Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rev - Reva - Revaccination - Reval - Revanche - Revanchekrig - Revdinskij-Savod - Revebjelle - Reveille - Revel - Revenfeld - revenons à nos moutons - Reventlow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sejladsen. I Alm. strækker R. sig fra Landet ud
i Havet, men de kan ogsaa strække sig langs en
Kyst ell., som Koralrev, omgive en Ø ell.
forme sig som en cirkelformet Grund.
G. F. H.
Reva, indobritisk Vasalstat i Centralindien
med (1921) 1401524 Indb. Hovedstaden R. har
(1911) 26247 Indb.
M. V.
Revaccination, se Vaccination.
Reval, se Tallinn.
Revanche [dansk re’vaŋsjə, fr. rö’vã.∫] (fr.),
Gengæld, Hævn, Oprejsning.
Revanchekrig [re’vaŋ∫ə-], en Krig, der
føres for at genoprette et tidligere Tab, navnlig
af en Landsdel. Udtrykket har ingen særlig
Bet. i Folkeretten, idet R. er undergivet de
samme Regler som andre Krige. Da R. i Alm.
er en Angrebskrig, er dens Paabegyndelse
derimod af denne Grund efter nogle Landes
Forfatninger underkastet særlige Begrænsninger.
G. R.
Revdinskij-Savod [rje’vdinski-za’våt]. By i
Storrusland, Guv. Jekaterinburg, ligger ved
Revda 48 km V. f. Jekaterinburg, har c. 10000
Indb. og driver Jern- og Kobberudsmeltning; i
R. er Ruslands eneste Nikkelgruber.
N. H. J.
Revebjelle, norsk Navn for Rød Fingerbøl
(se Digitalis).
Reveille [re’væljə] (fr.) kaldes det Horn-
ell. Trommesignal, der ved Daggry gives i
Kaserner, Kantonnement, Lejr og Bivuak for at
tilkendegive, at Mandskabet kan forlade
Kvarteret. Ved festlige Lejligheder, men ogsaa ofte
til daglig, navnlig i Lejre, udføres R. af et helt
Musikkorps, der passerer Dele af Garnisonen
ell. Lejren.
(B. P. B.). E. C.
Revel [rö’væl], By i det sydvestlige Frankrig,
Dept Haute-Garonne, ØSØ. f. Toulouse, er
Station paa Sydbanen og har Tilvirkning af
Likører og Lervarer og Handel med Fjerkræ og
Korn. 5500 Indb. Under Religionskampene i 16.
Aarh. var Byen befæstet og en af
Protestanternes sikre Stæder. 3 km SØ. f. R. er der
tilvejebragt et stort Bassin ved St Ferréol,
hvorfra der føres Vand til Canal du Midi.
E. St.
Revenfeld, se Reventlow.
revenons à nos moutons [rö’vnåz-a-no-
mu’tå] (fr.), »Lad os vende tilbage til vore
Beder!«, en ordsproglignende Talemaade, »lad
os vende tilbage til Emnet«, der forekommer i
den gammelfranske Farce L’Avocat Pathelin.
Reventlow, ældgammel, vidtforgrenet og
mægtig Adelsslægt, der i Beg. af 13. Aarh.
forekommer baade i Mecklenburg og Holsten, og som
vistnok stammer fra Ditmarsken. Den fører en
tretindet, skraa, rød Mur i Sølv ɔ: et Skjold, der
er skraadelt ved en tretindet Linie.
Hjelmtegnet — en som Vifte opslaaet Paahale —
forvanskedes i 15. Aarh. til en Rose, et
Møllehjul, et Skjold ell. et Spejl, ofte anbragt paa
en af rødt tog Sølv tre ell. fem Gange delt
Søjle. Den fynske Linie førte to
Lilliekonvalstilke paa sin Hjelm. Gotskalk R., som
optræder første Gang 1223, var maaske
Stamfader til den holstenske Gren. Bl. dens
Medlemmer skal nævnes Dr. Lyder R. (d. 1549),
der vandt Ry som Læge og Astrolog. Til denne
Grens fynske Linie, navnlig knyttet til Søbo,
hørte Henrik Tagesen til Bjørnholm i
Jylland, som 1441 var Anfører i det nørrejyske
Bondeoprør, hvorfor han blev halshugget og
stejlet i Aalborg. Linien uddøde med Knud
R., der druknede 1566 under Gotland som Chef
for »Papegøjen«. Til den holstenske Grens
holstenske Linie hørte Dr. jur. Ditlev R. (d.
