Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reservoir - Reshid Pasha, Mustafa - Resht - Residens - Resident - residere - residerende Kapellan - Residualluft - Residuum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilfælde indtræder, hvor man ønsker at forringe
Faren for Oversvømmelse langs et Vandløbs
nedre Løb ved under Højvande at tilbageholde en
Del af Vandløbets Vandmængde i R. ved
Vandløbets øvre Løb. Ved Mississippi-Flodens øvre
Løb har man saaledes anlagt 5 store R., som
tilsammen rummer 3,070 Mill. Kbm. Vand, og har
herved opnaaet, dels at forringe Faren for
Oversvømmelser langs Mississippi’s nedre Løb,
dels at forøge den Tid, i hvilken Sejladsen til St.
Louis kan holdes aaben, med ca. 10 Uger, idet
Vandstanden i dette Tidsrum kan holdes 0,4 à
0,5 m højere ved Afløbet fra R., og endelig
benyttes dette Afløb tillige til Drift af Savmøller
o. l. Saadanne R. kræver imidlertid stort Areal,
og Metoden benyttes derfor navnlig i Egne, hvor
der forud findes mere ell. mindre vanddækkede
Arealer, ell. hvor Arealerne er af forholdsvis
ringe Værdi.
Til R. benyttes saa godt som altid en Dal,
enten selve den Dal, hvori Vandløbet findes, ell. en
Sidedal, som afspærres paa det smalleste Sted
ved en Dæmning af saa stor Højde, at det i
Dalen dannede R. faar det ønskede
Vandindhold. Dæmningen udføres af Jord ell. Murværk
og maa forsynes med de fornødne Sluser ell.
Overfald, dels for at forhindre, at R. overfyldes,
dels for at kunne tømme R. Vandet ledes fra R.
til Forbrugsstedet gennem Ledninger ell.
Kanaler, til hvilke Tilstrømningen reguleres ved
Hjælp af Sluser. Ved Byers ell. Fabrikkers
Vandforsyning benyttes oftest R., der adskiller
sig fra de ovenfor besekrevne ved at være helt
udførte af Jern eller Beton, og som, da deres
Volumen er forholdsvis ringe, hyppig er
overdækkede.
Ved Havne, hvor der forefindes et stort
Flodskifte, benyttes undertiden R. til Opsamling af
Vand ved Højvande. Ved Ebbe tømmes R. ud i
Havnen, hvorved der fremkaldes en kraftig
Skyllestrøm, der kan bidrage til at fjerne
aflejrede Sand-, Dyndmasser ell. lign. (Se iøvrigt
Skylning).
(C. Ph. T.). J. M-P.
Reshid Pasha, Mustafa, tyrk. Statsmand,
(1802—58). I en meget ung Alder kom R. i
Udenrigsministeriets Tjeneste, og efter en kort Tid at
have været Gesandt i Paris blev han Minister i
en Alder af 35 Aar. Han var den varmeste
Talsmand for Sultan Mahmud’s Reformpolitik, men
blev snart fortrængt af Gammeltyrkerne. Ved
Abd-ul-Medjid’s Tronbestigelse (1839) kom han
atter til Magten; det berømte første
Reformedikt, der citeres under Navn af Hatt-i-sherif’et
fra Gulhane, skyldes ham. Hans senere
Karriere blev hyppig afbrudt ved Paladsintriger,
dog blev han 1846 Storvezir, og under og efter
Krim-Krigen ledede han Tyrkiets
russerfjendtlige Politik. Han var en højtbegavet, urolig, men
loyal Karakter, der vel havde fortjent at have
en bedre Herre end Sultan Abd-ul-Medjid.
J. Ø.
Resht, By i det nordlige Persien, Prov. Gilan,
har en usund Beliggenhed ved en af Armene i
Kisil Usens Delta. C. 30000 Indb. R. er den
vigtigste Plads i Persien for Handelen med
Kokoner og Raasilke. Desuden drives Handel med
Fisk, Tæpper og Landbrugsprodukter. Som
Havnestad tjener Enseli ved Kysten af det
kaspiske Hav, en Landsby med 200—300 Huse.
