Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 356 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aude - Audebert, Jean Baptiste, fr. Miniaturmaler, Raderer og Naturforsker (1759-1800) - Audenaerd, Robert van, nederlandsk Maler, Stikker og Raderer (1663-1743) - Audenarde, se Oudenaarde - Audh - Audhumbla - Audianere - audiatur et altera pars - Audiens - Audientes - Audierne - Audiffret-Pasquier, Edmé Armand Gaston, Hertug af, fr. Politiker (1823-1905)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

to Arme, af hvilke Hovedarmen udmunder i
Middelhavet ved Grau-de-Vendres, medens den
anden Arm, Canal de la Robine, løber mod S.
forbi Narbonne og naar Middelhavet ved Port
de la Nouvelle. A. har et rivende Løb og
medfører store Mængder af Grus og Sand, hvormed
den har opfyldt fl. af de omgivende Strandsøer.

Dept. A., dannet 1790 af den sydvestlige Del af
Languedoc, grænser mod Ø. til Middelhavet, mod
S. til Dept. Pyrénées-Orientales, mod V. til
Ariège, mod NV. til Haute-Garonne, mod N. til
Tarn og Hérault. Det er 6342 km² med (1911)
300537 Indb. (47 pr. km²). Det deles i 4
Arrondissementer (Carcassonne, Limoux, Narbonne og
Castelnaudary) med 439 Kommuner.
Hovedstaden er Carcassonne. A. opfyldes mod S. af
Pyrenæernes Udløbere, Les Corbières, mod N. af
Cevennernes Udløbere, Montagne Noire, og mod
V. af lave Bjerge, der forbinder Pyrenæerne
med de sydlige Cevenner og danner Vandskel
mellem den biscayiske Bugt og Middelhavet.
Floden A. har næsten hele sit Løb inden for
Dept. Kystlandet er lavt, og her findes en Rk.
af store Laguner. Klimaet er sydeurop., varmt
og tørt; om Foraaret blæser den kolde
Nordvestvind, Mistral (ell. Cers) ofte, ved Strandsøerne
hersker Malaria. Agerbruget er blomstrende;
Kornproduktionen, især Hvede, Havre og Majs,
overgaar Forbruget. Vinavlen er meget
betydelig; der dyrkes ogsaa Oliven og Kastanier. Kvæg-
og Faareavlen har ogsaa stor Bet. Der findes
Jern- og Mangan-Miner samt Stenbrud. Den
tidligere betydelige Tekstil-Industri er gaaet stærkt
tilbage; derimod findes mange Bryggerier,
Brænderier, Savværker og Jernstøberier. Sydbanen
og Canal du Midi gaar gennem Dept.
G. Ht.

Audebert [od’bæ.r], Jean Baptiste, fr.
Miniaturmaler, Raderer og Naturforsker
(1759—1800), uddannede sig i Paris til Miniaturmaler.
A. bragte Illuminationskunsten til en høj Grad
af Fuldkommenhed, idet han ikke alene
overførte de forsk. Farver ved en eneste Plade, men
ogsaa betjente sig af Oliefarver i St. f.
Vandfarver, saaledes i Histoire naturelle des singes, des
makis et des galéopithèques (Paris 1800), hvortil
han selv stak Tegningerne, samt Histoire des
colibris etc. (Paris 1802) og Histoire des
grimperaux et des oiseaux de paradis (Paris 1803),
udg. af Vieillot.
A. Hk.

Audenaerd, Robert van [fan-↱å^ud_əna.rt],
nederlandsk Maler, Stikker og Raderer
(1663—1743). A. kom 1685 til Rom og blev her i 36 Aar.
C. Maratti blev hans Lærer baade i Maleri og
grafisk Kunst, og hans Paavirkning spores ogsaa i
Elevens Arbejder. I Gent ses en Del af hans
Malerier (det store »Abbediet Baudeloo’s Munke«
i Museet dér). A. var en flittig og dygtig
Raderer og Kobberstikker; til sine Stik (ofte efter
Maratti’s Kompositioner) benyttede han gerne
Forætsning, til Tider (og med mindre heldig
Virkning) i Forbindelse med Krydsskravering i
C. Bloemaert’s Manér. Et af hans bedste Blade,
»Jomfru Maria’s Død«, ses i Kobberstiksamlingen
i Kbhvn.
A. Hk.