1536), Hertug Frederik’s Kansler, senere —
1535 — den første lutherske Biskop i Lübeck,
og dennes Broder, Hr. Iven R. (d. 1569), der
indtog en meget fremskudt Stilling blandt den
holstenske Adel, og som en Tid var
Landmarskalk. Overhofmester hos Dronning Anna
Sophie, Konferensraad Frederik R.
(1686—1752) var vistnok Liniens sidste (Mand. — Af
den mecklenburgske Grens Medlemmer kom
Henning R. til Ziesendorf (1551—1624) i
dansk Tjeneste som Kammerjunker hos
Frederik II, der benyttede ham i flere
udenlandske Sendelser, og bl. a. forlenede ham med
Silkeborg. Hans Søn, Ditlev R., til
Futterkamp (1600—64), blev 1632 Geheimeraad og
tysk Kansler, 1642 Amtmand i Haderslev, fra
hvilken Post han blev afsat 1648, idet han,
der ikke var Indfødt, havde vakt Misfornøjelse
hos det slesvig-holstenske Ridderskab. Bl. hans
Sønner skal nævnes Amtmand i Flensborg,
Geheimeraad og Hvid Ridder Henning R.
(1640—1705), nedenn. Storkansler, Grev Conrad
R. (1644—1708), Geheimeraad og Blaa Ridder
Frederik R. til Neudorf (1648—1728) —,
hvis Søn, Geheimekonferensraad og Blaa
Ridder Claus R. til Eskjær (1693—1758) blev
Præsident i Højesteret — og endelig
Geheimekonferensraad og Hvid Ridder Ditlev R. til
Reetz (1654—1701), hvis Sønnesøn,
Overhofmester hos Dronning Caroline Mathilde,
Geheimekonferensraad og Hvid Ridder Ditlev
Conrad R. (1708—94), af Hengivenhed for
Dronningen tog Ophold i Celle, hvor han
levede Resten af sit Liv. Den ældste af disse
fire Brødre var Farfader til Overkammerherre
og Blaa Ridder, Grev Ditlev R. til Altenhof
(1712—83). Efter at have været Overpræsident
i Altona og Gesandt i Paris blev denne — 1755
— ansat som Hofmester, senere Overhofmester,
hos Kronprins Christian (VII), en Stilling, som
han trods sine gode Kundskaber og sin
anerkendte Redelighed viste sig at være højst
uskikket til, idet han ved urimelig Haardhed
og plump, barsk Optræden ligefrem indgød
Prinsen Rædsel og yderligere forvirrede det
sjælelig syge Barn. Han traadte 1763 ind i
virkelig Statstjeneste som Geheimeraad i
Konseillet og blev efterhaanden 1. Deputeret for
Finanserne, Direktør for Fonden ad usus
publicos og Kurator for Univ. i Kiel. Sammen
med Bernstorff og Thott deltog han i de
Forhandlinger med Rusland, som drejede sig om
Afstaaelsen af den hertugelige Del af
Hertugdømmerne, og som afsluttedes med Traktaten
af 1767, og blev belønnet herfor, idet han ved
Patent af 14. Decbr s. A. optoges i dansk
lensgrevelig Stand. Han var Fader til
Overkammerjunker, Geheimekonferensraad og Blaa
Ridder, Grev Cai Friedrich R. til
Altenhof (1753—1834), en Mand med betydelige
menneskelige Egenskaber, hvem A. P. Bernstorff
overøste med Embeder og Tillidshverv, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
