Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Auktionsholder - Auktionsrekvirent, se Auktion - Auktionsret, se Auktion - Aula - Aulad-Soliman - Aulaitsivik-Fjorden - Aulard, Francois Victor Alphonse, fr. Historiker, f. 1849 - Aulastoma, se Hesteigle - Aulestad - Aulin, Tor, svensk Violinist og Dirigent (1866-1914) - Aulin, Valborg Laura, sv. Pianistinde, f. 1860 - Aulie-Ata - Aulis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Auktionsholder kaldes den private
Næringsdrivende, i hvis Lokale Løsøreauktioner
afholdes, og som mod et vist Vederlag paatager sig
at afhente og ved Auktionsforvalteren besørger
solgt de Genstande, som skal bortauktioneres,
samt indkasserer Auktionsbeløbet. De
Auktionsmestre, der i Midten af 17. Aarh., da Auktioner
kom i Brug i Danmark, havde Eneret paa at
forrette Auktioner, var ogsaa kun private
Næringsdrivende, men de afholdt selv Auktionerne,
hvad nu ikke længere i Danmark er Private
tilladt (se Auktion). I Tyskland derimod kan
den private Auktionator, der dog kan tages i
Ed samt særlig beskikkes af Stats- og
kommunal Øvrighed, paa egen Haand afholde
frivillige Auktioner, ja endog forauktionere
Haandpant.
I Paris findes en særlig Auktionshal, Hôtel
de ventes, hvori de fleste Auktioner afholdes.
K. B.
Auktionsrekvirent, se Auktion.
Auktionsret, se Auktion.
Aula [↱a^u-] (gr. αὐλή| eller αὐλά) er den i
Reglen 4-sidede, aabne Gaard, der udgør en
Hoveddel af det oldgr. Beboelseshus i udvidet Form.
I homerisk Tid er A. Gaarden foran Paladsets
Hovedrum, med Zeus Herkeios’ (Arnegudens)
Alter. I den klassiske Tids jævne Borgerhus
udgør A. henimod Halvdelen af Husets Grund.
Om den ligger Familiens Sove- og Forraadsrum,
medens den ofte delvis overdækkede A. er det
yndede daglige Opholdssted, hvor ogsaa Gæster
kan modtages. Udefra kommer man først ind i
A., og Husets øvrige Rum faar Lys og Luft
herfra. A. svarer saaledes i det hele til det
udviklede rom. Atrium. Overdækkes en større Del af
A. til Søjlegange, betegnes den Peristyl. — I
senere Tid faar A. Bet. af Kongens ell.
Kejserens Audiensrum ell. Palads, Hof. I ny Tid
anvendes Ordet oftere om store Fest- og
Forsamlingsrum ved Univ. o. l. St.
H. A. K.
Aulad-Soliman, Aulad-Sliman,
Ouled-Sliman ɔ: »Salomon’s Børn«, en af de
største og bekendteste Araber-Stammer i Nordafrika,
lever i Tripolis og Fezzan S. f. den store Syrte,
hvor de drager om med deres Hjorde. I Beg. af
19. Aarh. vandrede en Afdeling af A.-S. mod S.
gennem Ørkenen til Landet Kanem NØ. f.
Tsad-Søen, hvor de opkastede sig til Herrer over den
indfødte Befolkning; deres Vandring og senere
deres Røvertogter bragte dem i Sammenstød
baade med Tibbuer og Tuareger. (Litt.:
Nachtigall, »Sahara und Sudan« [Berlin 1881]).
H. P. S.
Aulaitsivik-Fjorden [a.↱lætsi↱vikh], en 130 km
lang Fjord paa Vestkysten af Grønland, c. 68°
n. Br., ligger lidt Syd for den danske Koloni
Egedesminde, mellem denne og Kolonien
Holstensborg. Den ydre Del af Fjorden er ganske
smal og flodlignende; den indre Del udvider
sig betydelig og kaldes af Grønlænderne
Tasiusarsuak ɔ: den store Indsø.