Audenarde [od↱nard], se Oudenaarde.

Audh [a^ud] (Oudh, Oude) tidligere
selvstændig Prov. af det indobritiske Rige, efter 1877
forenet med Nordvestprov. til United provinces,
ligger mellem Ganges og Nepal, 62800 km² med
(1911) 12833168 Indb., hvoraf over 10,8 Mill.
Hinduer. Sproget er Hindi. Landet er en Slette, kun
mod N. gaar Sletten over i Himalajas lavere
Forkæder. De vigtigste Floder er de sejlbare
Gunti og Gogra med Bifloden Rapti. Landet er
meget frugtbart, og over Halvdelen af Arealet
er dyrket. De vigtigste Produkter er Ris, Hvede,
Sukker, Opium, Bomuld og Indigo. A. var i
Oldtiden et Kongerige og var Skueplads for
Buddha’s og hans Disciples Virksomhed. Senere kom
det under Stormogulens Rige. Ved Midten af 18.
Aarh. opkastede den tidligere Vesir Sudshah ud
Dowlah sig til Hersker, men snart efter blev
hans Rige Vasalstat af det ostindiske Kompagni.
Stadige Stridigheder og Oprør endte med, at A.
(1856) indlemmedes i Kompagniets umiddelbare
Besiddelser. Under Seapoyoprøret (1857) var A.
et af Opstandens Hovedcentrer.
M. V.

Audhumbla er i nord. Gudetro Navn paa den
Ko, der i Tidernes Beg. blev til af Rimdryp, og
af hvis Mælk det første Væsen, Jætten Yme,
næredes; da A. slikkede paa Stenene, fremkom
Bure, Gudernes Stamfader.
A. O.

Audianere, en kristen Sekt i 4. Aarh., som
stiftedes af Audius fra Mesopotamien. Denne
samlede fl. om sig ved at forkynde en streng.
Sædelighed og ved at revse Præsterne, og han
lod sig vie til deres Biskop. De blev beskyldte
for at være Antropomorfister og
Qvartodecimaner; Audius blev forvist til Skythien, hvor han
døde 372.
L. M.

audiatur et altera pars (lat.), »lad ogsaa
den anden Part komme til Orde«, »ogsaa den
anden Side af Sagen maa høres«; et Udtryk for
den gl. Retsgrundsætning, at man før
Domsafsigelse skal lade begge Parter komme til Orde.

Audiens (fr. audience [o↱d_iã.s], af lat. audire,
høre), Foretræde for højtstillede Personer,
Fyrster og Ministre, som derfor siges at give,
tilstaa A.

Audientes (lat.: »de hørende«) kaldes den
første Klasse af Katekumenerne, som skal forlade
Gudstjenesten efter Prædikenen. Samme Navn
brugte man om dem, der stod i Kirkebodens
anden Grad, fordi de var samme Vilkaar undergivne
som de førstn. (se Kirketugt).
L. M.

Audierne [o↱d_iærn], Havnestad i det fr. Dept
Finistère, Arrondissement Quimper, ligger ved
Goayens Munding og ved Jernbanen
Douarnenez—A. og har (1901) 2459 Indb. A. har
Østersbanker, Fiskeri, en Navigationsskole, Søbade og
Konservesfabrikker. Baie d’A., en Bugt af
Atlanterhavet, strækker sig fra Pointe du Raz mod
S. til Pointe de Penmarch; den er farlig at
besejle.
G. Ht.

Audiffret-Pasquier [odi↱fræ-pa↱(s)k_ie], Edmé
Armand Gaston, Hertug af, fr. Politiker, f.
20. Oktbr 1823, d. 4. Juni 1905. Søn af en Grev
A. og blev 1844 adopteret af sin Moders Onkel
Hertugen af Pasquier. Han var fra sin Ungdom nøje
knyttet til Orleanisterne, men optraadte først i
Kejserdømmets sidste Tid (1866) som dets
Modstander. 1871 valgtes han til
Nationalforsamlingen, hvor han hørte til højre Centrum, og rettede
Maj 1872 som Ordfører for
Undersøgelseskommissionen om Krigen 1870 skarpe Angreb paa
Kejserdømmets slette Forvaltning og alm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>