Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Restauration - restere - Restif de la Bretonne, Nicolas Edme - restituere - restituerede Mønter - restitutio in integrum - Restitution - Restitutionsedikt - Restkvælstof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Restauration [restora’sjo’n] i politisk
Forstand siges at finde Sted, naar et Fyrstehus,
som ved en Revolution ell. ved et Oprør har
mistet Tronen, atter kaldes til at bestige samme.
— I Englands Historie sigtes der, naar Ordet
anvendes, stedse til Huset Stuart’s
Genindsættelse 1660 med Karl II, og i Frankrig til
Bourbonnernes 1814 med Ludvig XVIII’s og hans
Efterfølgers, Karl X’s Regimente indtil 1830,
blot afbrudt ved de saakaldte 100 Dage, da
Napoleon var vendt tilbage fra Elba.
(C. V. N.). K. B.
restere (lat.), være tilbage med.
Restif [re’tif] (Rétif) de la Bretonne,
Nicolas Edme, fr. Forf., f. 22. Novbr 1734
i Sacy ved Auxerre, d. 3. (Febr 1806 i Paris.
R. lærte Rogtrykkerhaandværket, fik 1767 et
lille Trykkeri i Paris og begyndte straks at
skrive Fortællinger og Romaner, han delvis selv
satte efter et ejendommeligt typografisk System.
1791 kunde han prale af at have skrevet ikke
mindre end 1632 Fortællinger, der fyldte over
200 Rd. De er slibrige og ofte kyniske i Stil og
Sprog (han fik Tilnavnet le Rousseau du
ruisseau), men udmærker sig ved enestaaende
dristig Iagttagelsesevne, og skarp, hensynsløs
Aabenhed. For Samtiden spillede hans Bøger en
betydelig Rolle, oversattes og læstes meget,
navnlig i Tyskland. Han er em af den fr. Litt.’s
mærkeligste Fremtoninger i 18. Aarh.,
Livsappetit, Menneskestudium og Sædeskildring
inkarneret i en enkelt bizar Skikkelse. Han blev
Frankrigs første peuple-auteur og optraadte
som Sociolog og Samfundsreformator i
filosofisk-politiske Skr. Alle hans Bøger er at
betragte som Bekendelser, personlige
Dokumenter, fyldte med et uhyre selvbiografisk Stof,
med alt, hvad denne Særling har indsamlet,
set og følt i sin umættelige Livsinteresse. Mest
kendt bl. hans Særheder er hans Mani for
smukke Damefødder og smaa højhælede Sko,
som han tillægger særlig erotisk Bet., hvorfor
man i Seksualpatologien kalder denne Art
Fetischisme Rétifisme efter ham (i Lighed
med Benævnelsen Sadisme og
Masochisme). Af hans Bøger kan fremhæves: Le pied
de Fanchette ou le soulier couleur de rose
(1769, ny Udg. ved Uzanne 1881), Le
pornographe (1769 med Forslag til Prostitutionens
Ordning), Le paysan perverti, ou les dangers
de la ville (1775—76), der regnes for hans
Hovedværk, La vie de mon père (1778), Les
contemporaines ou aventures des plus jolies
femmes de l’âge présent (42 Bd, 1780—85, et
Udvalg 1875 i 3 Bd), Les nuits de Paris (8 Bd,
1788—94) og den selvbiografiske Monsieur
Nicolas ou le cœur humain dévoilé (16 Bd,
1794—97, nyt Opl. i 14 Bd 1883—84). Hans Théâtre
udkom 1793 i 7 Bd. 1889 udgav Paul Cottin
hans mærkelige Inscripcions. (Litt.:
Monselet, Rétif de la B. [1858]; P. Lacroix,
Bibliographie et iconographie de tous les
ouvrages de R. [1875]; E. Dühren (Iwan
Bloch), »R. de la R., der Mensch, der
Schriftsteller, der Reformator« [Berlin 1906]).
