Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rethvaler - Rethymno - retiarii - Reticello - reticulum - Rétif de la Bretonne - retikular - retikuleret Glas - Retimo - Retina - Retinit - Retinitis - Retinospora - Retiolitesskifer - Retirade - retirere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kun ret sjældent; Fangsten i nordlige Egne
gælder jo nu Finhvalerne. Ved Europas
Atlanterhavskyster har denne Art aldrig vist sig. — Den
anden Hovedart er Sydhavshvalen (B.
australis); den skelnes fra Grønlandshvalen ved
sin lidt slankere Legemsform, sit forholdsvis
mindre Hoved, der kun repræsenterer 1/4 af
Legemslængden, og ved at Mundspalten er
kortere imed stejlere nedbøjede Mundvige; dens
Barder er grovere og ikke nær saa lange;
endelig har den 15 Par Ribben, medens
Grønlandshvalen kun har 13 Par. Den er vidt
udbredt baade i den nordlige og sydlige
Halvkugles Have, men træffes dog ikke i det
nordlige Ishav, inden for Grønlandshvalens
Omraade. Denne Form er blevet delt i adskillige
ret vilkaarlige Arter og Underarter, opstillede
paa utilstrækkeligt Grundlag, nærmest efter
deres geogr. Udbredning. Mest kendt i Europa
er den nordatlantiske Form Nordkaperen
ell. Biskayahvalen (B. biscayensis eller
glacialis); den har store Hudknuder langs
Mundranden; Farven i Reglen helt sort, men
ofte ses Individer med hvide Tegninger paa
Undersiden og paa Brystfinnerne; nogle har
endog helt hvid Bug. Barderne indtil 2,5 m
lange, deres Antal c. 250. Spæklaget indtil 26
cm tyk. Nordkaperen er lidet sky og ret let
at harpunere; nu og da ses det mægtige Dyr
springe helt op af Vandet. Fra det 10. til det
16. Aarh. blev den regelmæssig fanget af
Baskerne i Biskayabugten, og herfra
forsynedes Europa da med Barder og Hvaltran; de
fangedes hovedsagelig i Jan. og Marts.
Efterhaanden maatte man længere og længere bort
for at finde Dyrene, og i 16. Aarh. dreves
stærk Fangst ved Newfoundland og Island,
ofte af 50—60 Hvalfangerskibe: senere dreves
Fangsten ogsaa mellem Nordkap og Beeren
Eiland, men da Nordkaperen ogsaa her blev
sjælden, gik man over til Fangsten af den endnu
værdifuldere Grønlandshval, og denne Fangst
dreves da med enormt Udbytte i de næste 150
Aar indtil c. 1770; da var ogsaa Jagtfelterne
ved Spitsbergen udtømte. I Europas Farvande
var Fangsten efter Nordkapere helt ophørt i
Beg. af 18. Aarh., hvorimod den dreves endnu
i op mod 100 Aar ved Nordamerikas Kyster;
herefter var Nordkaperen i 19. Aarh. overalt
en sjælden ell. næsten udryddet Art, der kun
enkelte Gange strandede ved Europas Kyster.
At det var denne Art og ikke
Grønlandshvalen, man tidligere havde jaget i Europas
Farvande, blev først opdaget midt i 19. Aarh. af
de berømte danske Hvalforskere Prof.
Reinhardt og Eschricht, og Anledningen var just,
at der i de Aar atter strandede en Nordkaper
ved Spaniens Kyst. Men efter 1880 blev den
igen talrigere ved Nordamerikas Kyster og
blev Genstand for fornyet regelmæssig Fangst,
og derefter har denne mærkelige Hval atter
vist sig i Farvandene ved Island, Færøerne og
Hebriderne, hvor norske Fangstmænd f. Eks.
fra 1889 til 1911 kunde fange henimod 100 Stkr.
I Aarene 1906—10 fangede et enkelt Selskab
endog omkr. 70 Individer ved Hebriderne. Som
andre Hvaler synes de at foretage aarlige,
mægtige Vandringer, og ved de nordatlantiske
Fangstpladser viser de sig nu gerne i Juni og
Juli, kommende fra sydlige Egne; derpaa
drager de da atter mod SV. Heldigvis har største
Delen af Hvalfangerne nu forlagt deres Jagter
til Sydhavet, saaledes at Nordkaperen
forhaabentlig nyder lidt mere Fred. — I Sydhavet
forekommer forsk. andre Former af
Sydhavshvalen i betydeligt Antal, saaledes den typiske
Sydhavshval (B. australis) i Syd-Atlanterhavet,
B. antipodarum i det sydlige Stillehav, B.
novæhollandiæ o. s. v. I det nordlige Stillehav jager
Japanerne en Hval (B. japonica), der ogsaa
hører til denne Formkreds. I de tropiske Have
findes R. saa at sige aldrig. (Litt.: R.
Collett, »Norges Pattedyr« [Oslo 1911]; Flower
og Lydekker, Mammals living and extinct
[London 1891]).
R. Hg.
Rethymno [-tym-], Retimo, By paa
Nordkysten af den gr. Ø Kreta, Hovedstad i Nomos
R.; 1984 km2 med (1921) 67124 Indb., 34 pr
km2; R. ligger 45 km ØSØ. f. Kanea ved
Bugten mellem Kap Drepano og Kap Liano og har
(1920) 7,259 overvejende muhammedanske Indb.
R. har et Citadel og driver betydelig Skibsfart.
N. H. J.
retiarii (lat.), se Gladiatorer.
Reticello [reti’t∫æl.o] (ital.) er en
Overgangsform mellem det ital. Hvidsyningsarbejde punto
togliato fra 16. Aarh. og de syede Kniplinger,
idet saa meget af Stoffet i R. er bortklippet, at
det kun bliver Udgangspunkt for den egl.
Syning.
R. H.
reticulum, se Nettet.
Rétif de la Bretonne [re’tif-dö-la-brö’tån],
se Restif.
retikular (lat.), netformet.
retikuleret Glas, d. s. s. Netglas, se
Filigranglas.
Retimo [’rætimo], se Rethymno.
Retina (lat.), d. s. s. Nethinde, se Øje.
Retinit er et Fællesnavn for flere i Naturen
forekommende, fossile Harpiksarter, som ligner
Rav, men adskiller sig fra dette ved ikke at
indeholde Ravsyre ell. dog kun at indeholde lidet
deraf. R. findes som smaa Kløftudfyldninger ell.
Klumper i Brunkul paa en Mængde Steder,
saaledes i Grønland paa Hareøen, endvidere ved
Halle og andre Steder i Thüringen, i Böhmen
o. s. v.
(N. V. U.). O. B. B.
Retinitis, se Øjenbetændelse.
Retinospora Zucc. er intet Slægtsnavn, men
en fælles Betegnelse for visse, ved Dyrkning
fikserede Ungdomsformer især af Slægten
Chamæcyparis og Thuja, der udmærker sig ved
trinde Grene og naaleformede og udstaaende
Blade. Sædvanlig fruktificerer de ikke.
R. formeres p. Gr. a. deres Oprindelse og
Natur kun ad vegetativ Vej, navnlig ved
Stikning og under Glas.
P. F.
Retiolitesskifer, en f. Eks. paa Bornholm
forekommende, til den gothlandiske Formation
hørende Lerskifer med Rester af
Graptolitslægten Retiolites (se Graptolitter).
J. P. R.
Retirade, Tilbagetog (af fransk retirer);
»Toilet«
retirere (fr.), trække sig tilbage; rétiré,
tilbageholden, indesluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
