtil Inderne, der skænkede den numeriske
Udregning langt større Opmærksomhed end
Grækerne, indførte Positionssystemet; deres
hertil knyttede Opstilling af Beregninger stemmer
i det hele med vor. Positionssystemet
fuldstændiggjordes i 16. Aarh. ved Indførelse af
Decimalbrøk. Archimedes maa have haft en Metode
til Kvadratrodsuddragning, og man finder hos
Eukleides en fuldt moderne Teori for
irrationale Tal. Inderne kunde ogsaa uddrage
Kubikrødder, og Metoderne til Roduddragning
udvidedes allerede i Middelalderen til numerisk
Bestemmelse af Ligningers Rødder, et vigtigt
Omraade af A., som er blevet dyrket lige til
Nutiden. Af Metoder til tilnærmet Beregning af
irrationale Tal forekommer Kædebrøk i 16.
Aarh. hos Bombelli. Anvendelse af uendelige
Produkter findes hos Vieta (16. Aarh.), og
uendelige Rækker — bortset fra uendelige
Kvotientrækker, som allerede Archimedes kendte
— kom i Brug i 17. Aarh.; de vigtigste
Spørgsmaal om disse Tilnærmelsesprocessers
Konvergens blev dog først grundigt undersøgte i 19.
Aarh. Logaritmerne opfandtes af Neper (1614) og
Bürgi (1620), efter at der i 16. Aarh. var gjort
Tilløb dertil af Stevin og Stiefel.
Chr. C.
aritmetisk Progression, a. Række, se
Differensrækker.
Aritmogrif (gr.), se Gaade.
Aritmologi (gr.), Læren om Tallene.
Aritmomanti (gr.), Spaadom af Tal.
Aritmometer, se Regnemaskiner.
Arizona [äri↱zouna], Stat i U. S. A., ligger
mellem 31° og 37° n. Br. og 109° og 114° 40′
v. L. og grænser mod V. til Kalifornien og
Nevada, mod N. til Utah, mod Ø. til New
Meksiko og mod S. til den meksikanske Stat
Sonora. Arealet er 295134 km2 med (1910) 204354
Indb. ell. 0,7 pr km2. A. er et Højsletteland.
Mod N. omfatter det en Del af det højtliggende
Colorado Plateau; mod SV. opfyldes Landet af
Gila Ørkenen. Hovedflod er Colorado, der i A.
træder ud fra Colorado Plateauet efter at have
dannet sin berømte Grand Cañon. Klimaet er
kontinentalt med meget hede Somre og yderst
ringe Nedbør. Som Følge heraf kræver
Planteavlen kunstig Vanding. En saadan er fra fjerne
Tider blevet anvendt af Landets Urbeboere
Puebloindianerne (s. d.). I nyeste Tid
har den amer. Regering ladet udføre en Del
storartede Vandledningsarbejder, men
Vandmængden i de faa Floder vil dog aldrig være
tilstrækkelig for mere end en Brøkdel af A.’s
Jord. Medens Puebloindianerne navnlig dyrkede
Majs og Bønner, er det især Hvede, Rodfrugter,
Alfalfa og Træfrugter, som Amerikanerne dyrker
paa den vandede Jord. Kvægbestanden udgjorde
1910 115000 Heste, 6000 Muldyr, 651000 Stkr
Hornkvæg, 1020000 Faar og 22000 Svin. Desuden
drives siden 1892 Strudseavl i A., og 1910 fandtes
der 6000 Strudsefugle. Skovbruget giver noget
Udbytte i den nordlige bjergrige Del af Staten.
Den vigtigste Næringsvej er dog
Bjergværksdriften, idet der brydes Kobber, Bly, Guld,
Sølv og forsk. Mineraler og Bygningssten til en
Værdi af 160 Mill. Kr om Aaret. Industrien er
ringe. Af Jernveje fandtes (1910) 3350 km. Af
Befolkningen er det spansktalende, fra
Meksiko stammende Element det fremherskende.