S. Ms.
restituere (lat.), genindsætte, genoprette;
helbrede. Deraf Restitution.
restituerede Mønter, ældre Tids Mønter,
nyprægede paa et senere Tidspunkt. Uden at
Grunden kendes, lod Kejser Trajan genpræge
en Række Mønter (Sølv og Guld) fra
Republikkens Tid (Cæsar, Augustus o. fl. fra samme Tid)
med Tilføjelse af hans eget Navn, samt: REST
(ituit). Nogle af disse Mønter er dog ogsaa frit
opfundne, altsaa ikke Kopier af virkelig
eksisterende. De saakaldte
Konsekrationsmønter er af lgn. Art. Mønterne er nutildags
sjældne.
H. A. K.
restitutio in integrum (lat.), Genindsættelse
i den tidligere Retsstand, et ejendommeligt
romerretligt Retsmiddel, hvorved den, der ved en
Retshandel ifølge den strenge Ret havde lidt et
uforskyldt Retstab, p. Gr. a. Billighedshensyn
blev stillet, som om Retshandelen slet ikke var
indgaaet. Det var dog kun, hvor et større Tab
var paaført nogen, at dette Retsmiddel kunde
anvendes, og kun hvor efter Prætors Skøn
Sagens Omstændigheder i det hele gav et grundet
Krav paa R. i. i. Navnlig skulde der i saa
Henseende foreligge en justa causa restitutionis, en
gyldig Grund til Restitutionen. Dette var særlig
Tilfældet, hvor en ubillig Retshandel var
indgaaet med en umyndig, ell. Svig ell. Tvang havde
fundet Sted. Endelig skulde Fordringen paa R. i. i.
fremsættes inden en vis, ikke alt for lang Tid,
som af Justinian blev sat til 4 Aar. I nyere Ret
er det i Alm. anerkendt, at Retshandler,
indgaaede med umyndige ell. under Svig ell. Tvang,
i sig selv er ugyldige, og Anledning til
Anerkendelse af R. i. i. som et særligt Retsmiddel er der
her ikke. Derimod tales der endnu i Processen,
jfr. den tyske Civilproceslovs § 543, om Krav paa
R. i. i., hvor en Dom er falskelig vunden ved
Mened ell. andet strafbart Forhold fra
Modpartens ell. Dommerens ell. et Vidnes Side, og den,
der har tabt ved Dommen, følgelig har Krav paa
Genoprettelse af sin tidligere Retsstilling.
K. B.
Restitution, se Restitutio in integrum.
Restitutionsedikt, et Edikt af 6. Marts 1629
fra Kejser Ferdinand II, ifølge hvilket
Protestanterne skulde tilbagelevere alle siden
Passauer-Forliget 1552 inddragne kat. gejstlige
Ejendomme, medens de kat. Rigsstænder fik Ret til at
udrydde Protestantismen paa deres Omraader.
R. vilde have knust Protestantismen
fuldstændigt i Tyskland, om det var blevet udført, men
det fik den modsatte Virkning af den tilsigtede.
De tyske Protestanter samlede sig om Gustav
Adolf, Trediveaarskrigen blussede op paa ny, og
Kejseren maatte lade R. falde, først foreløbig
ved Freden i Prag 1635 og siden definitivt ved
den westfalske Fred 1648.
A. Th. J.
Restkvælstof er Mængden af Kvælstof i de
af Blodets kvælstofholdige Restanddele, der ikke
er koagulable Proteinstoffer. Disse Bestanddele
er fortrinsvis Urinstof og Aminosyrer, omtr.
halvt af hver, endvidere i ringe Mængde mange
andre Stoffer saasom Kreatin og Kreatinin samt
Ammoniak; det sidste findes ikke i sundt Blod,
det dannes først ved Henstand af Blodet uden
for Legemet ell. ved Koagulationen af
Proteinstofferne og kan derfor gøre Bestemmelsen af
R. lidt usikker. R. bestemmes bedst med Ivar
Bang’s Metode, der kun kræver 100 mg, d. v. s.
et Par Draaber opsuget i Filtrerpapir; dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
