Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Resignation - resignere - Resina (By) - Resina (= Harpiks) - Resinater - Resinatfarver - Resineon - Resinosis - Resistencia - Resistens - res jacens - res judicata - Reskontro - reskribere - Reskript - resolut - Resolution - Resolution - Resolvent - resolvere - Resonans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Resignation (nylat.), den frivillige Given
Afkald paa Nydelse ell. Lykke, en Underkasten
sig Forsynets Bestemmelse; Slaaen sig til Taals.
resignere (lat.), give Afkald, slaa sig til Taals.
Resina, By i Syditalien, Prov. Napoli, ligger
7 km S. Ø. f. Napoli ved Napoli-Bugten og ved
Foden af Vesuv. (1911) 20500 Indb. R. er
bygget sammen med Portici og ligger dels over
det gamle Herculanum, dels paa den Lavastrøm,
der ved Vesuv’s Udbrud 1631 hærgede den
daværende By. R. driver Vinavl og Fiskeri. Den er
det gamle Retina, der tjente som Havn for
Herculanum og ligeledes ødelagdes ved Udbrudet 79.
(H. P. S.). C. A.
Resina (lat.) = Harpiks, f. Eks. R.
Acaroidis ell. R. Xanthorrhoeæ = Akaroidharpiks, R.
Dammar = Dammara, R. Guajaci =
Guajakharpiks, R. Jalapæ = Jalapeharpiks, R. Pini =
Fyrreharpiks.
E. K.
Resinater, se Harpikssæber.
Resinatfarver er Forbindelser af basiske
Tjærefarver og Harpikssyrer, fremstillede ved
Tilsætning, først af en Opløsning af
Farvestoffet, dernæst af en Opløsning af et Metalsalt,
oftest Magniumklorid, til en Opløsning af
Natriumresinat, Frafiltrering og Tørring af den udskilte
R. Denne kan opløses i Fernis o. l. og derefter
benyttes til Farvning af Metal, Træ, Papir og
Læder samt til Trykfarver og litografisk Blæk,
medens en Opløsning i Benzol benyttes til
Farvning af forsk. Tekstilvarer, kunstige Blomster,
Voksdug o. m. a. De ikke tørrede, dejformede R.
benyttes bl. a. i Tapetfabrikationen.
K. M.
Resineon, se Begolie.
Resinosis, se Plantepatologi, S. 222.
Resistencia [ræsi’stænsia], Hovedstad i
Territoriet Chaco, Argentina, ved en Biflod til Rio
Paraná, Jernbaneknudepunkt og (1914) 21322
Indb.
M. V.
Resistens (lat.), Modstand.
res jacens, se jacens.
res judicata, en paadømt Sag, et ved Dom
afgjort Spørgsmaal (se Retskraft).
Reskontro, se Bogholderi, S. 550.
reskribere, befale ved et Reskript (s. d.).
Reskript. Rescriptum var Navnet paa de
af de romerske Kejsere udfærdigede
Svarskrivelser paa Forespørgsler fra underordnede
Embedsmænd ell. Undersaatter. I Danmark brugtes
R. under Enevælden om kgl. Befalinger rettede
til een ell. flere bestemte Personer ell.
Myndigheder, som oftest vedrørende enkelte Tilfælde,
men undertiden ogsaa indeholdende alm.
Retsregler. Som en Følge af, at den enevældige
Konge var Indehaver af Lovgivningsmagten og ikke
bunden til nogen bestemt Form, var der intet til
Hinder for, at Love gaves ved R., men da
Befalingen, hvor denne Form benyttedes, ikke direkte
var rettet til de lovundergivne, men kun til den
ell. dem, til hvem R. var stilet, var det Reglen,
om end næppe nødvendigt, at den
bekendtgjordes af Modtageren, være sig et Kollegium ell. en
underordnet Myndighed. Nutildags bruges
Navnet R. sjældnere, og da alene om administrative
Befalinger, der udgaar fra Kongen som Chef for
den udøvende Magt paa vedk. Ministers Ansvar,
og som selvfølgelig aldrig kan have Lovkraft.