N. H.
Aulard [o↱la.r], François Victor
Alphonse, fr. Historiker, f. 19. Juli 1849, deltog
i Krigen 1870—71, blev Prof. ved forsk. Univ. og
har fra 1886 været Prof. ved Faculté des lettres
i Paris i den fr. Revolutions Historie. Herom
drejer ogsaa hans store litterære Virksomhed
sig. Han har udg. omfangsrige Kildesamlinger,
især Recueil des actes du Comité de salut public
(18 Bd, 1889—1908), La société des Jacobins (6
Bd, 1889—97), og behandlet mange Spørgsmaal
af Revolutionens Historie, snart i særlige Skr,
snart i mindre Afh, samlede i Etudes et leçons
sur la Révolution française (2 Bd, 1893—97);
fra 1887 har han ledet Tidsskr. La révolution
française. Sin samlede Opfattelse har A. givet
i Histoire politique de la révolution française
(1901).
Kr. E.
Aulastoma,, se Hesteigle.
Aulestad [↱ä^u-] [middelalderlig
aulisstaðir (af det sjældne Mandsnavn Aulir), i nyere
Tid forvansket til Olstad], smukt liggende
Gaard i Østre Gausdal, Gudbrandsdalen, Norge,
købt 1874 af Digteren Bjørnstjerne Bjørnson,
som indtil sin Død havde sit Hjem der. Gaarden
er ret stor. Bjørnson udvidede dens dyrkede
Areal betydelig, drev den som et Mønsterbrug
og fornyede dens rummelige Bebyggelse, ikke
mindst for stadig at kunne modtage talrige
Gæster i sit Hus. 1890—1900 var A. i Sønnen
Erling Bjørnson’s Eje, og han har efter
Faderens Død overtaget den i Forpagtning. (Litt.:
Filseth, »Bjørnstjerne Bjørnson og A.« [1907];
Didrik Seip, »Da Bjørnson kjøbte A.« i
Bjørnson-Studier I—VII [1911]).
K. V. H.
Aulin [a^u-], 1) Tor, svensk Violinist og
Dirigent, f. i Sthlm 10. Septbr 1866, d. smst.
1. Marts 1914, gennemgik Konservatoriet i Sthlm
og søgte yderligere Uddannelse hos Sauret og
Scharwenka i Berlin. Ved Koncerter i
Skandinavien, Berlin og Petrograd gjorde A.
stor Lykke; 1889 blev han ansat som
Koncertmester ved Operaen i Sthlm og 1907 som
Kapelmester ved »Dramatiska teatern«. 1887 havde
han grundlagt den Aulin’ske Kvartet. 1902
stiftedes Sthlm’s Koncertforening med A. som
Dirigent, og 1909 blev han Dirigent for
Orkesterforeningen i Göteborg og for »Sydsvenska
filharmoniska föreningen«’s Orkester. Fra A.’s
Haand foreligger tre Violinkoncerter, forsk.
Kompositioner for Klaver og Violin samt nogle
Sange.
2) Valborg Laura, sv. Pianistinde, foreg.’s
Søster, f. i Gefle 9. Jan. 1860, studerede ved
Konservatoriet i Sthlm, i Kbhvn under Gade og
i Paris hos Godard og Massenet. A. har
komponeret Strygekvartetter, en Klaversonate, Sange,
Korværker og en Suite for Orkester.
S. L.
Aulie-Ata [↱a^ulje- ↱ata], By og Fæstning i
den russ.-centralasiatiske Prov. Syr-Darja, N. f.
Tian-schan ved Talas og ved Vejen fra
Tasch-kend til Vjernoje, har (1897) 12006 Indb. og
Frugtavl.
Aulis [↱a^u-], oldgr. Havneby i Boiotien, ved
Euripos-Sundet. Den laa paa en Klipperyg ud i
Havet mellem 2 smaa Havbugter, der danner
gode og sikre Ankerpladser. Nogen betydelig
By har A. aldrig været; den er berømt som
Samlingsstedet for Agamemnon’s Flaade mod Troja,
og Stedet, hvor Ifigeneia skulde ofres til
Sone for Artemis. Paa Stedet findes endnu ringe
Ruiner af Byen, og i Nærheden har ligget et
Artemistempel.
H. A. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
