Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 355 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aubusson d', Pierre (1423-1503) - a. u. c. - Auch - Auchenia, se Lama. - Auckland - Auckland, eng. Slægt, se Eden - Aucklandsøerne - au contraire - au courant - auctor - Aucuba - audacem fortuna juvat - audacter calumniare, semper aliquid hæret - Aud den Dybsindede - Aude

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(s. d.) og formaaede ved at holde denne tilbage i
fyrsteligt Fangenskab Sultanen til at tilstaa
Ridderne en fordelagtig Fred.
Kr. E.

a. u. c., Forkortelse for anno urbis conditæ
(lat.), Aar efter Byens (ɔ: Roms) Grundlæggelse.

Auch [å∫], Hovedstad i det sydvestfranske
Dept. Gers, 166 m o. H., ved Floden Gers og ved
Sydbanen, har (1906) 11961 Indb., er Sæde for en
Ærkebiskop og har en betydelig Industri (især
Brændevinsbrænderier, Garverier, Bomulds- og
Lærredsvæverier) og Handel med Vin,
Brændevin (Eau d’Armagnac), Kvæg og Fjerkræ. A. er
bygget amfiteatralsk op ad en Høj; Gaderne er
stejle og snævre, en af dem trappeformig (med
373 Trin). Øverst oppe er der en stor aaben
Plads med vid Udsigt til Pyrenæerne. A. har
en stor, smuk Domkirke, opført 1489—1662 i
gotisk Stil; endvidere et Museum og fl. højere
Undervisningsanstalter. A. er det gl.
Elimberris, de kelt-iberiske Auskers Hovedstad, og
var i den rom. Tid en af Galliens vigtigste Byer.
I 9. Aarh. blev A. Ærkebispesæde og senere
Hovedstad i Grevskabet Armagnac. 1473 blev A.
erobret af Ludvig XI og inddraget under
Kronen.
G. Ht.

Auchenia, se Lama.

Auckland [↱å.k£_ənd], By paa Ny Zeelands
nordlige Ø, tidligere Regeringens Sæde, ligger
smukt ved Sydsiden af Havnen Vaitemata, en
af Haurakibugtens Indskæringer, ved A.-Tangen
og ved Foden af den udslukte Vulkan
Mount-Eden. A., der er Sæde for en eng. og en
rom.-kat. Biskop, har Jernbaneforbindelse med det
Indre af Øen og (1910) 44071 Indb., med
Forstæder henimod 100000 Indb., gode Skoler,
deriblandt University College, et Museum, et
Bibliotek, en bot. Have. Havnen er Station for
Dampskibslinien mellem San Francisco og Sydney
samt Udgangspunkt for regelmæssig
Dampskibsforbindelse med Melbourne og Honolulu. A.
grundlagdes 1840 og var indtil 1860 Sæde for
Guvernøren over Ny Zeeland.
M. V.

Auckland [↱å.k£_ənd], eng. Slægt, se Eden.

Aucklandsøerne [↱å.k£_ənds-], ubeboet, til Ny
Zeeland hørende Øgruppe under 50° 30′ s. Br.,
380 km SV. f. Ny Zeeland, er væsentlig af
vulkansk Oprindelse og bestaar af Øerne Auckland
(440 km²) o. fl. smaa Øer: Adams, Enderby,
Disappointment o. s. v. (tilsammen 852,5 km²);
de er alle bjergfulde (1323 m) og bevoksede med
Skove. A. var, da Bristow 1806 opdagede dem,
ubeboede og er det endnu, men besøges
undertiden af Hvalfangere; et 1850 af Englænderne
gjort Forsøg paa at kolonisere dem mislykkedes.
Klimaet er fugtigt og stormfuldt, og Øen er meget
rig paa Sæler, Fisk og alle Haande lavere Dyr.
A. var en af de 360 Stationer, fra hvilke 1874
Venusgennemgangen iagttoges.
M. V.

au contraire [o-kǡ↱træ.r] (fr.), tværtimod.

au courant [o-ku↱rã] (fr.), »i det løbende«,
i den løbende Tid til Forfaldsdag, (om Veksler
o. desl.); til gangbar Pris; være a. c. ɔ: følge
med (sin Tid, sin Videnskab etc.).

