Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Restkvælstof - Restout - Restriktion - Reststraaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udtrækkes med Fosformolybdænsyre, og i
Opløsningen findes da R., der bestemmes
mikroanalytisk, ogsaa efter Bang’s Metode. I normalt
Blod findes 20—40 mg R. Ved overdreven,
Nydelse af æggehviderig Kost ell. hos ældede
Mennesker stiger Mængden, undertiden op til 100 mg
og ved Sygdom (Uræmi) op til over 300 mg,
hvilket medfører Døden. Sygdommen kan
skyldes Svaghed i Nyrerne (Insufficiens, Nefritis),
Leveren ell. Hjertet, Anæmi, Kolera og andet.
Da det herved fortrinsvis er Urinstoffet, der
har Bet., foretrækker Lægerne nu at bestemme
denne Del af R. ved Hjælp af Urease, der
spalter Urinstof i Kulsyre og Ammoniak. I øvrigt
kan Sygdomsfænomenerne (ved Uræmi) ikke
frembringes ved kunstigt at indføre Urinstof
e. l. i Blodet.
S. P.
Restout [ræ’stu], fransk Kunstnerfamilie.
Bl. dens mange Medlemmer anføres her
Eustache R. fra Caen (1655—1743), særlig kendt
ved et godt Portræt af en Munk i Mus. i Caen.
Jean R. (f. i Rouen 1692, d. i Paris 1768), Søn
af Maleren Jean R. (1663—1702, Broder til ovenn.
E. R.), Elev af Onklen J. Jouvenet, arbejdede
for en stor Del i dennes Manér og benyttede i
sin eklektiske Kunst rigeligt Forbilleder fra gl
holl. og sp. Kunst. Hans Kunst vandt megen
Anseelse (Akademimedlem 1720, Prof. 1733,
Direktør 1760) og har fundet Anbringelse i Slotte og
talrige offentlige Museer. I Louvre to kirkelige
Billeder samt Herminie hos Hyrderne; i Sthlm’s
Nationalmus. Barneportræt. Hans Søn og Elev
Jean Bernard, Maler og Raderer, f. 1732 i
Paris, d. 1797 sammesteds, var en mere
særpræget Personlighed. Han blev Akademimedlem 1769
paa »Jupiter og Merkur hos Filemon og Baucis«,
et virkningsfuldt Billede af megen malerisk
Kraft; kunstnerisk staar han til Tider Chardin
nær. Akademiet stod han i Opposition til, og
under Revolutionen undgik han med Nød og
næppe Guillotinen; Arbejder af R. i fr.
Provinsmuseer (Toulouse, Tours m. v.); i Louvre »S.
Bruno i Ørkenen«.
A. Hk.
Restriktion (lat.), Indskrænkning, Forbehold.
Benyttes særlig om saadanne regulerende
Foranstaltninger, som under overordentlige Forhold
træffes paa Erhvervslivets Omraade, saaledes
som det f. Eks. under Verdenskrigen var
Tilfældet i næsten alle Lande. Da Bank of England 1797
indtil videre blev fritaget for at indløse sine
Sedler, skete dette ved en act of restriction, hvoraf
Betegnelsen Bankrestriktion.
