Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barèges ell. Baréges-les-Bains, berømt Badested i Frankrig, - Bareilly , d. s. s. Bareli. - Barein-Øerne, d. s. s. Bahrein. - Barela (nygr.), se Baril. - Bareli, et Distrikt i den britisk-indiske forenede Prov. Agra og Audh - Barents, Willem, holl. Søfarer i Slutn. af 16. Aarh. - Barents Hav, den Del af det nordlige Ishav - Barère, Bertrand, fr. Revolutionsmand, (1755-1841) - Baret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Barzun, hvis Vand, der baade benyttes til at
drikke og til Bad, er meget mildere end B.’s.
— B. er især kommet i Mode, siden Madame de
Maintenon 1675 bragte Ludvig XIV’s Søn,
Hertugen af Maine, der led af Kirtelsyge, derhen.
(Lp. M.) E. F.
Bareilly [ba↱rei£i], d. s. s. Bareli.
Barein-Øerne, d. s. s. Bahrein.
Barela [nygr. va↱rela], se Baril.
Bareli [eng. ba↱rei£i], et Distrikt i den
britisk-indiske forenede Prov. Agra og Audh, 12600
km2 med (1911) 1094663 Indb. Landet, som
ligger ved Ganges’ venstre Bred, er et
frugtbart, udmærket dyrket Lavland, der især
frembringer Hvede, Ris og Sukkerrør. —
Divisionens Hovedstad af samme Navn,
beliggende paa en Højde i en aaben Slette, 168
m o. H., har (1911) 129462 Indb., hvoraf den
større Halvdel er Hinduer, de fleste andre
Muhammedanere. Byen har ved sin
Beliggenhed milit. Bet. B. tog ivrig Del i Opstanden
1857 og har ofte været Skuepladsen for Kampe
mellem Hinduer og Muhammedanere.
M. V.
Barents [↱barənts], Willem, holl. Søfarer i
Slutn. af 16. Aarh., hvis Navn særlig er knyttet
til Undersøgelsen af Novaja Semlja. Paa et
Togt for at finde en nordlig Gennemfart til
Kina kom han 10. Juli 1594 til Novaja Semljas
Vestkyst paa 73° 25′ n. Br. og fortsatte sin Fart
langs Vest- og Nordkysten, indtil han ved
Iscap (77° n. Br.) blev tvunget af Isen til at
vende om. Et andet Skib under Cornelis Naij
var imidlertid løbet ind gennem
Waigatschstrædet i det kariske Hav, som man fandt isfrit,
hvorfor Naij troede, at Handelsvejen til Kina
var aaben. Opmuntrede heraf sendte
Generalstaterne 1595 ikke mindre end syv Skibe med
B. som Flaadepilot ud for at omsejle Asien;
men de fandt Waigatschstrædet spærret af Is og
maatte vende skuffede hjem. 16. Maj 1596
forlod B. atter Amsterdam, opdagede 8. Juni
Bjørneøen og 17. Juni Spitsbergen, hvorfra han
søgte tilbage til Novaja Semlja, som han naaede
17. Juli. Efter farefulde Kampe med Ishavets
Rædsler naaede han 15. Aug. Maalet for sin
forrige Rejse, Iscap, og 19. Aug. Cape Desire;
men i St. f. bag Novaja Semljas yderste
Østspids at finde aabent Hav blev han af de
truende Ismasser snart drevet tilbage til Øen
og tvunget til at søge en Tilflugt i Ishavn.
Trodsende alle en arktisk Vinters Trængsler
foretog han med sine Ledsagere den første
Overvintring i Ishavet, og da hans Fartøj næste
Foraar 1597 ikke blev befriet fra sit
Fangenskab, maatte han lade det tilbage og 14. Juni
foretage sit Tilbagetog i to aabne Baade til
Lapland, hvor Resterne af Mandskabet optoges
af et holl. Skib. Af 17 uforfærdede Søfolk
naaede kun 12 Hjemmet, bl. hvilke B. ikke mere
befandt sig. 20. Juni 1597 døde han og blev
begravet paa Novaja Semljas Kyst. Først omtr.
