Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Renouf, Peter Le Page - Renouvier, Charles - Renovation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
støttet paa et Studium af de bevarede
Haandskrifter, men Værket afbrødes ved hans Død.
(Litt.: Rylands Biographical Record of Sir
P. Le P. R. i Proceedings of the Soc. of Bibl.
Archæology, XIX [London 1897], hvor man
finder en kronologisk Liste over hans talrige
Skrifter).
V. S.
Renouvier [rönu’vie], Charles, fr. Filosof
(1818—1903), studerede først Matematik, deltog
i det politiske Liv, men trak sig tilbage derfra
efter Statskuppet 1851. R. vil give et filosofisk
System, i det væsentlige bygget paa Kant; i
Modsætning til den tyske Ny-Kriticisme
betegner dog den fr. Kriticisme en fuldstændig
Omarbejdelse af Kant i idealistisk Retning. Ud fra
Modsigelsen i Kant’s Begreb »Ding and sich«
forkaster R. dette, alt maa være Forestillinger,
og heraf følger atter, at det uendelige, da det
ikke kan forestilles, ikke kan være andet end
det blot ubestemte. Han forkaster derfor
Antiteserne i Kant’s Antinomier, der hævder
Uendeligheden i Tid og Rum, og som Dühring
opstiller han Endelighedens ell. »det bestemte
Antals Lov« (loi de la finité). Verden er nok
større end vor Opfattelse, men ikke uendelig
stor; i Kraft af Relativitetsloven skal det
uendelige være det selvmodsigende, og Tanken maa
derfor standse ved en ell. fl., første Aarsager. I
nøje Sammenhæng med Endelighedens Lov
hævder R. i sin Naturfilosofi »Diskontinuitetens
Lov« (loi de l’intermittence); Sammenhængen
er kun tilsyneladende og indeholder i
Virkeligheden en Selvmodsigelse, Konsekvensen bliver for
R. hvert enkelt Øjeblik en Skabelse fra ny af.
Ved Opstillingen af denne Lov staar han i
Modsætning til Leibniz, hvem han ellers paa
afgørende Punkter staar nærmere end Kant, idet
han betragter Naturen som en Trinrække af
Monader, fra de laveste, Atomerne, til de
højeste, de bevidste Væsener. I Kraft af
Diskontinuitetens Lov forkaster R. egl. Aarsagsloven,
Forbindelsen mellem Monaderne opfatter han
derfor som en præstabileret Harmoni og
hævder i Sammenhæng hermed i sin Etik Viljens
fuldstændige Frihed (ambiguité). Hans Etik er
stærkt paavirket af Kant’s og ligeledes hans
Religionsfilosofi, dog hævder han, ogsaa i Kraft
af Endelighedens Lov, at Gud ikke kan være
evig. R. antager en Præeksistens og et
Syndefald og optager her Romantikkens Idé om »den
gyldne Tid« og den derpaa flg. Dekadence.
Skønt Systemet kaldes »Fænomenalisme« og
med Forkastelsen af alt, der ligger ud over
Erfaringens Grænse, vil staa al Metafysik fjernt,
bør det dog ikke betragtes som en virkelig
Fortsættelse af Kant, men snarere som en
romantisk Reaktion mod Positivismen;
Grundsynspunkterne staar, trods en ydre Lighed,
Kriticismen fjernt, og deres Anvendelse paa de
spc. Omraader er ofte fantastisk. Af R.’s
Værker fremhæves: Essais de critique générale
(1854, 2. omarb. Udg. 1876), La science de la
morale (1869), Esquisse d’une classification
systématique (1885), Philosophie analytique de
l’histoire (1896), Nouvelle monadologie (1899),
Les dilemmes de la métaphysique pure (1901),
Le personalisme (1902). (Litt.: Fouillée,
Le mouvement idéaliste [1896]; Baumann,
»Deutsche und ausserdeutsche Philosophie der
letzten Jahrzehnte« [1903]).
(A. T-n.).
Renovation kaldes Bortfjernelsen af en Bys
Affaldsstoffer og de dermed i Forbindelse
staaende Arbejder, saafremt denne Bortfjernelse
foregaar ved Vogne. Ofte bruges i daglig Tale
Betegnelsen R. ogsaa om selve det Affald, der
saaledes fjernes. Man skelner mellem
Dagrenovation og Natrenovation. Ved
den førstnævnte, der, som Navnet angiver,
sædvanlig foregaar om Dagen, fjernes Fejeskarn,
Ildsteds- og Fødeaffald fra Huse samt Affald —
herunder ogsaa Sne — opsamlet paa Gader og
Veje; ved Natrenovationen fjernes
menneskelige Ekskreinentstoffer.
Husaffald opsamles i Alm. rent midlertidig i
de enkelte Lejligheder i smaa Beholdere, som
— helst daglig — nedbringes i større, med
Laag dækkede Beholdere i Husets Gaard.
Undertiden har man i Bygningernes Mure
udsparet lodrette Kanaler, ell. dannet saadanne af
Jernrør, med Aabninger til de forsk. Etager,
fra hvilke saa Affaldet kan styrtes ned i en
Grube ell. en Beholder i Gaarden. Saadanne
»Affaldsskakter« ell. Rør er dog uheldige i
sanitær Henseende, da Forraadnelsesprodukter m.
m. fra Affaldet fra een Etage gennem dem
kan trænge ind i en anden. Skal de
anvendes, bør Indkastningsaabningerne anbringes i
fri Luft med Adgang, f. Eks. fra aabne Altaner.
Gruber i Gaardene til Husaffaldets Opsamling
finder man for øvrigt ogsaa anbragte i mange
Byer, i hvilke Affaldsskakter ikke bruges; men
Tømningen af dem giver Anledning til Stank
og Urenlighed, særlig fordi den ikke ret vel
kan foregaa tilstrækkelig ofte. Hvor man
anvender løse Gaardbeholdere, bringes disse ud paa
Gaden, udtømmes i Vogne og sættes atter paa
Plads. Saadan Udbringning foretages f. Eks. i
Kbhvn sædvanlig hver Dag; i mange andre
større Byer sker den kun 2—3 Gange om
Ugen. Undertiden skiftes Beholderne; Vognene
kører rundt i Byen med tomme, rensede
Beholdere, som opstilles i St f. de Beholdere, der
tages fra Gaardene og da bortkøres uden at
tømmes. I mange Byer maa Husbeboerne selv
bringe deres Affaldsbeholdere ud paa Gaden
til Vognene, hvis Kuske da tilkendegiver, at de
er i Nærheden, ved Ringning ell. Skraldning.
Herfra skriver sig Ordene Skraldevogn og
Skrald, hvilket sidste Udtryk bruges som
Betegnelse for Husaffald. Der maa ved
Beholdernes Udtømning i Vognene saa vidt mulig
sørges for, at intet spildes ell. spredes i Luften
som Støv, og man har konstrueret en Mængde
forsk. Vogne og Beholdere, hvorved dette
skulde naas; men nogen helt tilfredsstillende
Løsning af Opgaven har man ikke fundet. Det
bortkørte Husaffald kan spredes paa Marker i
Byens Nærhed og gøre Tjeneste som Gødning;
men dets Værdi som saadan er kun ringe, og
Transporten af det bliver ofte i Forhold dertil
urimelig kostbar. Undertiden findes i Byens
Omegn gamle Ler- ell. Sandgrave, der kan bruges
som »Lossepladser« for Affaldet; men dette
maa saa henligge temmelig længe, før det kan
benyttes som Byggegrund, og kan ogsaa
lejlighedsvis gøre nogen Skade ved at forurene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
