Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ret - ret (Søv.) - Retable - retablere - Retal - Retard - Retardation - retardere - Retardering - Rete - Reten - Retention - Retentionsret - Retford - Retfærdiggørelse - Rethel - Rethel, Alfred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved f. Eks., at naar han har købt en Gris, betalt
den og taget den hjem, saa er Grisen hans,
samtidig med at det inden for dansk og norsk Ret
endnu den Dag i Dag er Genstand for en
staaende Strid mellem Jurister, hvorledes det
stiller sig med Ejendomsrettens Overgang, naar
Køberen f. Eks. har betalt Grisen, men ikke har
taget den hjem, ell. har taget den hjem, men
ikke har betalt den ell. dog ikke betalt den
fuldt ud, ell. den midlertidig er anbragt hos
Trediemand, ell. den hverken er betalt ell.
afleveret, men der derimod blot er oprettet et
højtideligt Dokument om dens Overdragelse o. s.
v.); endvidere derpaa, at man med en vis Føje
kan forlange af den, der indlader sig i særlige
Forhold, at han saa vidt muligt gør sig klart,
hvilke særlige Krav Loven stiller i disse særlige
Forhold; fremdeles — for saa vidt
Strafanvendelse angaar — derpaa, at de Handlinger, som
belægges med Straf af nogen Bet., gerne vil være
alm. anerkendte som moralsk forkastelige, og
endelig ogsaa derpaa, at enhver, der i
tvivlsomme Tilfælde handler ud fra en Opfattelse,
hvis Tvivlsomhed maa staa ham klart, ikke vil
finde, noget urimeligt i, at han gør dette paa
egen Risiko.
Blandt de mangfoldige Sondringer, der gøres
inden for Retssystemet, angaar nogle R.’s
Oprindelse (Lov, Sædvane, Praksis, Forholdets Natur,
jfr. Retskilde), andre R.’s territoriale
Omraade (jfr. bl. a. Begrebet international
R.), medens de fleste angaar selve R.’s Genstand,
Emnet for den retlige Ordning. Bl.
Sondringerne af sidstnævnte Art maa særlig fremhæves
Sondringen mellem de Retsregler, der saa at
sige gives for deres egen Skyld (Retsanordning
i snævrere Forstand), i Modsætning til de R.,
hvis Formaal alene er at sikre Overholdelsen af
førstnævnte Regler, altsaa navnlig Procesret og
Strafferet (jfr. Retshaandhævelse). Alm.
benyttet er ogsaa Sondringen mellem privat R.
og offentlig R.
E. T.
ret (Søv.), i Bet. af lige indgaar i forsk.
Søudtryk; r. op og ned, naar under Indhivning af
Ankret Kæden viser lodret ned i Vandet, r. saa,
r. som det gaar, ligger vi r.,
Kommandoer og Forespørgsler til Rorgængeren; r. Køl
(ingen Stylastighed ell. Krængning); r. for, r.
agter, r. tværs, r. udfor
(Retningsangivelser). retslaaet, Tovværk der er
højresnoet, det modsatte kaldes kavlslaaet.
C. B-h.
Retable [rö’tablö] (fr., lat. retabulum), den
dekorative Opbygning, som slutter sig til
Alterbordet.
C. B-r.
retablere (fr.), genindsætte, genoprette.
Retal, se Artal.
Retard [rö’ta.r] (fr.), Ophold, Forsinkelse;
Tilbageregulering af et Ur, saa at det gaar
langsommere, betegnes ved et R og foregaar ved,
at Lommeurets Urofjeder forlænges, idet
Regulervaseren indstilles i R’s Retning, og ved at
Pendulurets Pendul forlænges, naar
Regulerapparatet drejes mod R (til venstre). R. er saaledes
det modsatte af Avance.
(F. W.). D. H. B.
Retardation (lat.), Forsinkelse, negativ
Acceleration (s. d.). I Musikken, se
Forudhold.
retardere (lat.), forhale, forsinke.