M. V.
Residens er Betegnelse for den By (i Reglen
tillige Landets Hovedstad) ell. det Sted, hvor
Statens Overhoved og Regering har deres
regelmæssige Sæde. Efter de fleste Landes
Forfatninger skal ogsaa de lovgivende Kamre samles
dér, hvor Regeringen har sit Sæde, bortset fra
overordentlige Tilfælde, jfr. dansk Grundlov
1915 § 41. I nogle Lande som Australien og
Sydafrikas Union har Regeringen dog Sæde i én By,
Lovgivningsmagten i en anden, hvad ikke synes
meget praktisk.
Undertiden kaldes ogsaa visse høje
Embedsindehaveres Embedsbolig for disses R., især i de
katolske Lande bl. a. om Biskoppernes og andre
gejstlige Dignitariers.
(C. V. N.). K. B.
Resident, diplomatisk Repræsentant af
lavere Rang. Udsendelse af R. var navnlig i Brug
fra 16. til 18. Aarh., i hvilken Periode deres
Stilling gennemgaaende svarede til en alm.
Gesandts. Dels af Hensyn til de Bekostninger, der
var forbundet med Udsendelse af
Ambassadører, og dels for at undgaa de hyppige
Rangstridigheder udnævntes R., der ikke var
berettigede til de ceremonielle Æresbevisninger og
Forrettigheder, som Ambassadørerne kunde
gøre Krav paa. Indtil Midten af 17. Aarh. synes
R. at have været sidestillede med Envoyéer,
men ligesom Titlen af R. havde trængt den
tidligere Betegnelse agent i Baggrunden, saaledes
aftog senere Residenttitlen i Betydning til
Fordel for Benævnelsen envoyé, ofte med
Tilføjelsen extraordinair, hvilket sidste opr. kun blev
benyttet om Ambassadører og Gesandter i
særlig Sendelse, men som efterhaanden p. Gr. a.
Rangstridighederne mellem de ordinære (faste)
og de ekstraordinære Statsafsendinge ogsaa
blev brugt om faste Ambassadører og
Gesandter. I 18. Aarh. kunde en Gesandt være Envoyé,
Minister, Ministerresident, befuldmægtiget
Minister ell. endelig R. Medens det paa Kongressen
i Wien 1815 vedtagne Reglement kun kender
tre Klasser af diplomatiske Repræsentanter,
nemlig Ambassadørklassen, Gesandtklassen og
Charges d’Affaires, vedtoges det paa
Kongressen i Aachen 1818 at indskyde
Ministerresidenter som en ny Gruppe mellem Gesandter og
Chargés d’Affaires.
Betegnelsen R. bruges undertiden om
Protektorstatens Repræsentant hos Overhovedet for
den afhængige Stat, f. Eks. den fr.
Generalresident i Marokko. En saadan R. har mere
vidtgaaende Beføjelser end nogen Gesandt.
G. R.
residere (lat.), have sit Opholdssted, bo
(benyttes især om fyrstelige Personer).
residerende Kapellan, se Kapellan.
Residualluft. Selv efter den dybest mulige
Udaanding bliver der altid en vis Mængde Luft
tilbage i Lungerne, fordi Lungernes Volumen i
lufttom Tilstand er mindre end Brystkassens i den
dybeste Udaandingsstilling. Denne Luftmængde
kaldes R. Dens Størrelse varierer hos forskellige
Mennesker. For en voksen Mand er den
sædvanlige Størrelse omkr. 1 l. R.’s Sammensætning
vil nærme sig Alveolluftens i det givne Øjeblik
(se i øvrigt Aandedræt, S. 33 ff.).
(S. T.). L. F.
Residuum, en Rest, som bliver tilbage ved
Glødning af et Stof ell. ved dets Behandling med
Opløsningsmidler.
(O. C.). S. P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
