Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Renteskriver - Rentesregning - Rentier - Rentoilere - Rentrant - Rentryk - Rentzmann, Peter Nicolai - Renunciation - Renversering - Renzis, Francesco de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vis Landsdel ell. en Del af en saadan under sig.
Titelen R. afløstes siden 1841 af Kontorchef,
idet Inddelingen af de paagældende Kollegier
i Kontorer samtidig ændredes.
P. J. J.
Rentesregning er et Afsnit af
Aritmetikken, der væsentlig beskæftiger sig med den
Forandring, som en Kapital i Tidens Løb undergaar
ved Forrentning. Lægges Renterne til en
Kapital a uden selv at trække Renter
(simpel Rente), vil a i n Aar vokse til
a (1 + nr), hvor r, den aarlige Rentefod, er
= p/100, hvis der svares p % i aarlig Rente.
Kapitalens Værdi for n Aar siden, den
diskonterede Værdi, er nøjagtigt = a/1 + nr,
men sættes ofte = a (1 — nr), hvad der giver
en desto bedre Tilnærmelse, jo mindre n er.
Er n Aar = d Dage, og sættes Aaret = 360
Dage, bliver n = d/360 og nr = d:360/r; 360/r, der
kaldes Generaldivisoren, kan een Gang
for alle beregnes for de forsk. Værdier af r.
I sammensat R., hvor Renten ved hvert
Aars (ell. Halvaars, Kvartaars o. s. v.) Slutning
lægges til Kapitalen og derefter forrentes
sammen med denne, vokser a i n Aar
til an = a (1 + r)n. Denne Formel
anvendes ogsaa for n brudden = q/p, idet man lader
a i 1/q Aar forrente sig til en Rentefod r1, der
er valgt saaledes, at a i q Tidsrum af denne
Længde vokser lige saa meget, som ved
Forrentning i 1 Aar til Rentefoden r; r1
bestemmes ved Ligningen (1 + r1)q = 1 1+ r. Den
halvaarlige Rentefod er = (1 + r) 1/4 — 1, den
kvartaarlige er = (1 + r) 1/4 — 1. Er n
negativ, f. Eks. = — 7 1/2, vil an i Formelen
betyde a’s Værdi for 7 1/2 Aar siden, altsaa den
diskonterede Kapital. I eksakte Anvendelser af
R., f. Eks. i Forsikringsmatematikken, tænkes
en Kapital forandrende sig kontinuerligt,
saaledes at den forrenter sig i ethvert nok saa
lille Tidsrum θ i Overensstemmelse med
Formelen for sammensat R. Den til et uendeligt
lille θ svarende Rentefod ρ er uendelig lille;
man indfører en Hjælpestørrelse, den
kontinuerlige Rentefod δ = l (1 + r) (l = den
naturlige Logaritme), som er Grænsen for
Forholdet mellem ρ og θ, naar θ aftager til 0,
og sætter ρ = θ δ. Under R. behandles ogsaa
Annuiteter. De saakaldte Rentetavler
indeholder Værdierne for log (1 + r)n, Annuiteters
Kapitalværdier m. m.
Chr. C.
Rentier [rænti’e ell. raŋ-; fr. rã’tie] (fr.),
Person, der lever af sin Formue (sine Renter).
Rentoilere [’raŋtoa’le’rə] (af fr. rentoiler,
toile, Lærred), overføre et Maleri paa nyt
Lærred; sætte nyt Lærred paa.
A. Hk.
Rentrant [fr. rã’trã] (fr.). Naar i
Befæstningskunsten to Linier støder sammen under
en Vinkel, hvis Spids vender fra den fjendtlige
Angrebsretning, opstaar en R. Foran denne er
der krydsende Ild. Den nævnte Vinkel,
Rentrantvinkelen, bør ikke være
mindre end 90°, for at ikke Udvirkningen fra den
ene Linie skal have Retning ind over den
anden og udsætte dennes Forsvarere for Fare.
Naar Rentrantvinkelens Størrelse er imellem
90° og 120°, siges de to Linier at flankere
hinanden; thi man kan i saa Fald, idet
Anslagsretningen kan danne en Vinkel paa
indtil 30° med Ildliniens (s. d.) Normal, fra den
ene Linie skyde parallelt med den anden.
Sch. P.
Rentryk (tysk: Aushängebogen, eng.:
proof-sheet, fr.: feuille modèle), et Eksemplar af
færdigtrykte Ark, der tilstilles Forfatterne.
E. S-r.
Rentzmann, Peter Nicolai, dansk
Embedsmand (1845—1923), testamenterede sammen
med sin Søster Ida R. (død 1910) ved et
Fællestestamente 1902 sin Formue til Genopførelsen
af Nikolaj Kirke. Den ny Kirkebygning, der blev
indviet Novbr 1917, rummer en Forsamlings-
og Foredragssal, et Bymuseum og et
Folkebibliotek.
Renunciation (jur.) betyder Opgivelse af en
Rettighed eller et Retsgode. Opgivelsen sker
hyppigst ved en Erklæring, rettet til den ell.
dem, til Fordel for hvem R. sker. R. paa
Ejendomsret over en Ting kan ogsaa ske
derigennem, at Besiddelsen af Tingen opgives, f. Eks.
ved Bortkastelse, Henbringelse paa Losseplads
o. l., i den Hensigt at opgive Ejendomsretten.
Saadan R., der i Reglen benævnes derelictio,
virker til Fordel for alle og enhver, saaledes
at den derelinkverede Ting bliver Genstand for
fri Bemægtigelse. Paa de fleste Retsgoder kan
der gyldigt renonceres af den, der har den
fornødne Myndighed og Raadighed over sine
Anliggender. Visse Retsgoder, først og fremmest
Retten til Livet, er dog umistelige i den
Forstand, at et Samtykke til Berøvelsen deraf ikke
kan gøre en saadan Berøvelse retmæssig. —
Særlig praktisk er R. paa Arv. Der maa her
sondres imellem, om Arven er falden ell. ej.
I sidste Tilfælde har R. særlig Bet. m. H. t.
Tvangsarv, men kan ogsaa forekomme i det
Tilfælde, at en Person er indsat til Arving ved et
uigenkaldeligt Testamente. Er Arven falden,
kan R. ske paa samme Maade som m. H. t.
andre formueretlige Retsgoder, Er der ikke
renonceret til Fordel for bestemte Personer,
tilfalder den renoncerede Arv den, der vilde have
arvet, om den renoncerende var død før
Arveladeren. Hvis Arven ikke er falden, kan R. kun
ske ved Overenskomst (saakaldt renunciativ
Arvepagt) med Arveladeren, medens en saadan
Arvepagt, afsluttet med Medarvinger ell. andre,
er ugyldig, jfr Frdn. af 21. Maj 1845 § 14. R.
binder ogsaa den renoncerendes Børn.
A. D. B.
Renversering [’raŋ-], se Skoleridning.
Renzis [’ræntsis], Francesco de, Baron
af Montanara, ital. Journalist og Forf., f. 1836
i Capua, d. 1900. Indtil 1870 var han
Ingeniørofficer, men stiftede dette Aar det moderat
liberale Ugeblad Fanfulla (senere Fanfulla
della domenica). 1874 blev han Medlem af
Deputeretkammeret og var en Tid ital.
Ambassadør i London. Som Forf. er hans Navn særlig
knyttet til Dramaet Donna Lavinia og
Romanerne Ananke (1878) og Voluttà (1885).
E. M-r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