(Ludv. H.) P. J. J.
resolut (lat.), beslutsom.
Resolution (lat.) betyder i Alm. en
Beslutning, resolvere er at fatte en Beslutning,
træffe en Afgørelse. R. bruges i teknisk juridisk
Forstand om Kongens, Ministeriernes ell. andre
Øvrigheders Afgørelser m. H. t. Ansøgninger,
Forespørgsler, Klager o. s. v. De kgl. R.
indeholdt under Enevælden, ligesom Reskripterne,
undertiden Lovstof og havde Lovkraft, hvilket
nu selvfølgelig ikke mere er Tilfældet. Den store
Mængde af admin. Befalinger gives nu i Form af
ministerielle Skrivelser, og kgl. R. bruges kun i
vigtigere Tilfælde efter foreg. formelig
»Forestilling« fra vedk. Ministerium. Som Eksempler paa
Øvrighedsresolutioner kan nævnes R. i Stempel-
og Skattesager, i Sager om
Underholdningsbidrag o. s. v.
(Ludv. H.) P. J. J.
Resolution, Opløsning, betegner i
Lægevidenskaben den Proces, hvorved sygelige
Udsvedninger i Vævene, Rester efter
Betændelsesprocesser o. l. atter svinde.
(Lp. M.). P. H.
Resolvent (mat.). Løsningen af Ligninger
af 3. og 4. Grad beror paa Indførelsen af en
Funktion af Rødderne, hvis Værdier bestemmes
ved en Ligning af henh. 2. og 3. Grad; denne
Ligning (undertiden ogsaa selve Funktionen)
kaldes R. De ved R. bestemte Funktioner i
Forbindelse med Relationerne mellem den forelagte
Lignings Koefficienter og Rødder giver simple
Ligninger til disse sidstes Bestemmelse.
Lagrange har i Berlin-Akademiets Memoirer 1770—71
søgt at udvide Metoden til Ligninger af højere
Grader, men kom til det Resultat, at Løsningen
af en Ligning, hvis Grad er et Primtal n, vel
kan reduceres til Løsningen af en R. af Graden
n—1, men at Bestemmelsen af dennes
Koefficienter kræver Løsningen af en Ligning af Graden
1 . 2. .3 . . . (n—2). Metoden giver altsaa ingen
Lettelse ved Ligninger af højere Grad end 4., om
hvilke det jo i øvrigt senere er vist, at de ikke
kan løses algebraisk (se Algebra).
Chr. C.
resolvere (lat.), tage en Beslutning, jfr.
Resolution.
Resonans ell. Medsvingning finder f. Eks.
Sted mellem en Lydgiver og et Legeme, der
er i Stand til at give samme Tone ell. dog en
Tone, hvis Svingningstal staar i et meget
simpelt Forhold til denne Tones (smlg. Lyd).
Trykker man saaledes forsigtig en Tangent
paa Klaveret ned, saa Strengen ikke kommer til
at lyde, og anslaar em anden Streng, hvis Tone
ligger en Oktav højere ell. dybere, vil den
første Streng komme til at tone (Genklang),
hvilket man hører, naar man slipper den anden
Strengs Tangent og derved faar dens Tone til
at høre op. Den anden Tone har altsaa afgivet
Svingningsenergi til den første. Ofte kan
Energien paa denne Maade vandre fl. Gange frem
og tilbage mellem des to Legemer; dette kan let
høres, naar man anbringer to ganske ens
Stemmegafler, helst paa Resonanskasser, lige over for
hinanden og slaar den ene an; Energien vil da
efterhaanden vandre over i den anden
Stemmegaffel, saa den kommer til at tone kraftigt,
medens den første toner svagere og svagere og
til sidst tier helt stille, hvorefter den anden
Stemmegaffel begynder at aflevere Energi til
den første, o. s. fr. Denne Energivandring kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
