Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Retskrivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
filologiske Arbejder, der efterfulgtes af en Mængde
Grammatikker og grammatiske Afhandlinger,
hvori Spørgsmaalet om R. spiller en
fremtrædende Rolle. 11. Maj 1775 blev det forordnet,
at Disciplene i de lærde Skoler i det første
Skoleaar skulde skrive Dansk efter Diktat, og
dertil skulde benyttes en Samling af
berømmelige gode Danskes, Norskes og Holsteners
Handlinger. Det Værk, hvortil der sigtes, er Ove
Malling’s berømte Store og gode Handlinger,
der saa Lyset 1777. Den R., som her er fulgt,
er den traditionelle. 11. Juli 1800 indskærpedes
det, at man skulde holde sig til den R., »som af
Fædrenelandets bedste og meest klassiske
Prosaister bruges«.
I 19. Aarh. har Kampen om dansk R. aldrig
hvilet. Den er, som bekendt, fremkaldt ved
Rask’s Reformforslag, der har vundet ivrige
Forsvarere især bl. hans Disciple, de nordiske
Filologer. Hvad de enkelte Punkter i Forslaget
angaar, fremsatte Rask meget lidt helt nyt;
han fremhæver selv dette som en Anbefaling
for sig. Det allermeste havde han fundet hos
Syv, Høysgaard o. a. danske Grammatikere.
Latinske Bogstaver skulde indføres.
Vokaltegnene skulde forøges med å (for aa) og ö, der
skulde betegne den aabne Lyd i Dör, medens
det gl. ø vedblivende skulde beholdes for den
lukkede Lyd i dør (Præs.). Vokalfordobling,
der paa Rask’s Tid var indskrænket til ee, ii,
uu, skulde afskaffes. Det stumme e skulde
bertkastes i gå, bo (for gaae, boe, Infin.),
går, bor (for gaaer, boer, Præs.). Der
skulde skelnes mellem i og j: Stjerne
(tidligere Stierne), Björn (for Biørn), Vej,
Öje. Foran æ, ø, ö skulde j (i) bortfalde efter
g og k: Gæld, göre, kær, Kød (for Giæld,
Gjæld, gjøre, giöre, kjær, kiær,
Kjød, Kiød). Derimod vilde Rask beholde j
foran e: kjende, gjerne og indføre j foran
langt e: skje, et Forslag, som dog ikke blev
fastholdt af nogen. Bogstaverne c, q, x, z skulde
afskaffes, og Fremmedords Stavemaade skulde
saa vidt muligt fordanskes. Rask’s Reformer
mødte megen Modstand. De blev straks kraftigt
angrebne af Molbech, som selv i sin tidligste
Ungdom havde været ude paa de samme Veje,
idet han i sine første Bøger havde brugt kv,
ks for qv, x. Senere forsvarede han den
traditionelle R. i tykt og tyndt, vendte endog sine
Vaaben mod Madvig, der var alt andet end en
Tilhænger af Rask, men dog mente, at der var
Punkter i det ny System, der havde vundet saa
stor Udbredelse, at Tiden var moden til at
godkende dem. Officiel Anerkendelse opnaaede
Rask’s R. ikke. 1865 blev det forordnet, at man
i Skolerne skulde rette sig efter Molbech’s
Ordbog og Salmebogen.
