Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Renovation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundvandet og ved at udbrede ilde Lugt.
Virkelig sanitære Betænkeligheder behøver man
dog sjælden at nære ved Benyttelsen af
Lossepladser; men saadanne bliver stedse
vanskeligere at finde, jo stærkere en By vokser. Fra
Byer, der ligger ved Havet, kan Affaldet
undertiden med Fordel udskibes og udtømmes paa
dybt Vand; men dets lettere Bestanddele vil da
flyde ovenpaa og kan med Strømmen føres op
til beboede Kyster og raadne der. P. Gr. a.
disse forsk. Forhold har den endelige
Behandling af Husaffaldet voldt de større Byer stadig
forøgede Vanskeligheder, og med stor
Opmærksomhed har man derfor overalt fulgt de
Forsøg, der i sidste Fjerdedel af 19. Aarh. og i
Beg. af dette Aarh. er anstillet i England og i
Tyskland med Brænding af Husaffald. Saadan
Brænding er nu langt ude over Forsøgsstadiet,
og mange Byer har slaaet ind paa denne
Fremgangsmaaade. Den lader sig imidlertid ikke
med Fordel anvende overalt, da Affaldet fra
nogle Byer kun ved Tilsætning af meget
betydelige Mængder Kul lader sig brænde; men
andre Steder indeholder Affaldet saa mange let
brændbare Stoffer, at man ved den ved
Brændingen udviklede Varme kan fremstille saa
megen Damp til Drift af elektriske Anlæg o. s. v.,
at Dagrenovationen bliver en Indtægtskilde for
Byen. Den første, til Affaidsbrænding brugelige
Ovn er konstrueret af Fryer; senere er der
fremkommet en Mængde andre Ovne, saasom
Horsfall’s, Beaman & Dea’s og
Meldrum’s. Af nyere tyske Ovne skal fremhæves
Inferno. I Alm. styrtes Affaldet igennem
Aabninger i Ovnens Overside ned paa murede
Skraaplaner, hvorfra det glider ned paa Riste,
paa hvilke det brændes med Anvendelse af
kunstigt Træk. Den midlertidige Opsamling af
Husaffaldet i Lejlighederne og i Gaardene er
naturligvis altid Husbeboernes Sag; de øvrige
Arbejder, vedrørende Affaldet, besørges
sædsædvanlig af der Offentlige.
En Bys alm. Gadeaffald (undertiden kaldet:
»Fejet«) bestaar i Hovedsagen dels af afslidte
Dele af Gadebefæstelsen, dels af
Hesteekskrementer. Forinden det læsses paa Vogne
til Bortkørsel, samles det i Bunker ved
Kørebanens Rande. Denne Ophobning kan udføres
ved Haandikraft med Benyttelse af Koste ell.
— paa asfalterede Gader — af Gummiskrabere;
men i større Byer anvender man dog tillige
ofte Maskinkraft til Opsamlingen og benytter
da Fejemaskiner med roterende Koste ell. —
paa makadamiserede Veje — Skrabemaskiner.
For at der ved denne midlertidige Opsamling
ikke skal ophvirvles Støv, maa i tørt Vejr
Gaden forud vandes. Man har konstrueret
Fejemaskiner, der optager det af dem opfejede
Affald, hvorved altsaa den foreløbige
Ophobning af det undgaas; men saadanne Maskiner
har ikke vist sig praktiske. Undertiden
opstiller man paa Gaderne særlige Beholdere, hvori
man navnlig fylder saadant Affald, som
opsamles i Dagens Løb for at bortkøres næste
Dag; men de er til Gene for Færdselen og
erstattes da ogsaa flere Steder af dækkede smaa
Gruber i Fortovene. Om de Vogne, hvori
Gadeaffald bortkøres, er intet særligt at bemærke;
ofte bortføres det sammen med Husaffaldet.
Affaldet fra Gader med jævn og nogenlunde
slidfri Belægning, f. Eks. fra asfalterede
Gader, bestaar hovedsagelig af Hesteekskrementer
og kan derfor ofte let afhændes til Gartnere
og Landbrugere; Affaldet fra makadamiserede
Veje er for en saa stor Del afslidt
Vejmateriale, at man uden nogen sanitær Bekymring
kan bruge det til Opfyldning, og det samme
gælder i Virkeligheden ogsaa Affald fra alm.
brolagte Gader. Gadeaffaldet er ofte meget
fugtigt og bl. a. derfor vanskeligt at brænde;
denne Maade at skille sig af med det paa
anvendes da heller ikke. Sneen i Gaderne kan det
ofte volde Vanskelighed at faa hurtig bortkørt;
men man finder sædvanlig let i Byernes
Nærhed Steder, hvor den kan aflæsses. Fører en
Bys Kloakker store Vandmængder, kan man
ogsaa nedstyrte Sneen i dem gennem særlige
»Snebrønde«. Nutildags besørges Gaders
Renholdelse og Affaldets Bortkørsel i Alm. af det
Offentlige; i fl. Byer, f. Eks. Kbhvn, maa dog
Husejerne selv foretage en daglig
Sammenfejning af Gadesnavset ud for deres Ejendomme.
Det skal endnu kun nævnes, at man i den
nyeste Tid, navnlig i England, benytter
Motorvogne til Dagrenovation, samt endelig, at
denne flere Steder — trods Navnet — helt eller
delvis udføres om Natten.
Hvor Vandklosetter ikke anvendes, samles i
Lejlighederne de menneskelige faste
Ekskrementer (til Dels ogsaa de flydende) i Alm. i
Klosetbeholdere, der med visse Mellemrum
nedbringes i Gaardene, hvor de udtømmes i
større Beholdere, »Tønder«. Saadanne Tønder
findes da ogsaa anbragte i Gaardklosetterne.
De fabrikeredes i ældre Tid af Træ; nu
anvendes sædvanlig galvaniserede Jerntønder, der
kan lukkes med tætsluttende Laag. Efter at
disse er paasatte, bortkøres Tønderne om
Natten i Vogne, der medbringer tomme, rensede
Tønder, som sættes paa de borttagnes Plads.
Undertiden udtømmes Klosetbeholdere i
murede Gruber i Gaardene, og hvor Indholdet fra
Etagernes Klosetter løber ned gennem lodrette
Faldrør, kan disse ogsaa udmunde over
saadanne Gruber. Disses Indhold pumpes op i
Vogne, der i Hovedsagen bestaar af en lukket
Jernbeholder paa Hjul; undertiden anvendes
ingen egl. Pumpning, men Vognens Beholder er
tilnærmelsesvis lufttom, og gennem en Slange,
forsynet med Hane, kan da Latrinen fra
Gruben »suges« op i den. Den bortførte Latrin kan
føres til Oplag, som naturligvis bør ligge langt
fra beboede Steder, og derfra sælges til
Landmænd; da dens Gødningsværdi ikke er ringe,
vil det endog ofte kunne betale sig at omlade
Tønder med Latrin i Jernbanevogne og køre
dem temmelig langt bort. Man har for øvrigt
ogsaa paa fl. St. ved Latrinoplagene fabrikeret
Poudrette. Natrenovationen paahviler i de
fleste Byer Husejerne, der da gerne lader den
udføre af særlige Aktieselskaber; men dens
Betydning bliver Aar for Aar mindre,
efterhaanden som Anvendelse af Vandklosetter i
Byerne bliver almindeligere. (Litt.: Richter,
»Strassenhygiene« [Jena 1894]; Weyl’s
»Handbuch der Hygiene« [Leipzig 1918]; Hering og
Greeley, Collecting and Disposal of
Municipal Refuge [New York 1921]).
A. Bj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
