Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - renovere - Renovo - Rensdyr - Rensdyrlav - Rensdyrtid - Rense - Renselser - Rensemaskiner - Rensselaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
renovere (lat.), forny, forbedre;
Renovation, Fornyelse o. l., se i øvrigt ovenf.
Renovo [ri’nouvou], By i U. S. A.,
Pennsylvania, ligger ved Susquehanna og er et
yndet Sommeropholdssted. (1910) 4621 Indb.
G. Ht.
Rensdyr, se Hjorte, S. 556.
Rensdyrlav, se Cladonia.
Rensdyrtid kalder man ofte det Tidsrum af
den forhistoriske Tid, da Rensdyret var alm.
udbredt i fl. Strækninger af Sydfrankrig og
andre Egme i Mellemeuropa, hvorfra det nu i
Aartusinder har været forsvundet. R. er en ret
sen Del af den ældre Stenalder, idet Mennesket
i denne Tid endnu ikke var kommet saa vidt,
at han sleb sit Ægværktøj af Sten, men nøjedes
med at tilhugge det. Rensdyret maa dengang
have været hyppigt i denne Del af Frankrig,
eftersom talrige Redskaber er lavede af
Rensdyrets Ben og Takker. Uden for denne Del af
Frankrig forekommer Rensdyrets Ben kun
sjælden (hyppigst i Dele af Schweiz og
Sydtyskland) anvendte paa denne Maade. Hvad der
karakteriserer R., er en vis primitiv Kunst med
Omrids af Figurer paa Benstykker o. l. Af de
afbildede Dyr er fl. tydeligt Rensdyr, ligesom
Benstykkerne, paa hvilke Billederne findes,
stammer fra Rensdyr. Ved Udgravninger af
Huler, beboede i denne gamle Tid af
Mennesket, har man fundet talrige Redskaber
fra R. Rigest har Hulen La Madeleine været og
dernæst andre Huler ved Les Eyzies i
Dordogne. En Del af de mærkeligste Genstande er
nu i Museet i St Germain. — I mange andre
Lande er der ogsaa fundet fossile Knogler af
Rensdyr og Redskaber tildannede af saadanne,
men det er langtfra afgjort, at de alle er
samtidige med Fundene fra R. i Sydfrankrig.
Knogler af Rensdyr er af og til fundne i Moser i
Danmark, men er her aldrig fundne i
Levninger fra Stenalder-Beboeres Maaltider.
V. S.
Rense, se Rhens.
Renselser udgør en vigtig Del af de
religiøse Pligter i alle rituelt betonede Religioner;
deres Maal er at fremstille en Renhed, som er
de guddommelige Magter velbehagelig, og som
derfor letter Samkvemmet med disse, men
ogsaa at fjerne saadan Urenhed, som efter den
gængse Tro i og for sig er skadelig eller
dæmonisk. Det sidste Synspunkt behersker den
Gruppe af R., som er videst udbredt i
Menneskeslægten, nemlig Døderenselsen, idet
man ved at underlægge sig selv R. (og andre
Observanser) søger at fjerne Dødens
Besmittelse. Disse Skikke finder vi stærkest
udviklede hos Perserne, for hvem Dødebesmittelsen
stod som en farlig Djævlebesættelse; men ogsaa
hos alle ældre Kulturfolk (Ægyptere, Assyrere,
Jøder, Grækere og Romere) er
Sørgeskikkene Renselsesskikke (Lustrationer) eller rettere
en Besmittelsestilstand, der maa afvendes ved
R. Denne R. kan da ske enten ved ligefremme
Bade og Vaskninger ell. ved en præstelig
Renhedserklæring (ledsaget af Bestænkning med
»Vievand« o. l.). I disse R. kan man se en
primitiv Hygiejne, ikke mod Sygdomme just,
men imod selve Dødsmagten; men ogsaa
Sygdomme og sygelige Tilstande anses ofte for urene,
saaledes som bekendt Spedalskheden,
almindeligvis ogsaa Barsel, der endnu under
forholdsvis udviklede Kulturtilstande medfører rituelle
Rensninger (jfr endnu vor »Kirkegangskone«).
Overhovedet er Kønslivet (saavel Mandens som
Kvindens) i ældre Kulturer omgivet med en
Mængde Renselsesceremonier. Disse, der i
Reglen er ganske meningsløse, ofte skadelige, maa
nærmest betragtes som en Art tabu, nemlig
magisk Beskyttelse mod Dæmoner og andet
ondt under disse kritiske Tilstande.
Kultusrenselsen, den anden
Hovedgruppe af R., staar ogsaa for saa vidt i
Forbindelse med tabu, som den til hellige
Handlinger indviede Præst (ogsaa den ofrende, ja
Offerdyret selv) indtager en eksceptionel
Stilling saa længe. Sikkert er det i hvert Fald, at
alt, hvad der skal bydes Guddommen og nærmer
sig Helligdommen, ligesom alle Redskaber, der
skal benyttes ved Ofringer o. l., i Reglen
renses med pinlig Omhu; i Indien maatte
saaledes i den vediske Tid ikke blot
Offerpræsten og Onerherren indvies med et Bad, men
ogsaa Hesten, der skulde ofres. Persernes
Tempeltjeneste var omgivet med et Utal af
Tvætninger; saadanne fattedes heller ikke i
den jødiske Kultus, og for Araberne er de
endnu uadskillelige fra Bøn.
De forsk. R. har haft stor Bet. for
Menneskeslægtens Opdragelse, ikke saa meget just ved
at vænne Folk til Renlighed, men ved at
fastholde Renheden som en af den højeste
Livstilstands Kendemærker; men med Udviklingen
maatte denne Idé gøre sig selvstændig
gældende og opgive sine Symboler, navnlig efter som
disse blev noget blot udvortes. Jesu energiske
Protest mod de farisæiske R. (Matth. 15, 1. 11)
betegner især dette Brud, og Paulus kæmpede
i Apostelkirken i samme Aand. Ogsaa i sin
Omtale af Daaben ivrer han imod at opfatte den
som en R., medens de hedenske
Daabshandlinger og navnlig de, der plejedes af den med
den ældste Kristendom samtidige Gnosticisme (se
Gnosis), der utvetydigt var en rensende Vigsel,
der fører fra en kødelig til en aandelig Tilstand.
Katolicismen betegner dog paa dette Punkt et
Tilbagefald til hedenske Tilstande, ikke blot
hvad dens Motivering af Daaben angaar, men
navnlig ved sin Brug af Vievandet for enhver,
der vil betræde Kirkens indviede Grund.
Edv. L.
Rensemaskiner er Apparater, der benyttes
til Rensning og Sortering af Korn og Frø. Den
mest enkle R. er Kastemaskinen, der
fortrinsvis er beregnet til at skille Avner fra Kornet,
men som desuden: kan benyttes i Forbindelse
med Sold, saaledes at der fraskummes grovere
Bestanddele samt fraskilles Frø o. l., der er
mindre end den kastede Sædvare. Ved R.
foregaar Adskillelsen efter Forskelligheder i
Størrelse, Form, Vægtfylde og
Overfladebeskaffenhed, og der findes en Række forsk. Maskiner
som Blæsere, Triører, Pindemaskiner o. fl. a.,
til dette Brug. I moderne Korn- og
Frørenserier sammensættes flere Maskiner, og Varen
passerer automatisk fra den ene til den
anden. De fleste Tærskemaskiner, som fremstilles
til Motorkraft, har mere eller mindre
udviklede R.
A. C-n.
Rensselaer [’rensə£ə], R. City er et nyt
Navn for Byen Greenbush (s. d.) i Staten
New York.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