Retardering (lat.) i Plantekulturen
anvendes særlig for at forhale Blomstring ell.
Frugtmodning ved Kulturer under Glas og opnaas ved
at holde de paagældende Planter mere koldt.
Ved Opbevaring i Ishus kan Hyacinter
retarderes til Juli og Liljekonvaller til September.
(L. H.). P. F.
Rete (lat.), Net, kaldes i Anatomien
maskeformede Forgreninger af Blodkar, f. Eks. omkr.
de større Led og paa Steder, hvor Blodkarrene
er særlig udsatte for at sammentrykkes, f. Eks.
i Fodsaalen, hvorved en ligelig Blodfordeling til
vedk. Legemsdel sikres. Som R. mirabile,
Vidundernet, betegnes det, naar en Pulsaare
opløser sig i et Net af mindre Grene, der atter
samler sig til en enkelt Pulsaarestamme, i
Modsætning til Pulsaarernes alm. Forgreninger, der
gaar over i Haarkarnettet. Ved et saadant
Vidundernet opnaas, at Blodstrømmen gøres
langsommere paa vedk. Sted, saa at Blodet bedre
faar Tid til at afgive ell. optage Stoffer (se f.
Eks. Billedet til Nyre).
S. B.
Reten, C18H18. Denne Kulbrinte er en
Metylisopropylfenantren; den er funden i enkelte
Tørvelag og paa Fyrrestammer og forekommer
i de højest kogende Dele af den Tjære, som
vindes af harpiksrige Naaletræer. R. krystalliserer
i glimmerlignende Blade, smelter ved 98,5°,
koger ved 390° og er opløselig i varm Alkohol,
Æter, Benzol o. a. Opløsningsmidler. R. har
ingen Lugt ell. Smag.
(O. C.). S. P.
Retention (lat.) af Tænder kaldes det
Forhold, at de holdes tilbage i Kæben ud over den
normtale Frembrudstid.
E. H-p.
Retentionsret, se
Tilbageholdelsesret.
Retford [’retfəd] ell. East-R., By i
Midtengland, Nottinghamshire, 32 km SØ. f.
Sheffield, ved den sejlbare Flod Idle, med betydelig
Handel med Korn og Ost samt nogen Industri
(Jern, Papir, Gummi). R. er Jernbaneknudepunkt
og har (1921) 13414 Indb.
G. G.
Retfærdiggørelse, se
Syndsforladelse.
Rethel [rö’tæl], By i det nordøstlige
Frankrig, Dept Ardennes, ved Aisne, Ardennerkanalen
og Østbanen, NØ. f. Reims, 5200 Indb. R. har en
Kirke, der delvis stammer fra 13. Aarh. Byen
har betydelig Fabriksvirksomhed, navnlig i
uldne Stoffer og Maskiner, og ikke ringe
Handelsomsætning. Byen er vokset op om et rom.
Kastel, Castrum Retectum, og blev Hovedstad i
Landskabet Rethelois. Hertugen af Nevers,
Karl af Gonzaga, fik R. ophøjet til et
Hertugdømme af Henrik III 1581, men Byen gik senere
ved Køb over til Miazarin. Under Verdenskrigen
(1914—18) besat af Tyskerne og delvis ødelagt.
Arrondissement R. (6 Canton’er) har 50000 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Rethel [’re.təl], Alfred, tysk Maler og
Tegner, f. 15. Maj 1816 ved Aachen, d. 1. Decbr.
1859 i Düsseldorf. Fra Maaneskinsromantikken,
som han voksede op i paa
Düsseldorf-Akademiet (under Schadow), søgte han, under Veit’s
og Schwind’s Vejledning i Frankfurt fra 1837,
hen imod en marvfuld og storstilet Skildring af
Fortids Helteliv; aandsbeslægtet med Cornelius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