J. Th.
Reststraaler. Metallernes store
Refleksionsevne, der betinger deres Metalglans, hænger nøje
sammen med deres store Absorptionskoefficient
(se Absorption 2). I Elektronteori er
omtalt, at Metallernes store Ledningsevne for
Elektricitet forklares ved at antage, at de
indeholder fri Elektroner. Disse vil af de elektriske
Kræfter i en mod Metallet indfaldende Lysbølge
komme i Medsvingninger, og allerede et
overordentlig tyndt Lag af Metallet vil indeholde
Elektroner nok til, at de helt optager den
indfaldende Lysbølges Energi, hvad der forklarer
den store Absorptionskoefficient. Med de
medsvingende Elektroner udstraaler igen Energien,
og da de bagved liggende Elektroner spærrer
for den, vil største Delen af den reflekteres;
derved forstaas Sammenhængen mellem
Absorptionskoefficienten og Refleksionsevnen. Mange
gennemsigtige Stoffer viser selektiv Absorption,
d. v. s. en enkelt ell. ganske enkelte
Bølgebredder (Farver), ell. meget smalle Omraader af
Spektret absorberes stærkt; denne selektive
Absorption forklares ved, at der i Stoffets Atomer
er bundne Elektroner, der kan sættes i meget
stærke Medsvingninger af Lys af netop de
bestemte Bølgebredder, idet Elektronernes
Egensvingningstid er lig Svingningstiden for disse
bestemte Slags Lys, saa at der optræder
Resonans. Dersom disse medsvingende Elektroner
(Resonatorer) findes i saa stort Tal, at allerede
et yderst tyndt Lag af Stoffet (af Tykkelse
mindre end en Bølgebredde) er tilstrækkeligt til at
stoppe det indfaldende Lys, bliver
Absorptionskoefficienten for de paagældende Bølgebredder
af samme Størrelsesorden som Metallernes
Absorptionskoefficienter, og Stoffet vil da ogsaa
have en meget stor selektiv Refleksionsevne for
disse Bølgebredder. Man taler i saa Fald om
metallisk Refleksion, men der er altsaa den
væsentlige Forskel, at hvad der for Metallerne i
Hovedsagen gjaldt ens for alle Bølgebredder
(undtagen de korteste, hvis hurtige Svingninger
Elektronerne saa at sige ikke mere kan følge),
gælder for de betragtede Stoffer kun for de
enkelte Bølgebredder, for hvilke der er meget
stærk selektiv Absorption; kun disse
Bølgebredder reflekteres metallisk. Og saa snart den
selektive Absorption er mindre stærk, saa at der
kræves tykkere Lag af Stoffet til fuldstændig
Absorption, bliver der ingen stærk Refleksion,
men Lyset absorberes virkeligt (omdannes til
Varme) i Stoffet. Et Eks. paa et Stof med
metallisk Refleksion er Farvestoffet Fuchsin, der
absorberer grønt Lys meget stærkt. I
tilbagekastet Lys viser dette Stof derfor grøn
Metalglans, men i gennemgaaende Lys er det
rødviolet, da det grønne Lys mangler; Farverne i
reflekteret og i gennemgaaende Lys er altsaa
komplementære.
Stærk selektiv Refleksion er ikke saa alm. i
ultraviolet ell. synligt Lys, men de fleste
gennemsigtige Krystaller viser den i ultrarødt; de
Resonatorer, der er virksomme herved, kan da
ikke være Elektroner, som svinger for hurtigt,
men maa være Atomerne selv, som kan udføre
Svingninger i Krystalgitteret. Denne selektive
Refleksion er benyttet (af Rubens og
Aschkinass) til at isolere bestemte meget lange
ultrarøde Bølgebredder og har derved faaet stor
Bet. for Undersøgelse af Stoffernes Forhold
over for de længste ultrarøde Bølger, som man
ikke paa anden Maade kan isolere. Naar hvidt
Lys, der indeholder alle Bølgebredder indenfor
et større Omraade af Spektret, reflekteres
gentagne Gange mellem f. Eks. Flusspatplader, vil
det allerede efter 4—5 Refleksioner praktisk talt
kun bestaa af Bølgebredden 23,7 μ (Tusinddele
mm), der kaldes Flusspats Reststraaler.
En Bølgebredde, hvoraf der reflekteres 90 %,
vil efter 4 Refleksioner kun være svækket til
66 % af sin opr. Styrke, medens en
Bølgebredde, hvoraf der reflekteres 10 %, efter 4
Tilbagekastninger vil være svækket til 1/10000 af sin opr.
Styrke og altsaa være uden Bet., ja selv om der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