Af Indianere fandtes 1910 29200, medens der af
Negre kun var 2000 og af Kinesere og Japanere
1600. De fleste Indianere hører til de fastboende
Puebloindianere, hvorimod de omflakkende
krigerske Apacher for største Delen er udryddede
ell. fortrængte fra A. og Navajoerne er
indskrænkede til en Reservation i Statens nordøstlige
Hjørne. Af den indvandrede Befolkning var
(1910) 48765 født uden for U. S. A., og heraf
var 15000 Meksikanere, 4000 Kanadier, 16000
Englændere og Irlændere, 5700 Tyskere, 2200
Italienere, 700 Finlændere, 1600 Svenskere, 550
Norske og 700 Danske. Antallet af Mænd
overgaar Antallet af Kvinder, idet disse i alt kun
tæller 85780 i A. Staten har et offentligt
Skolevæsen og et 1891 stiftet Univ.; men Oplysningen
staar endnu tilbage, idet 8 % af de Hvide og
73 % af de Farvede er Analfabeter. A. deles i
14 Counties. Hovedstad er Tucson, der har
et fremherskende meksikansk Præg.
Historie. A. blev 1687 opdaget af sp.
Jesuitter, der kom fra Sonora. Allerede da traf
Spanierne Puebloer og forladte Klippeboliger
(cliff dwelling), der vidnede om en tidligere
større indiansk Bebyggelse. En Del Spaniere
vandrede ind, men en indiansk Opstand i første
Halvdel af 18. Aarh. fordrev de Hvide og
tilintetgjorde deres Værk. 1848 blev A. tillige med
New Meksiko afstaaet af Meksiko til U. S. A.;
Landet S. f. Rio Gila blev dog først 1853
erhvervet ved Køb. Kolonisationen skadedes
meget ved Indianernes Røvertog, og navnlig
Apacherne voldte de amer. Tropper stort
Besvær. Først da man havde ført Jernbaner
gennem A., fik man Bugt med de krigerske
Stammer. A., der var blevet et Territorium under
U. S. A., blev sent ophøjet til Stat, idet dette
først skete Febr 1912. (Litt.: Hinton,
Handbook to A. [San Francisko 1878]; P.
Hamilton, The resources of A. [Arizona 1881]).
H. P. S.
Arjona [ar↱кåna], By i det sydlige Spanien,
Prov. Jaen, ligger 35 km NNV. f. Jaen ved en
lille Biflod til Guadalquivir. (1900) 6629 Indb.
A. driver Oliven- og Sydfrugtavl samt
Fajanceindustri og har Station paa Banen fra Andujar
til Jaen.
Ark (af lat. arca, Kiste) 1) I vor
Bibeloversættelse (efter Luther) Betegnelse for den
svømmende Bygning, hvori efter den bibelske
Fortælling Noah frelstes.
2) Pagtens Ark (ell. Jahve’s Ark) er i det
gamle Israel den vigtigste Nationalhelligdom, i
hvilken Jahve var nærværende. Dens
guddommelige Kraft gør den farlig for den uindviede
(1. Sam. 6, 18 ff.; 2. Sam. 6, 6 ff.), men Israel
bringer den Sejr. Den føres derfor med i Krig,
og leder ifølge de ældre Kildeskrifter
Ørkentoget og Indtoget i Kana’an. Naar den førtes
frem, kvad Mose: Rejs dig Jahve, at dine
Fjender maa adsplittes og dine Avindsmænd fly for
dit Aasyn! (4. Mos. 10, 35). Ifølge en senere
Meddelelse har den indeholdt Stentavlerne med
Loven (1. Kg. 8, 9), men de fleste nyere mener,
at den enten har indeholdt et Gudebillede, en
Sten e. l. ell. været en Gudetrone, som andre
Folk havde dem ved deres Processioner. I den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