300 Aar senere blev Novaja Semljas Nordkyst
nøjere undersøgt af Nordmanden Elling
Carlsen, der ogsaa i Septbr 1871 fandt B.’s
Vinterlejr paa 76° 7′ n. Br. og 68° 34′ ø. L. f. Grw.
og bragte talrige Efterladenskaber hjem.
C. A.
Barents [↱barənts] Hav, den Del af det
nordlige Ishav, der ligger mellem Norge,
Spitsbergen, Frants Josef’s Land og Novaja Semlja.
Dette store Hav er forholdsvis lavt, idet dets
største Dybde er c. 500 m, medens det i Alm.
har meget mindre Dybde. Den varme
Atlanterhavsdrift, der gaar op langs Norges Kyst til
Nordkap, fortsættes ind i B. under Navn af
Nordkapstrømmen og naar til Novaja Semlja.
B. udviser derfor langt gunstigere Is- og
Temperaturforhold end det øvrige Ishav, og dets
sydlige Halvdel er i Alm. isfri i Juni. B. er
opkaldt efter Willem Barents, der besejlede det
1594.
G. F. H.
Barère [ba↱ræ.r], Bertrand, fr.
Revolutionsmand, f. 1755 i Tarbes i Gascogne, d. 1841 i
Paris. Allerede som Advokat i Toulouse viste han
sig som elegant Taler og Skribent, og som
Medlem af Nationalforsamlingen og af Konventet
vandt han frem ved formelle Evner, ikke ved
Originalitet ell. Personlighed. Han søgte altid
ganske principløst de Stærkeres Side; han
forlod Gironden og gik i Spidsen for Smigrerierne
af Robespierre, og skønt ikke ondsindet, tog han
Medansvar for Rædselsperiodens værste
Gerninger og besmykkede dem som »Guillotinens
Anakreon« med blomstrende Retorik. Som Medlem
af Velfærdskomitéen tilfaldt det ham at afgive
Rapporterne om Krigens Gang til Konventet, og
den ypperlige Form, han gav dem, bidrog meget
til selv i Modgang at vedligeholde Tilliden i
Landet og Begejstringen i Hæren. Han kom
efterhaanden — næppe mod sin Villie — til at
modarbejde Robespierre ved Fremstilling af
Sejre, der maatte gøre hans Diktatur
overflødigt, og 9. Thermidor, da han forudsaa hans
Fald, gik han afgørende mod ham. Desuagtet
blev han sat under Anklage som Robespierre’s
Medskyldige, og selv om han slap for
Deportationen, som han blev idømt, lykkedes det ham
ikke senere at spille en Rolle trods alle Forsøg
paa at tjene de skiftende Magthavere, og han
døde fattig og glemt. Hans meget upaalidelige
Memoirer, der udk. 1843, foranledigede
Macaulay’s vel kendte, stærkt farvede Essay, der
fremstiller ham som, et Menneskehedens Udskud.
P. L. M.
Baret (tidligere Biret, ital. berretta, fr.
barrette, sp. birreta, af lat. birrus, byrrus, en
Regnkappe), Hovedbedækning af blødt Stof,
der i 15. Aarh.’s Slutn. udviklede sig af den i
Oldtid og Middelalder alm. brugte Hue (se
Hovedbedækning), som dog ofte langt
tidligere i Middelalderen kunde antage B.-lignende
Former. B. brugtes baade af Mænd og Kvinder
(Fig. 2) og var opr. en tarvelig Hue med ell.
uden Skygge; men i Beg. af 16. Aarh. antog
den mange Slags Former, der ofte nærmede
den i Udseende til en bredskygget, lavpullet
Hat, og blev prydet med brogede Stoffer og
prægtige Broderier. Ridderen bar højrød,
Fyrsten og Greven karmoisinrød med Guld, Perler
og ædle Stene besat B., fra hvilken der ofte
vajede kostbare Fjer (Fig. 3). Ofte opslidsede
man Kanten, og i Slidserne stak brogede
Stoffer frem (Fig. 4); dette var ikke mindst
Tilfældet paa de B., som Landsknægtene brugte.
Borgerfolk og Lærde bar en lav, bredpullet sort
B. (Fig. 1). Ved Hjælp af en Rem kunde B.
kastes ned paa Ryggen (Fig. 4). B. kaldtes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
