Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 662 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baret - Baretta-Worms, se Worms. - Baretti, Eraldo, ital. Dramatiker, (1846-1895) - Baretti, Giuseppe Marcantonio, ital. Kritiker (1719-89) - Barferush, d. s. s. Barfurush. - Barfleur, Havnestad med Søbade i det fr. Dept La Manche - Barfod, Niels Larsen, dansk Søofficer, (1650-1730)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Norden ofte med det franske Navn for Hue,
Bonnet. Under den bares ofte en Haarhue ell.
Kalot (se Fig. 3). De ofte ekstravagante,
fjederprydede B. fortrængtes i 16. Aarh.’s 2. Halvdel
af de høje sp. Hatte, og fra 17. Aarh.’s Beg.
var Hatten et uundværligt Klædningsstykke,
medens Huen kun benyttedes indendørs.
Præsterne maatte dog i lang Tid holde sig til de
mere beskedne B. og Kalotten. Hos katolske
Gejstlige har forsk. Former for B. holdt sig
ned til vore Dage. — Kvinderne bar i 16. Aarh.
oftest en tætsluttende, hyppig perlestukken Hue
under B., der efterhaanden aftog i Størrelse
og sattes paa Snur, som paa det kendte Portræt
af Birgitte Gøye paa Herlufsholm. Ogsaa paa
Kvindernes Hoved fortrængtes B. efterhaanden
af Hatten. I den nyere Tid benyttes B. i
adskillige Lande særlig af Dommer- og
Advokatstanden. (Litt.: Troels-Lund, »Dagligt
Liv i Norden i 16. Aarh.«, 4. Bd, Kap. 9).
J. O.

Fig. 1.

Fig. 2.

Fig. 3.

Fig. 4.

Baretter.

Baretta-Worms [baræ↱ta-↱vårms], se Worms.

Baretti, Eraldo, ital. Dramatiker, f. 1846
i Mondovi, d. 1895. Han var Embedsmand i
Justitsministeriet og har forfattet et Antal
Komedier i piemontesisk Dialekt. Bl. disse er
særlig at nævne I fastidi di un grand’ uomo,
som opførtes 1881, omhandler Datidens politiske
Forhold og gjorde overordentlig Lykke.
(E. G.). E. M-r.

Baretti, Giuseppe Marcantonio, ital.
Kritiker (1719—89), førte et meget omflakkende
Liv, indtil han 1751 begav sig til London, hvor
han levede en halv Snes Aar som Sproglærer
(han udgav en eng.-ital. Ordbog [1760, seneste
Udg. 1873]). 1760 forlod han England, lagde
Vejen om ad Portugal, Spanien og Frankrig og
forsøgte nu en Tid at begaa sig i sit Fædreland;
men i Milano forbødes det ham at udgive sine
Rejsebreve p. Gr. a. de uforbeholdne Udtalelser
deri, saa at han maatte standse efter 1. Bd, og
i Venedig skaffede han sig Uvenner paa alle
Kanter ved det skarpe, kritiske Tidsskrift La
Frusta letteraria (ɔ: den litterære Knaldepisk,
1763—65). Han rettede heri under Pseudonymet
Aristarco Scannabue (scannare, flaa; bue,
Kvæghøved) en skarp Kritik mod den »arkadiske«
Poesi og mod den i Italien om sig gribende
Gallicisme. Angrebet fra alle Kanter, vendte han
1766 atter tilbage til England, blev 1769
udnævnt til Sekretær ved det nystiftede
Kunstakademi i London og fik fra 1782 en aarlig
i Pension af den eng. Regering. I London udgav
han Account of the manners and customs of
Italy, udarbejdede fl. Grammatikker og et
sp.-eng. Leksikon (1778 og senere Udg.). 1777 skrev
han paa Fransk en skarp Brochure mod
Voltaire, der havde revet ned paa Shakespeare. Af
Udgaver af hans Værker kan nævnes Opere
italiane (sidste Udg. 1838, 4 Bd), med Suppl. (1822—23,
2 Bd), Lettere famigliari (1. Bd 1762; 2.
Bd 1763), La Frusta Letteraria (optrykt 1804,
1838; udg. med Kommentar af A. Serena, 1897).
(Litt.: G. Franchi, Notizie intorno alla
vita e agli scritti di G. Baretti [2. Udg. Milano
1813]; Garizio, G. Baretti e i suoi tempi
[Turin 1872]; V. E. Lidforss i »Nord. Tidsskr.«
[1893]).
(E. G.) E. M-r.

Barferush, d. s. s. Barfurush.

Barfleur [bar↱flö.r], Havnestad med Søbade i
det fr. Dept La Manche, Arrondissement
Valognes, ved Jernbanen Valognes-B., 2 km S. f.
Pointe de B., det af stejle Klipper
bestaaende, nordøstlige Forbjerg paa Halvøen
Cotentin. B. har (1911) 1238 Indb. og Handel med
Tømmer og Fisk. Paa Pointe de B., uden for
hvilket Farvandet er berygtet for sine stærke
Tidevandsbølger og farlige Strømme (Raz de
B.), er der rejst et 72 m højt Fyrtaarn. — B.
var indtil Henrik IV’s Tid en stærk Fæstning
og vigtig Havn.
G. Ht.

Barfod, Niels Larsen, dansk Søofficer, f.
5. Apr. 1650, d. 23. Febr 1730. Han var 1666—75
i holl. Søkrigstjeneste og blev derefter dansk
Maanedsløjtnant, 1676 Chef for Snaven (Briggen)
»De 4 kronede Lillier«, med hvilken han deltog
i Slaget ved Øland under Niels Juel, Aaret efter
Kaptajn og Chef for Fregatten »Carlshavn«, med
hvilken han bestod en ærefuld Kamp mod 4 sv.
Skibe, for hvilke han i synkefærdig Stand maatte
stryge. 1679 var han detacheret fra Niels Juel’s
Flaade med 2 Orlogsskibe til Bornholm, blev
angreben af 5 sv. Orlogsskibe (Major
Ankerstjerna), men forsvarede sig kækt og undslap i
Mørket. 1694 blev B. Kommandørkaptajn og Chef
for Orlogsskibet »Gyldenløve«, 1700
Interims-Schoutbynacht (Kontreadmiral), kommanderede
en Afdeling Stykpramme i U. C. Gyldenløve’s
Flaade og forhindrede med stor Tapperhed
Modstanderne (en eng.-sv. Flaade) fra at bombardere
Kbhvn. 1710 Viceadmiral og Eskadrechef i
Gyldenløve’s Flaade, der opererede i Kjøge Bugt.
Herfra afsendtes han med 6 Orlogsskibe paa
Konvojering i Nordsøen. Da Gyldenløve Aaret
efter blev syg, overtog han Befalingen over den
danske Flaade og fik det Hverv med denne at
dække en Artilleritransport til den preussiske
Kyst; dette mislykkedes, og han blev ved
Tilbagekomsten stillet for en Krigsret. Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>