Det Maal, som den ny R. stræber hen imod,
er Lydskriften. Skriftsproget skal nærme sig
Talesproget saa meget som muligt. Hver Lyd
skal betegnes ved sit eget Bogstav; overflødige,
stumme Bogstaver skal bortkastes. Rask tog
dog meget Hensyn til Etymologien i videste
Forstand. Hans Arvtager, N. M. Petersen,
raadspurgte særlig de nordiske Sprog. I det hele
fik Skandinavismen stor Indflydelse paa
Udviklingéns Gang. Skriftsprogene i de tre
nordiske Riger skulde bringes i større indbyrdes
Overensstemmelse. De Forskelligheder, der
var af rent ortografisk Natur, skulde skaffes ud
af Verden. Et Resultat af denne Bestræbelse
blev Retskrivningsmødet, der paa Forslag af
den norske Professor L. K. Daa holdtes i Sthlm
25.—30. Juli 1869. Her var mødt Udsendinge fra
alle tre Riger. Beretninger om Mødets
Forhandlinger og Reslutninger udgaves af
Sekretærerne A. Hazelius (sv.), Jakob Løkke (norsk)
og K. J. Lyngby (dansk). De danske vedtog alt,
hvad der siden Rask’s Tid havde staaet paa
Dagsordenen, og en Retskrivningsordbog
udgaves af Sv. Grundtvig (1870). Men nogle
Punkter blev dog kort efter kuldkastede: aa,
x, kj, gj (foran æ, ø, ö) beholdtes. 1872 udkom
Sv. Grundtvig’s Haandordbog, der fik
ministeriel Anbefaling til Brug i Skolerne. Men
hermed var Sagen endnu ikke til Ende. 1885
ansøgte Pædagogisk Selskab om at faa autoriseret
en bestemt R. til nøje Efterfølgelse i Skolerne.
Det førte til den nugældende officielle R., hvis
Regel og Rettesnor er Saaby’s Ordbog (1891).
Den Forandring, som betegner det største Brud
med Fortiden og med alm. europ. Brug, er
Afskaffelsen af x, navnlig i Fremmedord. Den
vigtigste Ændring er dog Afskaffelsen af j efter
k, g, f. Eks. i kær, køre, Gæld, gøre. Her havde
Stavemaaden g, k været i Brug ved Siden af
gi, ki og gj, kj, saa langt tilbage i Tiden, som
der findes danske Haandskrifter. I Tidens Løb
havde der ved etymologisk Ræsonnerem
indsneget sig saa mange Undtagelser, at Reglerne
for, hvor man skulde skrive kj, gj, og hvor
blot k og g, var vanskelige at overholde. Det,
der mest taler mod Afskaffelsen, er den
Omstændighed, at Udtalen kj, gj lever i
Nørrejylland. Afskaffelsen af store
Begyndelsesbogstaver ved Substantiver har stadig været paa
Dagsordenen. (Stockholm-Mødet vedtog
Afskaffelsen. I Dansk er Brugen af store Bogstaver
begyndt i 16. Aarh. og blev i 17. Aarh. næsten
alm. I Middelalderen skrives ogsaa Egennavne,
ja selv Navnet Gud med lutter smaa
Bogstaver. I 20. Aarh. har der, navnlig bl.
Skolemænd, været en stærk Bestræbelse for i denne
Henseende at nærme dansk R. til
almen-europæisk Brug (Tyskland er det eneste Land, der
bruger store Bogstaver paa den Maade), men
endnu har ingen Undervisningsminister haft
Mod til at gennemføre denne Reform.
I Sverige har R. omtr. altid staaet paa
samme Standpunkt. I 18. Aarh. afskaffedes
Vokalfordobling, der tidligere var alm.: saak (Sag),
åàr (Aar). Nu sak, àr. Fra Svensk er
Vokalfordobling overført til finsk R. Ved Slutn.
af 18. Aarh. forsvenskedes Fremmedordenes R.
De Indrømmelser, der gjordes paa
Stockholm-Mødet 1869, var højst ubetydelige. 1885 og flg.
Aar blev der i Sverige rejst en meget
omfattende Reformbevægelse med overordentlig
dygtige Indlæg af Lundell, Noreen, Fr. Wulff,
Lyttkens, Esaias Tegnér. En Del af de stillede
Krav blev imødekomne af
Ekklesiastikministeren Fridtjuv Berg 1906, saaledes v i St f. f og
fv i av, giva og Bortfald af det stumme h foran
v i vem, vad. (Litt.: R. Nyerup, »Det
danske Sprogs Retskrivningsteorier« [1805]; V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