auctor (lat.), Ophavsmand, Anstifter,
Hjemmelsmand, er et Udtryk, som ofte forekommer i
rom. Retssprog. a. Juris, Retslærd, kan kaldes
»Ophavsmand« til Ret, naar han giver responsa
(Retsbetænkninger), som respekteres, a. delicti,
den, som anstifter en anden til Forbrydelse.
Værgen (tutor) som den, der virker med til
Myndlingens Retshandler og saaledes begrunder
deres Gyldighed, kaldes a. Hans Medvirkning
ved selve Kontraktsafslutningen kaldes
auctoritatis interpositio, a. betegner hyppig
»Forgængeren« i en Rettighed, den af hvis Ret man afleder
sin Ret; saaledes er f. Eks. Ejeren af en
Ejendom a. over for Brugeren ell. Panthaveren, og
over for Køberen er den tidligere Ejer a. Den
sidste skal i denne sin Egenskab af a. som
Hjemmelsmand staa Køberen inde for, at ingen
Trediemand anfægter Køberens Ret ved at fornægte
Sælgerens. Og derfor skal Køberen, naar
Trediemand af denne Grund vil søge sig Ejendommen
tilkendt, kalde Sælgeren til Hjælp, hvilket kaldes
auctorem laudare. I en anden Bet. taler
Romerretten om auctoris nominatio sive laudatio: en
Opgivelse ell. Nævnen af a. En saadan nominatio
var et ejendommeligt Middel, hvorved den, der
sad inde med en Ting i en andens Navn, kunde
fri sig for et Søgsmaal m. H. t. Tingen (en
Vindikation af den). Han kunde saaledes ved at nævne
dens Navn, for hvem han sad inde med Tingen,
bringe Citanten til at rette sit Søgsmaal imod
denne. I dansk Ret vil en saadan Henvisning ikke
kunne fri den sagsøgte Besidder; thi naar
Søgsmaalet rettes paa Tingens Udlevering, er han
netop den, som skal udlevere Tingen.
V. B.

Aucuba [↱a^u- og -↱ku.-] Thunb., Slægt af
Kornelfamilien, glatte Buske med modsatte,
kortstilkede og æg-lancetdannede Blade, der har en
stærk Glans og ved Tørring bliver sorte;
Blomsterstanden er en af Kvaster sammensat Klase,
Blomsterne, hvis Stilk er leddet og bærer
Forblade, er særkønnede og oftest firtallige. Frugten
er et Bær. Slægten tæller 2 ell. 3 Arter, der hører
hjemme i Kina, Japan og Indien.
A. M.

Aucuba japonica Thunb. (Japan) er en smuk
stedsegrøn Busk med store, glatte, gulplettede
Blade. Den kan under stærk Dækning
overvintres paa Friland: men hyppigst dyrkes den i
Potte og anvendes til Dekoration af Værelser,
Trappegange o. l. Den formeres ved Stiklinger,
men til Norden indføres den i Reglen fra Holland
som 2—3aarige Planter.
L. H.

audacem fortuna juvat (lat. Ordsprog).
»Lykken staar den kække bi«.

audacter calumniare, semper aliquid
hæret (lat.), en ordsproglig Talemaade, »bagvask
kun dristig, noget bliver der altid hængende!«

Aud den Dybsindede (Auðr in djúpúðga),
dansk Sagndronning; flygtede bort med sin
spæde Søn Harald (Hildetand), da hendes Fader,
Ivar Vidfadme, havde dræbt hendes Mand Hrørik.
Hos Sakse hedder hun Gyrid. Tilnavnet
djúpúðga (den dybt tænkende) skrives undertiden
urigtig djúp-auðga (ɔ: meget rig). Jfr.
Landnamskvinden Audr in djupúðga, hvis
Navn ofte sammenblandes med hendes. (Litt.:
A. Olrik, »Danmarks Heltedigtning« III
[1915]).
A. O.

Aude [o.d], 223 km lang Flod i det sydlige
Frankrig, udspringer i de østlige Pyrenæer,
løber mod N. gennem en snæver og dybt
nedskaaret Dal, bøjer ved Carcassonne mod Ø., paa
sin venstre Bred ledsaget af Canal du Midi,
modtager Orbieu fra S. og deler sig derefter i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>